Menu

Fynboerne

1889-01-13

Modtager

Julie Brandt

Dokumentindhold

Johanne og Ellen løber på skøjter.
Det er trist, at Laura Bosse ikke længere er forlovet.
Julie Brandt må endelig fortsætte med at tegne.
Det var hyggeligt at have Christine hjemme i julen. Fritz Syberg/Kunstneren kom også.
Ellen maler med Alheds farver, og resultatet er flot.
Blom skal giftes.
Johanne var begejstret for "Der var engang".
Else og Conrad Warberg har fået en datter.
Johanne læser med Thora/Tutte og får løn for det. Nu skal Johanne læse matematik hos Jørgensen-familien, hvis huslærer hun finder komisk.
Julie kan få septembernummeret af "Den grønne Pære". Januarnummeret er færdigt. Johanne modtager gerne bidrag fra Julie Brandt.
Huslæreren er blevet opereret.
Albrecht Warberg er blevet sognerådsformand mod sin vilje.
Johanne spørger til sine venner. Hun har besluttet, at hun vil være læge, og hun vil ikke gifte sig.

Transskription

[På kuvertens forside:]
Frk. Juliane Brandt
Villa Skovbo
Charlottenlund
Sjælland.

[På kuvertens bagside med anden skrift og pen:]
25-2-2000
Bibbe – Kerteminde.

[I brevet:]

Søndag d 13-1-1889
1

Kære Brandt!
Maa jeg allerførst sætte Dig lidt ind i Situationen? Det lange kærkomne og længe ventede Brev modtog jeg i Dag Eftermiddag, da vi kom fra Kirke og blev naturligvis knusende glad over det! Men der var imidlertid ikke Tid til at læse det; vi skulde paa Isen og løbe paa Skøjter (Elle og jeg har begyndt at løbe; Elle løber ret godt) inden det blev mørkt og vi havde sat Petersen Stævne der saa jeg havde ikke Tid at læse det før; saa skulde vi lige fra Isen og ind paa Gelskov, saa jeg fik det ikke læst før meget sent; hvad synes Du at gaa saa længe med et Brev i Lommen uden at kunde faa det læst det rørte mig dybt, Brandt saa at jeg strax da vi kom hjem fra Gjelskov sætter mig til at skrive til Dig; nej lægger mig til at skrive til dig; jeg ligger nemlig i Sengen og skriver; du maa derfor undskylde om Skriften bliver lidt noksagt. . .

Jeg maa derfor skrive paa mit fine Brevpapir og for ikke at bruge for meget maa jeg skrive p [”p” overstreget] saa smaat.
Hvad Du skrev om Laura Bosse gør mig meget ondt men sig mig: hvorfor blev Middelfartterne hos hende? Hvad rimelig Grund havde de? Var det fordi de havde været forlovede saa længe? Og hvorfor hævede hun det naar hun holder ubeskrivelig af ham?
Forklar mig dette for det forstaar jeg ikke.
jeg ikke; hvor det næsten er ubegribeligt at de, som Børn har kunnet forlove sig for Alvor og at det har holdt; det maa have [”have” overstreget] været [”t” sidst i ordet overstreget] nogle mærkelige men brilliante Mennesker.

Hvor jeg blev forbauset over at høre at dine Forældre ere rejste til Præstø – Præstø den lille Afkrog og et Hul af en By; og jeg som troede at din Fader bestyrede en Skole i Lyngby og at det gik ham godt; hvor det er kedeligt; og saa dig selv; ”hvad blir’et til me dig Brandt”? men Brandt ”Penge tabt meget tabt Ære tabt mere tabt Mod tabt alt tabt derfor hold Modet oppe naar Livets Bølger gaar højt” hedder det jo jeg [”jeg” overstreget] ja Brandt! hold bare Modet oppe, saa gaar det nok. Klem paa med at komme til at tegne jeg tror Du har Talent, og naar du har ved [”har” overstreget; ”ved” indsat over linjen] det maa du jo kunde klemme vældig paa med Arbejde naar du faar begyndt. Jeg derimod – faar jeg begyndt at studere kan jeg ikke hænge saa voldsomt i som jeg kunde ønske af Frygt for ikke at kunde taale det i Hovedet; det Arbejde du faaer, synes jeg du kan være saa ihærdig og ivrig du vil, uden det vil skade dit Helbred; altsaa du kan kile saa meget paa du vel, jeg [”jeg” overstreget] hvis det var mig (der kunde komme til at læse) maatte jeg holde Maade. Men jeg siger endnu en Gang, klem bare paa Brandt.
2 Jeg sidder paa mit Hovedgjærde med et lille Tæppe op om mine Skuldre; min Haand fryser, saa jeg af og til maa varme den over Lyset for at kunne holde Pennen.
Det har været knusende morsomt at have Christine i Julen; skriv af og til til hende det Skind [”det Skind” indsat over linjen]; det varer nu et halvt Aar inden hun faar nogen af os at se med Undtagelse af Elle, som skal til Kbn i Paasken, saa vil Chr. se at gøre en lille Svip til København; hvis du saa var der Brandt, saa var det morsomt; det var dog ikke videre svært at [”at” overstreget] for hende at sige Far vel, mærkelig nok; for mig var det knusende svært du ved, jeg næsten forguder Christine; jeg har al Tid holdt vældig meget af hende. Klokken er snart 12 og alligevel gaar de nede og buldrer og går uden for jeg kan høre dem tale, det er vist en Ko, der skal have ”Kalle”.
Elle har begyndt at male paa egen Haand paa Papir med Alheds Farver; har malet Tutte og et Snelandskab. Alhed og jeg var himmelfaldne af Forbavselse over det gode Resultat; den Unge har vist vældig Talent; hun bliver nok til noget en Gang, med Tiden kan du tro.
Blom skal have Bryllup paa Fredag stakkels Blom skal giftes med Frk. Klein fra Bækkelund, hvis du ikke kender hende (det var hende der spillede Emmy i Komedien oppe i Hillerslev Skole) vil jeg blot sige at hun er meget koket og meget [ulæseligt ord]. Vi beklager ham alle skjønt han er overvættes lykkelig.
Du skrev, jeg havde haft Atmosferde mod ”Der var en gang” – nej tvertimod, jeg var nemlig meget væk i det Stykke og synes at det du skriver er uberettiget. Det er jo et Æventyr, og maa opfattes som et saadant jeg synes nepop at han stadig søger at skaane hende for det raa, som paa Markedet, han selv er der jo forklædt og Kasper Røghat bliver jo stadig sendt ud for at beskytte hende; men hvad jeg finder noget unaturligt er at hun tilsidst ikke strax kender ham, men der maa man jo ogsaa tage Fantasien til Hjælp, som til [”til” indsat over linjen] hele Stykket Scenen i hendes Sovekammer har jeg ogsaa al Tid funden saa henrivende. Og du synes hans Tone er spotttende, det synes jeg tvertimod ikke; om ogsaa Ordene ere det er den Maade hvor paa Ordene bliver sagt alligevel saa varm og inderlig; og det bliver jo spillet
3 aldeles glimrende af dem alle tre. Da jeg saa det var Simmonsen ogsaa syg; jeg tror ogsaa det var en Brandt der sang; Vi elske …. [”Vi elske ….” indsat over linjen] den blev i alt Fald sunget gruligt.
Ja, er Fru Bloch ikke aldeles storartet; jeg var aldeles fra det naar jeg saa hende ligeledes i ”Under Snefog” som Mathilde, er hun ogsaa mesterlig; hun bliver nok en af fore første Skuespillere!
Kunstneren var her en Gang i Julen men Far og Mor var meget skikkelige overfor ham.
Jeg gør mange Undskyldninger for den grove Bommert at Bogen skulde være af Ernst Ahlgren, ja Brandt naturligvis skulde Slutningen af Bogen ikke gaa i Opfyldelse men saa Begyndelsen. - - -
Ved Du Tante Else paa Glorup har faaet en lille Pige 2den Juledag; Onkel Conne er henrykt og Tante Else har det rigtig godt.
Du har gjættet rigtig; Nytaarsverset var af Kunstn. Bl.a. fik jeg ”Maisa Jons” af Jonas Lie til Jul af Far den er rigtig køn men kan ikke maale sig med hans andre De nærmer sig 1; jeg fryser og er søvnig jeg har ogsaa skrevet 10 Sider i Aften eller i Nat.
God Nat Brandt!
De tumler endnu dernede
Mandag
Goddag Brandt! Jeg er i snavs Humør, har det ikke godt og jeg har Fornemmelsen af at mit Hoved skal revne (en behagelig Fornemmelse!) Jeg har ogsaa sovet yderst skidt i Nat.
Jeg læser med Tutte; hun er rigtig flink, lidt seig og forkjælet men ellers rigtig sød. Jeg har allerede læst med hende i Maaned og har derved tjent 8 Kr 2 Kr om Ugen; Synes du ikke det er en god Betaling! Stakkels Brandt! Pæren skal du faa, om jeg saa skal skrive den af mit Ansigts Sved.
Vi har et Septembernummer, som du maa faa; August har vi derimod ikke; (d.v.s. kun et og jeg skulde jo gærne have en Aargang selv) men det skal jeg skrive af til Dig. Skylden er min Brandt; men saa ere vi kvit; jeg har glemt Pæren; du har ladet mig vente paa Brev; Frk Løngreen kommer først hjem i Morgen; hun er i Ferien blevet opereret i Brystet, derfor har vi haft saa lang
4
Ferie; men det er vist ikke noget videre; en Benvævsknude siger de; bare det ikke er Kræft, [overstregede ord] det var frygteligt. Jeg glæder mig til at kile paa med Læsningen men jeg har desværre saa meget at sy og saa Tuttes Skole saa det bliver vel ikke til saa meget som det gærne skulde.
Tirsdag Aften (paa Sengen)
I Dag er Frk Løngreen kommen og jeg skal nu læse: Tysk, Fransk, Verdens- og Danmarkshistorie, dansk Gramatik og Stil Geografi og Musik (hos Tante Mimmi) og skulde jeg læse Mathematik hos Far. Far er i disse Dage [”Dage” indsat over linjen] rasende paa Schroll (Lykkensæde) og Smidth fordi de have have faaet Fa’r valgt ind i Sogneraadet (du la’r vel ikke gaa videre) og han [”han” indsat over linjen] er naturligvis bleven Formand; det har givet ham meget mere Arbejde, saa han faar næppe Tid at læse med mig; jeg, ja vi alle, Mo’r og Tante Mimmi ikke mindst, er rasende paa de 2 Herrer, Far kan ganske bestemt ikke taale det.
Men saa skal du høre min Plan; Karen gaar her ned og læser Fransk sammen med mig; til Gengæld regnede jeg oppe hos Jørgensen, men saa mente Far, at jeg ikke behøvede Regning, naar jeg læste Mathematik; hos Jørgensens har de faaet Huslærer til Børnene; saa vil jeg se at komme til at læse Mathematik hos ham sammen med Karen; hun, Frederik og Emanuel skal [”skal” overstreget] blive forberedte til Preminierexamen; han – Huslæreren – mener, de kan tage den om 2 Aar; jeg vil imidlertid ikke tage P.examen da den er som noget enestaaende forstaar du – naar man har taget den, men vil læse videre, kommer den ikke til saa stor Nytte; den er ikke som en Slags Forberedelse til noget andet, men jeg er saa dum paa alle de Examener hvad de hedder og hvad Betydning de har o.s.v. Samme Huslærer skal forresten være en yderst grinagtig Fyr – jeg har ikke set ham – ikke vittig eller interresant men en ”Tørve” (Tørv) som siger du til Karen!! hvad gi’r du mig!?
Men de erklærer selv at det er et ”nydeligt Mennesk” saa vi kalder ham aldrig andet end ”det nydelige (el yndige [”y” overstreget, og ”ø” indsat over bogstavet] Menneske”; Jeg glæder mig uhyre til at se ham.
----------------
Hvorledes har alle min gode Venner i Melfar det, Rehberg min elskede R. jeg har stadig han[s] Lok i min Medalion ved Urkæden; det irriterer mig forresten gruelig, at alle som lægger Mærke til den vil have lukket op og vil have at vide hvis Lokker (din er der nemlig ogsaa) der er, og al Tid svarer jeg lakonisk: ”Veninders!”
Og lille Hansen? rødmer han endnu bestandig hver Gang nogen ser paa ham; han gjorde det i alt i alt Fald pligtskyldigt hver Gang jeg saa paa ham.
Og min smukke Schrøder? han farer vel om paa Baller og er ”Løven” og sværmer for Marie – eller hun for ham.
Hils dem alle naar du skriver.
Brandt! hvor henrivende hvis vi kunde træffes der – en Gang i Tiden!!!!!
Min kære Brandt! hvis du vidste hvor jeg bliver henrykt over dine Breve saa skrev du lidt oftere; jeg skal svare øjeblikkelig. Alhed kommer hjem paa Søndag, saa er det Mo’rs Fødselsskab dag ”skab” overstreget; ”dag” indsat over linjen saa skal jeg minde hende om at skrive; hun talte ofte i Julen om at skrive men det blev aldrig til noget. Nu i Aften har vi gjort Januarnummeret færdigt, synes du ikke vi ere i Forhaanden altsaa om nogle Dage kan du vente et Januar og September. ”Om Kvindesagen” er af Chr. Alhed og mig; Vittigheder er af Elle ja Tegningen thi selve Vittigh. er passeret (Mo’n) vi har endnu det Mundheld at Mo’r er ”stum” naar hun er rigtig skændende. Alt dette kommer i næste Nummer Naar du skriver saa skriv lidt mere om pæren, kritisèr og saadan. Og kan du dog ikke levere Bidrag, eller presse andre; du læser da Landbo-
6 tidenden med Opmærksomhed; den er usigelig vittig alle Herrer (Præsten Onkel Syberg osv) morer sig glimrende over den.
Nu kære lille Brandt synes jeg, du maa være tilfreds og tilstrækkelig opmuntret ved mit Brev; er jeg pæn at svare saa [ulæseligt ord] Lige nu kom Frk Løngreen op; hun lukkede Tid Døren her op saa jeg maatte i Hast have Blækhuset op under Sengen, Brev Pen og Mappe ned under Tæppet.
Far er syg; det er meget kedelig; det er naturligvis Astma; vi skulle have været hos Pastor Balslevs i Dag men saa blev han syg i Nat.
Jeg husker ikke om jeg har gjort Undskyldning fordi jeg ikke vidste den var af Ada R. Naturligvis skulde kun Begyndelsen gaa i Opfyldelse men nej Brandt; jeg bliver mit Forsæt tro at blive Læge og altsaa ikke gifte mig, og naar jeg kommer til Kbn. for at studere eller er bleven Læge, saa er han en gammel Mand, som faderlig vil tage sig af min Fremtid.
--------------
Læs nu mit Brev omhyggelig og svar paa hvad jeg har spurgt om, og skriv saa snart kære B. Jeg er naturligvis spændt paa hvad det bliver til med Dig. Lev nu vel! Din Ven
Johanne Warberg
stud. med. & cher
Erikshåb
22 Sider
[Tilføjet på skrå i nederste, venstre hjørne:] Tirsdag efter Kl 10 ½ paa Sengen
[Indsat på s. 6; på tværs:]
Hils Fr. Hospital hvis du kommer der forbi

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Julie Brandts forældres navne kendes ikke.
Christine, f. Warberg, var i 1889 i huset på Sludegaard ved Nyborg.
Det kan ikke afgøres, hvem Petersen, Simonsen, Lille Hansen, Schrøder, Ada og Marie var.
Kunstneren er Fritz Syberg. Han blev fyret som privat tegnelærer for Warbergs børn i sommeren 1889, da han medbragte Anna Svendsen til Fyn. Hun var nøgenmodel, og de to var ikke gift.
Jonas Lies bog Maisa Jons udkom 1888.
Victoria Benedictssons forfattersynonym var Ernst Ahlgren.
Pæren var Den Grønne Pære; et månedstidsskrift, som Warberg-pigerne lavede i samarbejde med Fritz Syberg. Se dette under opslaget "Tidsskrifter" i Kilder til Dansk Kunsthistorie.
Det fremgår ikke, hvem den person, som Johanne omtaler i brevet og som vil tage sig af ham, når han bliver gammel, er. Johanne blev gift, og hun blev ikke læge.

Erikshaab

Gårdens navn er skrevet sidst i brevet

Adressen er skrevet på kuverten

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2499

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt