Fynboerne
1917-09-27
Afsender
Alhed Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
Alhed Larsen har været til sin søster Tuttes fødselsdagsmiddag og til frokost med Tante og Max. Sidstnævnte var skuffede over ikke at have set Johannes Larsen i Kerteminde, men begejstrede for drivhuset og haven.
Alheds sangtimer hos Betram går fint.
Transskription
Kæreste Larsi!
Jeg sidder ude hos Marie og skriver. Jeg har ligget her i Nat. Vi var jo hos Tuttes i Aftes eller rettere til Middag Kl. 6 for at fejre hendes Fødselsdag. Det var fint og nydeligt og rigtig hyggeligt men gik lidt trøvt, der var et Par Vanløsefamilier, som var rigtig flinke men jo ganske ukendte for os. Det var ellers en meget anstrængende Dag og jeg var ked af at jeg maatte tage fra Birkerød i det bedaarende Vejr. Men Christine og jeg havde lovet os til Tante og Max til Frokost, saa vi maatte ind med det første Tog. Tante og Max var nu skuffede over slet ikke at have set Dig i Kerteminde, men de var vildt begejstrede over Haven, Drivhuset og det hele. Karl Madsen kommer her til Frokost Kl. 12 ½, vi skal have Agerhøns. Bertram kommer ogsaa. Min Time i Gaar gik saa udmærket, Bertram roste mig saa meget! Hun er en aldeles glimrende Lærerinde og det er en forfærdelig stor Fornøjelse at synge hos hende. Jeg sang endogsaa en lille Sang i Gaar, en af Wejses Romancer. I Aften skal vi til Gegge til Middag, Magisterens, Christine, Arvid Rørdam og jeg. I Moren kommer Marie Sperling og besøger mig, der er meget de sidste Dage. – Jeg kommer altsaa med 2 [tallet overstreget] 3 Toget paa Søndag og glæder mig meget til at se Jer. Jeg er meget spændt paa at se alle Blomsterne og det hele og glæder mig i det hele taget til at komme hjem igen. Nu er Kl. ligeved 12 ½ saa jeg maa slutte. Tak Gelsted for Brevet, jeg har bedt Hr. Nissen om at skaffe mig det sidste. 1000 Hilsner til Jer alle 3 og paa Gensyn. Din Alhed.
Marie Hilser mange Gange
Torsdag 27ende
Fakta
PDFDa
Brevet er kun dateret "Torsdag 27ende". Det er skrevet dagen efter Tuttes fødselsdag og altså 27. september. Drivhuset er bygget på Møllebakken i Kerteminde, og Otto Gelsted er i kontakt med Larsen-familien, så året er formodentlig 1917.
Alhed Larsen er i Københavnsområdet og besøger diverse mennesker.
Thora Branner
Wilhelm Branner
Johannes Nicolaus Brønsted
Louise Brønsted
Otto Gelsted
Christian Houmark
Andreas Larsen
Johan Larsen
Marie Larsen
Karl Madsen
- Nissen
Arvid Rørdam
Christine Swane
Maria von Sperling. g. Balslev
Christoph Ernst Friedrich Weyse
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien