1943-02-05

Lindøgaard 5-2-1943.

Kæreste lille Skipper!
Tusind Tak for dit Brev, det var rigtignok dejligt at høre fra dig, men knap saa rart, at det viste mig, at du endnu ikke er kommen rigtig til Hægterne; hvor det dog var godt at du bad om to Fridage, men hvor kunde S.V. blive forskrækket over, at du havde haft saa faa Fridage, det er da hende selv, der ordner det, men hun maa jo mangle Overblik og Administrations-Evner.
Godt, at vi har den milde Vinter, saa kan du da komme ud at trave. Nu kan man da tydelig se, at de andre Læger havde Ret, da de mente, du blev taget for tidligt i Arbejde. - Er der varmt nu paa Jeres Værelse? Det tror jeg nu betyder så meget - en saadan bestandig Ubehags-Fornemmelse i Fritiden er sikkert ikke godt.
Nu har jeg ridset en Tegning op af Stuen; nu kan du gøre dig en Smule Forestilling om, hvordan her er. Vi er saa forfærdelig glade ved den smukke Stue, og saa er her saa dejlig varmt altid og saadan en behagelig Varme; en enkelt Gang er Termometret faret op paa 21⁰Reamur, da havde Far lagt - siger og skriver tre - Skuffefulde Koks paa, men nu har vi lært at moderere os; og nu er her tilpas med utrolig lidt Koks.
Komfuret er nu stillet op - Lørdag Eft. samme Dag, som jeg skrev til dig. Jeg havde om Morgenen taget Bad, samt ringet til Dr. Fly, om han vilde se ud til mig, naar han fik Lejlighed. Naa, det trak ud med Komfuropstillingen, det er jo ikke saadan at løbe til, og vi bød saa Mester paa skaaren Smørrebrød, som indtoges her oppe i Stuen, da Køkkenet jo flød. Næppe var Maden nydt, Mester glidt og Stuen fin igen, før Dr. Fly ankom. Man har dog af og til Held med sig, det havde ikke været behageligt, hvis han var kommen midt i Maaltidet, da Stuen her jo var det eneste varme Sted og der jo altid følger lidt delvis Afklædning med. Min opererede Fod har været - og er - temmelig skidt i den senere Tid, jeg tyer meget til mine Stokke igen. Han lærte mig saa at give Foden Massage selv, den lille Frk. Larsen har igen været syg og der er saamænd nok til at slide hende op, uden at hun behøver at tørne herud, men det er nu ikke let at gøre det selv, men jeg må jo se at komme i Gang med det.
Det var vist ogsaa samme Dag, at jeg havde et langt Brev fra T. Mornine, et godt Brev for Resten, hvad hende selv angaar; hun syntes at være saa vel ved det, er glad ved sin nye Lejer, som hedder Maren og vist er fra Ryslinge; hun har hørt fra Putte via Lysse og Frk. Neckelman, Bimses Halvsøster; det ser ud til at Putte er kommen ind i Society-Kredse, og saa har hun talt i Radioen om sin Rejse gennem Evropa til Lissabon. Eli og Karen havde hørt Udsendelsen og nok ment, det var Putte. Men saa fortalte Morn. en anden Ting, som ikke er saa godt. Du ved nok, hvem Daisy er, T. Misses Datter; hun er gift med en Tysker, Nourask (Nourack) og du ved nok, de har Tante Misses Pensionat endnu og har en Dame til at styre det. De havde en tysk Dame, som Norvack havde sagt op - af hvad Grund ved jeg ikke, Mornine turde aabenbart ikke skrive meget om det. Denne store Forbrydelse resulterede i, at N. blev fængslet af Retfærdighedens Vogter her i Landet, og ført til Tyskland "til en uvis Skæbne", skriver Mornine. Stakkels Daisy, hun er sikkert ude af sig selv. Jeg skrev til hende, men turde knap berøre det, vil jo nødig skaffe hende Ubehageligheder - egentlig kun, at jeg havde havt Brev fra Chr. som havde fortalt mig om, hvordan de havde det, at jeg tænkte paa hende og følte med hende og haabede at det nye Aar maatte bringe Lykke tilbage til "dig og dine".
2.
Er der overhovedet Grund til Kondolensebreve, saa er ["er" indsat over linjen] der da her i dette Tilfælde. Jeg vilde saa gerne have skrevet, at jeg tænkte mig bestemt, at dette skyldes manglende Arbejdskraft, netop da de har ført ham til Tyskland, ellers havde de næppe gjort det, for det er da een Mund mere at føde og til ingen Verdens Nytte, men jeg turde ikke, og mon hun dog ikke kan tænke paa det selv.

Begivenhederne gaar rask ude i Verden, har du kendt Ma'e? Nu ser det jo meget mere end for et Par Maaneder siden ud til, at vi kan skimte Afslutningen.
Det var dejligt, at du var glad ved Æblerne og Kludene. Dit Raad med at trevle Tæppet op og bruge, lyder fint, men kun ganske faa Firkanter er bare nogenlunde hele, det er jo gamle Svende, 75 Aar eller mere, men et Par Klude til, kan der maaske blive, selv om alle de lange Sammenhæklinger er medgaaede allerede.
Nu kom Drengene ind efter endt Dagsarbejde, som har bestaaet i, at de har plantet 300 Grantræer og en halv Snes Birketræer i Haven - jeg skal da love for, at vi faar Skov med Tiden! og med mange vilde Dyr i!!
I Søndags spiste vi til Middag Kl. 11, da Metha agtede sig til Odense med et Tog; vi fik et Glas henkogte Medister og jeg havde sagt til M. at det blev nok galt, saa lidt der var, men oh Under, vi levnede 3 Stykker, hvilket var en stor Lykke, da den gode Elle ankom Kl. 12 1/4, spændt paa, om hun kom tidsnok til Middag. Vi beundrede i Fællesskab det nye Komfur, mens vi gjorde an med at varme Mad til hende.
Desert var ogsaa levnet. Tænk, at vi netop Søndag fik fint Solskin, saa hun kunde komme herud, jeg blev forfærdelig glad ved hende, du ved jo - vi har eet og andet at drøfte. Du skulde have set og hørt hendes Begejstring over Stuen her, det var forfærdelig morsomt, hun havde daarlig Ord nok til Pris for det hele. Det var endelig værd at høre; alle andre af dem her omkring, som kommer herind ser sig om og siger saa efter en lang Stilhed: "Her er jo bedre Plas". Uvægerlig det samme har lydt fra dem alle; men man skal jo ogsaa helst vogte sig for at udtale, hvad man mener - det er dog i hvert Fald det forsigtigste. Ok, hvor er de kunstige, de Folk paa Landet.
Lørdag Formiddag. Nu skal vi se, om jeg kan få Slut paa dette; eftersom det er nærmest Orkan i Dag sidder Mandfolkene herinde, Peter med, og er jo som sædvanlig fulde af Snak om Jagt og Hunde; ja i Dag har de ogsaa den ualmindelig høje Vandstand at tale om, der er jo falden meget Regn, og Jorden var i Forvejen mættet, saa det staar højt alle Vegne; de siger at Vejen [en overstregning] fra hvor Hushækken slipper og ned til Kvisselen staar under Vand, naturligvis dog ikke på hele Vejens Længde; det synes jeg ikke, vi har oplevet før mens vi har været her. - Mon jeg skrev til dig, at der har været Luftkamp over Brogaard, der ved Vilhelm Balslevs Gaard paa Koldingegnen; der faldt Bomber i Nærheden og en mindre Bondegaard var fuldstændig udslettet - men ud over dette, ved jeg ikke mere om det.
Til Lykke med Bedstes Frakkes Smarthed! hvad har gjort den saa smart? Mærker I noget til vore Venner? man siger jo at Jylland ikke er hyggelig for Tiden, kan det gøre noget, du skriver til mig om det, hvis du ved noget om det. Fra Engl. fastholder de jo, at B. og W. blev ramt føleligt ved Bombningen, de danske Aviser hævder, at det var Sukkerfabrik. som det irriterer mig, at man aldrig kan få den rigtige Sandhed at vide.
Hvad er der mere, søde Bi? Vi har det alle godt, jeg har dog en hel Del Gigt rundt omkring i hele min Krop og de fleste af mine Led, "knager og brager" som Dr. Fly siger, ja selv i mine Led i Hovedet, kan jeg mærke det, troede Dr. vilde le ad mig, da jeg sagde det, men han kendte det nok og sagde, at det gjorde ondt baade naar man tyggede og talte, hvis det blev slemt. Ingen ved jo, hvad der venter en, men jeg er saa heldig, at jeg ikke beskæftiger mig med det, for det kan jo ogsaa gaa til den gode Side.
Saa Farvel for denne Gang, søde Bi, hav det godt! Din Mor