1905-01-17

Kjærbyhus Mandag

Kjæreste lille Ugle!
Tænkte jeg ikke nok at du var syg, da der ingen Brev kom igaar det var Søndag og saa haabede jeg paa Morgendagen, men det var jo en fremmed Udskrift
Saa skal du ogsaa prøve den Sygdom, men kan jeg nu ogsaa stole paa den Doktor at det ikke er farligt. Vær ved godt Mod kjære Barn, nu slipper Du da nogen Dage for at proppes med Mad havde jeg Penge min Skat der skulde snart En af os være hos Dig og fortælle op om os; Dagen gik nogenlunde for mig trods min Uro, der var Bal i Kluppen Las og Alhed skulde med, Agraren spiste Middag der De havde slagtet en stor Kylling fra Erikshaab der aldrig havde lagt Æg og den var saa fed, at lille Marie slet ikke kunde tage den ud for det bare Fedt
Jeg fik den Tanke at bede Børnene herover at spise til Aften, og det blev de meget glade ved de kom ikke før 6, for jeg tænker de vilde følges med Tante Ia som hjalp Alhed. Puf sagde rigtignok at han maatte hjælpe sin Moer med Bæltet og holde paa Lommetørklædet, han havde saa rigelig sørget for sit eget ogsaa, som han lod gaa rundt til Duft, men Du skal høre hvor sød han er, han har en stor dejlig Bog med alle Verdens Dyr, den havde han taget med til Ære for Dig Farmor Nu kom de med deres Løn fra Kikkenborg raske og flinke Johannes havde faaet Aftrykkene, og vil sende Dig nogle, saa faar jeg dette Brev med der skal glæde Dig rask lille Ugle Gud give Dig Taalmodighed saa overvinder vi det med nu vil jeg haabe at Du snart skriver os til at vi kan vide hvordan det gaar, men nu skal Du se at Du faar en stor Appetit naar Du igjen faar Lov at spise hvad der bliver forlangt af Eder
Nu fryser her og stormer Far siger vi kan vente en Snestorm det er sydost men smukt er Landskabet at se paa med de høje Søer i Krogen
Nu skal vi spise og vil jeg overlade De andre Pladsen der er tilbage
Lev vel mit kjære Barn og vær ved godt Houmør kjerlig Hilsen fra Faer der sidder og venter paa Mad
Din Moder

D. 17-1 Kære lille Ugle! Hvor vi blev bedrøvede over at høre, at Du er syg, bare det dog ikke maa vare for længe, saa Du bliver sat altfor meget tilbage, jeg kan forstaa at det er trist for Dig at skulde ligge i Sengen, var vi blot noget nærmere saa vi kunde se til Dig, men det er jo altfor lang en Rejse; det er da en Trøst at vide at Du bliver passet og plejet ordentligt, ellers var det ikke til at holde ud
Du spørger hvorfor vi ikke har fortalt Dig at Mor var syg, men det var hun jo da Du rejste og kom sig snart efter, siden har hun ikke været daarlig, i alt Fald ikke sengeliggende, hun kan nok have lidt ondt i Lemmerne mod daarligt Vejr, men klarer sig ellers godt. – Vi kan ikke begribe hvorfor Eckardt ikke skriver, vi har ikke hørt fra dem siden Nytaar, og Mor skrev dog til dem for en Tid siden og bad om de endelig vilde skrive naar Margrethe kom hjem. Det stormer frygteligt i Dag; Agraren kører Is til Mejeriet i dette væmmelige Vejr, men han siger at det ikke er saa slemt; Faer og jeg passer saa Køerne. Jeg er nødt til at slutte nu, for at det kan komme med 3 Toget, ellers faar Du det vist ikke i Morgen. Tusind kærlige Hilsner fra Din hengivne Marie som haaber at Du rigtig snart maa blive rask igen, send os dog bare et Par Ord saa vi kan høre hvordan det gaaer. Vi skal nok skrive igen.