1927-06-05

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
1927
Fru Astrid Warberg
Howitzvej 29
F. Kjøbenhavn
[Skrevet med anden håndskrift på kuvertens forside:]
20-2-03.
12.4.2000.
(Bibbe)

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Warberg Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
5-6-27.
Kære lille Dis!
Det var dejligt at her laa Brev til mig, da jeg kom hjem fra Jylland; det havde været saadan en dejlig Tur, men Hjemkomsten var så trist Agraren havde raset og solgt igen af vore Træsnit – han har rigtignok raseret i vores Hjem og det grundig. Jeg har været så ubeskrivelig nedtrykt baade før og efter min Tur, og det har været mig umuligt at skrive Breve. Det er mig ogsaa umul. i Aften, men jeg gaar ud fra at et lille uoplagt Livstegn er bedre end slet intet. Mon du fik et Par Ord fra mig fra Silkeborg, jeg kunde ikke huske din nye Adr. men lille Sjumse har vel nok skønnet paa at rette den.
Har du en Gang fortalt mig om et nyt Drankerhjem, hvor de kan arbejde for deres Ophold? I så Fald sig mig lidt nærmere om det; men jeg faar nu aldrig Agr. godvillig til at tage nogen Steder hen. Det er begyndt at staa for mig at Manse vist har saa ondt af at vokse op i saadan et Hjem hvor de jo alligevel ser saa meget grimt. Ag. kan være grufuld naar han kommer hjem; var jeg ikke gået imellem forleden Aften, tror jeg han havde slået hende [”Bibbe” anført oven over linien] og i den Tilstand han er, vilde det have været haardt saa det kunde forslaa. Hun kan ikke forstaa det lille Fæ at det er at vække unødig Panik at sige noget, naar Agr. er saa fuld, som han var. – Bibbe vil ud til Efteråret, mon jeg har skrevet det? Ved du nogen Plads? Helst hos dannede Mennesker. Det bliver svært at undvære min søde Bi, hvor er hun er godt Barn. Hun rejser for Resten i Morgen ned til Tante Visse fra hvem jeg i Gaar havde Brev, hvori hun fortæller at hendes Pige er bleven syg og hun er saa hjælpeløs, hun er jo for svag til at gøre noget selv. Skønt det er rædselsfuldt for mig, synes jeg at jeg maa sende Bibbe ned til hende, vi er dog hendes Familie og nærmeste til at hjælpe. Jeg skulde have gjort hovedrent her i Huset lige efter Helligdagene, da jeg jo har Ferie, men det er jo besværligt naar jeg er helt ene om det.
Hvor jeg glæder mig over at høre om Jeres lille Sommerhus; saa vidt jeg kan se paa Barometerets Fald og andre Solemærker, saa faar vi godt Vejr nu til Pinse og vel at mærke jeg har ikke ment det før; men nu faar vi se. For Jer er det jo meget vigtigere end for os. –
D. 28de var jeg i Silkeborg og Elle var paa Landet, men Alhed havde været derude og syntes vi havde holdt det så pænt.
Dede og Minna hentede mig Søndag Aften i Silkeborg og Tirsdag Morgen kørte han mig til Horsens, de var saa knusende søde at besøge
[Skrevet på hovedet på s1:]
begge to, de gav mig 100 Cigarer og hele 30 Kr. Minna er voldsom gæstfri. Dan er bedårende
[Skrevet på hovedet på s2:]
Alhed ser elendig ud, jeg tror
[Skrevet på hovedet på s3:]
hun er ved at gå til af Pengesorger.
[Skrevet øverst s1:]
Det er Marie Larsens Fødselsdag 5te Juni, Pinsedag. Nu en rigtig god Pinse søde Dis! Kys din kære lille Nus fra mig Tusind Hilsner din Junge