1900-10-28

Okt 28 – 1900

Kære Mor.
Jeg er i Lab idag det meste af Dagen for at passe til til i Morgens Arbejde. Jeg har et ledigt Øjeblik, mens jeg passer på at Temperaturen i to Ovne ikke løber over 150⁰, og jeg vil benytte dette Øjeblik til at skrive et Par Ord.
Jeg fik dit Brev idag. Hvor er det dog slemt, at B. har fået den Hoftebesværlighed bare det dog snart må blive lidt bedre. Men Hun [”men” er tilføjet ; det store H i ”Hun” er overstreget, og et lille h er indsat over linjen] er nok så forsigtig, som man kan være. Det er da rart, at hun kan få Disser – helt let bliver det vel ikke for lille Dis, når B. slet intet må selv. Men Disser er jo rap og flink. Sig til Disser at jeg er skuffet over som hun forsømmer vor Korrespondance, - det er lange Tider siden, jeg har hørt fra hende. – Det er da rart at Junge kan være hos Onkel S., for det må rigtignok være ensomt for ham. – For hvert Brev der kommer fra dig [”fra dig” indsat over linjen] er jeg elendig ved [”ved” indsat over linjen] at jeg satte Mornine op på at komme og så måtte skuffe hende, det var ubesindigt af mig at skrive – d.v.s. jeg kunde jo da ikke vide, at Harry skulde blive syg og forandre vore Planer af den Grund. Alting så så vaklende ud, at vi ikke turde tænke på at begynde at føre Hus og endnu mindre tage Ansvaret for Mornines Velfærd på os. – Det var et Par triste Måneder, - Aug. og Sept. –
Nu er det ligesom klaret af, og det skyldes mest mine Smørsyrer. Hvis det ikke var for denne ugentlige Indtægt, kunde Harry ikke frede om sit Helbred og i Ro blive rask, - blive hjemme i Tåge og Regn el. når han er forkølet, og han ængster sig ikke mere for Udkommenet, da der ikke er Grund til at antage andet end at det vil blive [ved] at gå frem med os nu. Denne Uge har Douglas bestilt 139 Flasker – en ren Indtægt af 37 Dol. – Ganske vist må vi nu til at anskaffe større Apparater at arbejde med, men når vi får dem, kan vi begynde at spare sammen til at rejse hjem. – Vi taler daglig om det og har så megen Fornøjelse deraf. Harry studerer dansk med stor Iver. Vi læser sammen et Skrift om Smør af Prof. Storch og det er forbavsende så meget Harry kan allerede. Vor Plan er at arangere det så vi kan være tre Måneder hjemme og benytte noget af Tiden til at sætte os ind i Smørindustrien. Vi vil se de største Mejerier, tale med de dygtigste Mejerister og i det hele taget perfektionere os. – Men jeg tror ikke på noget så godt før jeg ser det. – Vi skulde jo så også have lille Grethe døbt i Hillerslev Kirke og vi vil bede dig om at bære hende, - hvis hun behøver at bæres, for hun kan vel [”vel” indsat over linjen] sagtens gå alene til den Tid. Lille Grethe er et yndigt Barn, - så mild og sød altid, - aldrig arig el. gal – man kan tage hendes Lejetøj fra hende når hun leger allerbedst og hun siger ikke et Muk – ser kun lidt skuffet ud og leder efter det. – Kun Flasken kan man ikke spøge med, den må hun have præcis hver 3dge Time og hun fordrer fuld Ration med stor Bestemthed. Hun får nu Havresuppe i Mælken, forskellige Slags Vællinger og Jus af Oxesteg. Hun begynder at krybe så småt, men kan ikke lide det, - hun kommer bedre afsted ved at rulle vælte og skubbe og kan på den Måde komme over hele Gulvet. Det er ikke muligt at holde hende fra at stå, hun rejser sig op selv, - det skader hende vist ikke heller for hendes Ben ere nogle rigtige ”Stolper” som Far plejede at kalde mine. Hun har en Del Udslet i denne Tid, vel sagtens for Tænder og Forkølelse som hun ligesom alle vi andre har haft, - ellers vilde hun være en ren lille Skønhed. Hendes Hår er langt og tykt og af en henrivende Farve, - stærkt glinsende rødbrunt. – Ja, vi ere stolte af hende. Harry leger i lange Tider med hende og hun holder mest af ham, rækker altid Armene ud efter ham, når hun ser ham og vil lege med ham.
Vi skal til at have noget mere Konehjælp, nu da jeg er så meget i Lab. Harry kan ikke finde sig i at jeg rører Huslighed hjemme, - d.v.s. hvad der kan gøres af andre, og jeg skal ikke nægte at det passer mig helt godt. – Jeg håber at få Tid til at spille lidt mere i Vinter. Fru Sonne og Harriet Rhode, i sin Tid Sangerinde ved det kgl. Theater, god Veninde af Hirschprungerne. Yndigt Menneske. –
Skal Dede være Soldat!!!!!!..
[Skrevet lodret langs papirets venstre kant:]
Farvel for denne Gang. Pelle