1899-5

Bellevue St. 27

Kære Mor!
Dine Breve kommer meget regelmæssigt Mandag Morg. [”Mandag Morg.” indsat over linjen] og jeg har lige nydt ét. Hvor den lille Dreng må være yndig og hvor jeg dog længes efter at se ham. Dette Brev vil formodentlig komme lige til hans Daab, - jeg ved ikke om man bruger at lykønske ved den Lejlighed, men Skade kan det jo aldrig og vist er det at jeg ønsker lille Jeppe alt det gode der er til på hans Løbebane. Jeg vil ønske, at han skal døbes Andreas, - det er et kønt Navn, - hvis vi nogen sinde skal være så heldige at få en Dreng skal han hedde Andreas efter Onkel Dede. – Der har nok ordentlig været en bevæget Tid på Haabet, - jeg synes du skulde tage en lille Tur ind til Tante Mis. – Det er jo morsomt at Dudley Pray falder i god Jord – hans Skønhed el. sprudlende Liv må han have lagt sig efter på Rejsen, - jeg så ikke noget til det. – Han er en stor skikkelig Bommert, veltilpas med sig selv og hele Verden. Jeg gad vide hvad han betaler og hvilket Værelse han har. Det Asen, at han ikke fortæller herovre fra, - jeg indprentede ham dog at han skulde det før han rejste
Vi har i den senere Tid haft det temmelig med Varme, 26-27 Grader R, men det bliver nok meget værre. Luften er ikke tung så det er ikke særlig ubehageligt og om Aftenen er det altid køligt, - vi sidder da i Reglen ude på vor Altan. Her er mange Træer og Buske rundt om os – d. v. s. på den anden Side Gaden – så Luften er ren og frisk og slet ikke byagtig. Det er så sundt for Harry og han er da også så rask i den senere Tid at det er en Fornøjelse (jeg banker heftigt under Bordet). – Han hoster nu kun ubetydeligt om Morgenen og ser så rask ud. Maven har også været god i lang Tid, kun forleden Dag d. 1ste begyndte den at gøre Knuder, men det trak over. Det slog ham at det er i Reglen omkring d. 1ste i Måneden at han har sine Mavehistorier, som tager Kræfterne for lang Tid, og det er ikke umuligt at det, som han siger, står i Forbindelse med Husleje + Regninger, som kommer omkring d. 1ste. Det beviser, at det for en stor Del, er nervøst, og det giver det bedste Haab om at vi skal få Bugt med det. Der er mere Redeligheder i Pengevæsenet i denne Måned, fordi der ikke er bleven ”lånt” af Kassen, Indtægterne ere have ["ere" overstreget; ”have” indsat over linjen] også været gode, så der er ikke noget at bekymre sig over. Rigtig i Orden kommer Eastman nu ikke ikke før vi slipper ud af dette velsignede Familieliv. – Det er mærkeligt at han er så vidt forskellig fra sin Familije i Småvaner og Mening om Husholdning. Heldigvis er vi fuldstændig af samme Mening ang. dette – vi vil have det pænt og sirligt til daglig og lidt Variation, men da vi kun nu ["nu" overstreget] er to mod 5 kan vi ikke gennemføre det. Det er også sin Sag for mig at reformere alt for meget. Men vi lægger mangfoldige Planer om hvordan vi vil indrette os. Når bare H. kunde lade være med at krepere sig, som er så slemt for ham, - men det kan han ikke. Imidlertid ærgrer han sig ikke noget nu i Sammenligning med da han var alene om det. Han siger så ofte at det var en sand Guds Lykke at jeg kom og det var det sikkert også. Når han kommer hjem om Aftenen føler han sig fredelig og veltilpas, og Lørdag og Søndag er næsten som små Ferier. Så snart Når ["Så snart" overstreget: "Når" ”Når” indsat over linjen] det er godt Vejr på disse to Dage gør vi lange Ture og Udflugter og morer os fortræffeligt ”Memorial Day” begav vi os afsted om Morgenen og så først gamle East manøvrere med sine Soldater, hvilket var meget morsomt, derefter spadserede vi ned til Vandet over en lang Bro til en lille Ø hvor der er et Fort som menes at skulde forsvare Boston. På den ene Side af Øen er der en Græsmark og Eng med store gamle Træer og der smed vi os og spiste Bananer og Kager og så ud over Søen med alle Bådene og Skibene. Det var så tidligt på Dagen at der næsten ingen andre var – der gik to gamle Mænd og gjorde Hø, men det forhøjede kun Stemningen. I Lørdags var vi en endnu længere Tur. – Vi tog med en lille Damper over Boston Havn til ”Nantucket”. Du kan vist finde det på Kortet Nantucket er en Halvø, som kommer c sådan [Tegning] Havnen er smækfuld af små Øer og det er en interessant Tur. På N. er der Badeliv og ”Kommers”. Vi blev der en Timestid og så på det og spadserede på Strandbredden, - så tog vi et lille elektrisk Tog tilbage, ned gennem Nantucket, - en ganske dejlig Tur (åben Vogn!) gennem tætte Skove og Klippelandskaber. Det er kun små Klipper men de ”gør sig” og de forhindrer de utålelige små Træhuse i at myldre frem over alt – der var virkelig et Par Mil, hvor der var aldeles landligt og ubeboet. –
I – Torsdags var vi ogsaa på Benene hele Eft. Vi havde meldt os til at besøge forskellige i Cambridge, - den Del af Byen hvor Universitetet er. Vi gik fra Sted til Sted og lod os fejre. Først visiterede vi en Mr. Mark, Ingeniør, Lærer ved Universitetet: gl. Ven og Kammerat af H. Han har et Par Værelser i en af de store Bygninger hvor Studenterne bor og viste os en af denne Bygninger [”denne” indsat over linjen] Det er som alt andet her i stor Stil. Han trakterede os med Jordbær og var livlig og morsom. Derefter gik vi til en anden Bygning, hvor Dr. Schofield bor. Han havde inviteret 4-5 af Harris gamle Venner fra Universitetstiden – de ere nu ansatte som Lektorer og Professorer ved Harvard. Der er ingen Ende på som Harry kror sig og vigter sig over for sine gamle Venner fordi han kan møde med ”sin Kone”. – han overlader ved sådan en Lejlighed mest Snakken til mig og sidder skinnende af Fornøjelse se og iagttager hvad Indtryk mine Ord gør på dem, - jeg følte mig helt som en Udstillingsgenstand. Vi fik Is - The med Citron i og blev behandlet med stor Artighed og jeg blev overrakt en Buket Blomster, -
Derefter gik vi til Mr. Og Mrs. Hall, - fortræffelige Mennesker – nogle af H. bedste Venner. Der spiste vi til Aften: Skinke og Laxesalat, Smør og Brød [”Smør og Brød” indsat over linjen], Jordbær, Is og Kager. ”Pålæg” kender de ikke Øl og Vin er emanciperet. Klk 9 begav vi os til Dr Andrew som har ”at home” den Dag. De har et meget smukt Hjem og ere fortrinlige Mennesker. De minder mig i det hele om Prof. Hirschsprung Den gamle Dr. Andrew er det rareste på Jorden og hans Kone er Velvilligheden selv, de to Døtre som ere tykke, ser godt ud, spiller og synger og regerer Huset. Den ene Angelica er rigtig Sangerinde, hun har givet flere Koncerter i Vinter. De er alle gennemdannede, livlige og søde. – Det var en morsom Dag, vi kom hjem Kl. 11 som er meget sent for os. Jeg havde min grønne Bendixkjole med Firkanterne samt amerikansk Hat!
H havde Brev fra Mr. Pray, som lød fornøjet og glad

[Indsat øverst s. 1; på hovedet:] Der er endnu Stilhed om mine Kasser men det kommer vel
[Skrevet langs venstre margen s. 9:] Nu kun de kærligste Hilsner fr ["fr" overstreget] til alle fra Pelle
[Indsat langs venstre margen s. 11:]
Jeg har nydt Pinsebrevene fra Disser, Tutte Onkel S. B. og Pan.