1898-04-03

Kjøbenhavn Søndag 3 April 1898.

Min egen Kæreste!
Her sidder jeg nu og skriver mens Schous sidder og spiser inde i den anden Stue, men jeg maa vel hellere begynde med i Morges. Da Du var rejst gik jeg med Johanne og Pang hen paa en Beværtning og drak en Bayer, mens de andre fik Kaffe og derefter fulgtes vi ad hen ad Boulevarden og jeg gik saa op til Lützhøffts og fulgtes med Hønset og Baronen ud til Wilhelm Hansen, hvor vi traf Peter og senere kom Fru Johansen og Ellen. Vi fik en meget fin Frokost. Høns i champignons og koldt Bord og 6 Slags udmærket Vin, først Rødvin, saa [noget af papiret mangler]nel Steinwein fra 60er[noget af papiret mangler] der lugtede [noget af papiret mangler] henrivende, saa en lig[e saa] gammel [noget af papiret mangler]a udmærket, Bourgogne gammel Madeira og Champagne og bagefter Kaffe og Likører og Cognak og Cigarer. Paa Tirsdag skal vi ud til Fru Johansen og spise Frokost. Da vi gik var jeg med Peter henne efter fru Neckelmann og saa paa Charlottenborg hvor Peter og jeg, Fru N gik tidligere, gik alle Billederne igennem efter Katalogen, d.v.s. vi blev smidt ud inden vi var færdige hvad der vist var heldigt da jeg allerede var begyndt at faa Hovedpine. Der var et Billede af Krøyer, et Portræt af en lille Pige med en Dukke, som jeg syntes var kønt, jeg ved ikke om Du kan huske det det hænger i den sidste af Midtersalene, men ellers synes jeg ikke jeg opdagede noget videre af Betydning. Derfra gik jeg med Peter hen og spiste til Middag i Theater-Kaféen for en Krone og kørte saa i Omnibus Peter til Halmtorvet han er i Dagmartheatret til ”Brand” og jeg herud. Schou har faaet et Brev fra Zahrtmann, hvori han takker os for Blomsterne og Besøget, han kendte ikke vi andres Adr. men nævnede os alle sammen og var meget glad over at vi havde husket ham paa Fødselsdagen, det gør godt naar man er 55 Aar at blive husket af de unge skriver han. Det forstyrrer mig at Schou og Marie sidder og læser op af Charlottenborg Katalogen og stadig [vil have] at vide hvordan Billederne ser ud [noget af papiret mangler]g maa nok hellere vente til i Morgen, Du faar jo alligevel ikke Brevet før Du kommer til Erikshaab. God Nat.
Næste Dag – Tusind tak for Dit Brev. Du kan tro jeg blev glad ved at faa det jeg havde ikke ventet at Du vilde skrive før Du kom hjem. Det var nu slet ikke fordi Du ikke havde været god ved mig at jeg var ked af det, Du har været god nok og jeg elsker Dig, men jeg var ked af det fordi jeg ikke fik talt ordentlig med Dig, og jeg kunde jo godt have gjort det før i Stedet for at opsætte det til sidste Dag, men jeg havde gjort Regning paa at komme til at tale med Dig naar jeg fulgte Dig paa Banen, det var altsaa min egen Skyld. Det jeg vilde have talt med Dig om, var det Du sagde forleden om at Du vilde have de Penge jeg fik for Billedet og at Du ikke vilde have giftet Dig med mig hvis Du ikke fik Pengene, og det blev jeg saa bedrøvet over, fordi (nu skal jeg med Schous i Zoologisk Have) (Nu er jeg her igen det er en kedelig Masse Afbrydelser og det bliver vist et frygteligt Sludrebrev) jeg tænker mig at Fader rimeligvis vil faa ondt ved at skaffe ”Rhea” af Grunden, og jeg holder saa meget af Fader at jeg vilde anse mig for en Slubbert hvis vi havde Penge liggende eller i Sparekassen naar han manglede og maaske blev nødt til at lade Skibet ligge dernede. Det er jo saadan, at vi siden Mohr & Kjærs fallit i [noget af papiret mangler] haft store Vanskeligheder at kæmpe [med] for at betale enhver sit samtidig [med at] Forretningen er bleven mindre og mindre fordi Fader ikke har haft tilstrækkelig Driftskapital og ikke vilde have fremmed Hjælp. Der var vist henved 30 Handelshuse som stod i Forbindelse med Mohr & Kjær og som enten gik fallit samtidig eller gik paa Akkord, med Undtagelse af Fader og en til, derfor beundrer jeg ham og han har aldrig nægtet mig Penge naar han har haft nogle. Du kan tro han har haft mange Ydmygelser i de Aar og Du kan vel forstaa at jeg vil nødig gøre ham ondt, men alt det kunde jeg naturligvis meget bedre fortælle Dig mundtlig især da jeg næsten ikke kan faa Lov til at skrive i Fred, saa det bliver vist et Vrøvlebrev, men jeg vil lade være at læse det igennem. Jeg holder forfærdelig meget af Dig og jeg synes ikke her er videre rart at være siden Du rejste. Det vilde vist ellers være fornuftigt af mig hvis jeg blev i nogle Dage og gik ud og tegnede i Zoologisk Have, men jeg ved ikke om jeg gør det. Der var saa mange nydelige Ænder derude. Det var sært nok at jeg ikke kunde sige det til Dig i Gaar Morges, jeg ved ikke hvad der gik af mig, men jeg kunde ikke uden at jeg var kommen til at græde og jeg kunde da ikke gaa og skabe mig saadan i mellem alle de Mennesker for det var galt nok endda [noget af papiret mangler] Kone jeg købte Violerne af hun [noget af papiret mangler]er saa optaget af at fri til Dig at [noget af papiret mangler] have stukket af med Kronen uden at give tilbage, ”De rendte jo Deres Vej”, sagde hun og grinede fedtet, da hun gav mig 50 Øre igen. Ja nu bliver der jo ikke stort mere til Dig i Dag og Gud om Du faar Brev i Morgen, for jeg synes det er saa svært at komme til at skrive herovre, jeg har ikke en Gang skreven hjem siden vi skrev inde paa Posthuset den Dag, men jeg tror jeg skal skrive et lille Brev nu. Mange Tusind af de allerkærligste Hilsner. Jeg elsker Dig. Din hengivne

Johannes Larsen.

Du har vel husket at hilse fra mig og ønske Dede til Lykke. Kan Du nu skrive til mig hver Dag jeg skal nok skrive naar jeg rejser herfra. Jeg elsker Dig.