1942-04-25

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
26’ April 1942.
brev.
Fru A.Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.
22-2-03.
21-4-2000.
(Langfredag)
B.W.P.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard, Dræby St. Fyen.

[I brevet:]
Lindøgaard 25 Aprl. 1942.

Kæreste lille Dis!

Tænk, at der er gaaet tredsindstyve Aar siden den Morgen, da vi fik Budskabet, at Mor havde faaet en lille Pige og kort efter betroede gamle Ma’ Frits os, at der havde været en lille dødfødt ogsaa. Lærerinden eller hvem det nu var havde besluttet, at vi intet skulde vide om det – om det regnedes for an Slags Usædelighed og hvordan – ved jeg ikke. Da vi Børn saa fik Lov til at se ind til Mor, fortalte hun os ganske aabent og naturligt, at der havde været en lille Pige til, men at hun var dødfødt. Det tog Mor vældig Kegler paa hos os, for vi kunde da som rimeligt var ikke forstaa, hvad det Hemmelighedskræmmeri skulde til.
Til Lykke, lille go’e Dis! Gid alt maa gaa ad den lyse Side til; det er sandelig ingen Skade til at ønske det, for hvor det dog altid har let ved at gaa til den mørke! Jeg husker, at Lugge en Gang har smilet lidt, fordi jeg næsten satte Helbredsønskerne over alle andre, men helt hen i Vejret er det nu ikke. Det gode Helbred er næsten en Slags Basis for alt andet – naturligvis inden for rimelige Grænser. – Jeg tror, at jeg vil bruge denne runde Fødselsdag til at sige dig, at jeg er taknemmelig for det Venskab, der har været mellem os i snart de fleste af alle de mange Aaar og sige dig Tak, fordi du altid har været mig en saa fuldtro Ven. Aldrig har du svigtet mig, lille Dis, altid har du været Trøst og Støtte for mig, naar Livet for mig gik til den mørke Side og dine Trøstens Breve har altid været mange og lange.
Det er kedeligt, at jeg slet ikke ved noget om, hvordan du har det, om du er bleven saa rask, at du har kunnet forberede lidt Festlighed til paa Søndag eller om du, hvad Himmelen forbyde, stadig ligger til Sengs og al Festlighed strøget. Det vilde rigtig nok være trist, for saa vidt jeg har kunnet forstaa, har du glædet dig til Dagen.
Lørdag. Tiden løber jo fra mig! Dette skulde for Resten heller ikke være et af de lange – dagligdags – Breve, hvor jeg snakker op om alle mine smaa Hændelser og Begivenheder her hjemme fra, tit tænker jeg paa, naar jeg saadan sidder og skriver op om dem ”hvor det maa kede den og den”, men jeg kan jo ikke andet. En Smule Begivenheder skal du nu have ogsaa denne Gang, for jeg ved, det vil glæde dig: den 22_nde_ April fik vi Vand; det blev som du kan tænke hilst med Jubel af hele Husstanden; Frk. Kristensen og vores lille Hjælpepige, som bærer det skønne Navn Irene, maatte køre alt Vand til en stor Vask inde fra R. Larsens paa den lille Malkevogn; Mandfolkene havde for travlt til at vi vilde bede dem om det. Mærkeligt at det har været saa længe om at tø, Rørene ligger vist ikke en Gang en Meter nede i Jorden.
En anden Begivenhed er, at nu har Løgstrup købt Ejendom nede i Gestelevlunde, kun en lille halv Mil fra det Sted som Sofies og Peters ældste Datter har. - Vi var ellers begyndt at blive betænkelige, fordi det syntes umuligt for for ham at faa noget, han og Peter syntes om, men nu naaede det sig til min store Lettelse.
Den tredje begivenhed er, at nu er Tinge bleven skilt – jeg mener faaet sin Skilsmisse lovformelig i Orden; du vil maaske synes det ikke har saa stor Betydning, men vi har gaaet og været bange for, at de skulde kræve ham dømt til at betale hende en Sum Penge, fordi han nu har købt Ejendom; ikke saa lidt tydede derpaa men han skaffede en god Uformuenheds-Attest – attesteret af vor Sogneraadsformand – og saa har de kunnet indse deres Afmagt paa det Punkt.
2.
Dit Fødselsdagsvejr bliver der vist ikke saa meget at klage paa, bare det vilde blæse lidt mindre; stille Solskin er jo bedre og vil give en festligere Dag for Jer. Den skarpe Vind fra N. Øst hindrer mig i at sidde i Haven i Solen, hvilket jo er saa værdifuldt for mig. Men en god Ting har der været ved Blæsten, den har faaet Møllen til at gaa rundt nede ved Inddæmningerne, saa Vandet paa Tinges 4 Tdr. Land Indd.n. har kunnet løbe ud i Stranden og det er værdifuldt for ham – de forskellige Interesser falder ikke altid sammen!
Fordi jeg i Gaar havde skrevet om vores lange Venskab, laa jeg i Aftes og tænkte paa de fjerne Tider og kom til det Resultat, at vi egentlig ikke til Stadighed har været ret meget sammen siden den Gang, da jeg ydede dig, Tutte og lille Krastine fra Degnens min pædagogiske Undervisning Saa kom du til Ølstedgaard og siden kom jeg til Kjøbenhavn og da jeg 1901 kom tilbage til Erikshaab var du andre Steder f. Eks. i Italien – eller var det senere, ja du kom til Odense for at læse, men da Far døde kom du derfra og var vist hjemme en Tid, men det er alligevel ikke meget vi har været sammen i det daglige. Men Forbindelsen mellem os har været konstant og har aldrig svigtet.
Det er underlidt saa lidt den Slags Livsværdier betyder for - - hvordan skal jeg udtrykke mig – det brede Lag, Folket. Da jeg hørte at Louise Løgstrup skulde bo saa tæt ved sin Søster, himlede jeg lidt op om det glædelige deri, men Peter sagde lisse tørt: nå-å den Slags har da ikke noget at sige, de hugger saamænd saa tit paa hinanden. Og da jeg beklagede at Løgstrups nu rejste bort fra Peter og Sofie, slog han det ogsaa hen som noget ganske betydningsløst. Maaske betyder det i Virkeligheden ligesaa meget for dem som for os, men de gør sig det bare ikke klart.
Den gode Elle var herude i Lørdags, og vi havde en dejlig Snakkeeftermiddag. Hun sad og havde travlt med din Pude, den blev nydelig, synes jeg, hun er en Svend til at lave sådan noget. Gør det noget at du faar 2? jeg synes det ikke, man kan i Virkeligheden bruge Masser af Puder. At Bagklædningen paa min ikke ”staar” til Forsiden opdagede jeg for sent og var ikke saa lidt ked af, men saa trøster jeg mig med, at begge Sider jo ikke skal ses paa een Gang. Og saa er det jo ikke saadan heller, at man gaar ind i en Butik og vælger nogle smukke Farver ud, nej i disse Tider ma man pænt nøjes med, hvad Uldgarn, man har, eller rettere hvad Tørklæder man har at trevle op af. Nu maa du nøjes, lille Dis! og finde en lille obscur Plads til den.
Der gaar ikke en Dag, hvor jeg ikke tænker paa, hvor det er dejligt at I kommer herover; een Ting spekulerer jeg paa: hvor skal I faa noget at gøre Ild ved, naar I skal ”koge” Jer en Taar Te eller Kaffe el. spejle Jer et Æg? Vi er holdt op med at fyre her i Stuen undt. lige om Morgenen, fordi vi ikke har og ikke kan faa Brændsel uden lige til Komfuret, og jeg fryser tappert. Lille Irene sagde i Dag: Jeg kan ikke lide, De saadan skal sidde og fryse! Var det ikke sødt? I skulde vel ikke have et af de gode Spritapparater, som de bruger, naar de ligger i Telt. Petroleum til Primus er jo en fjern Drøm – som saa meget andet. Tinge siger at naar han har sejlet med Lasse Taaning har de haft et Spritapparat, som de kunde koge Kartofler paa – og det varer jo da ½ Time. Ellers kan Axel saamænd samle Brænde i vores Have, hvor der ligger Masser. Alle Kneb gælder i Tider som disse.
Saa, nu lukker Agraren Porten op og kommer med sine Heste, begge Parter glæder sig til Middagsmaden – vi skal have gule Ærter, som vi elsker.
Nu er Papiret ogsaa fuldt og et Fødselsdagsbrev præsteret, som ikke er nær saa ”sødt og godt”, som det skulde have været (et Brøl og en Stud), men maaske du dog har mærket, at du er i mine Tanker og at jeg ønsker dig Alverdens gode Ting. Tusind Hilsner fra din Junge
[Skrevet langs venstre kant s. 4:]
Hils Janna og Axel! Alle her hilser og ønsker til Lykke.
[Skrevet langs venstre kant s. 2:]
Som du ser, sender jeg først Brev i Dag, da jeg tager det som en Selvfølge, at I henter Post.
[Skrevet på hovedet øverst s. 1:]
Hils Lugge og Tutte saa mange Gange; sig til Tutte, at jeg er flov over mig selv, men at hun snart hører fra mig – haaber jeg da