1938-02-13

[Håndskrevet på kuvertens forside med kuglepen:]
1938
13’ febr. Sallinge
[Håndskrevet på kuvert forside:]
Fru Johanne Warberg Larsen
Lindøgaard
pr. Dræby
[Skrevet på kuvertens forside med kuglepen:]
20-5-03

[På kuvertens bagside:]
A Warberg
Sallinge Kro

[I brevet:]
Sallinge Kro, Søndag d 13’ Februar 1938
Kæreste søde Junge!
Tusind Tak for dit lange goe Brev, der helt igennem var så veltilfreds i Tonen hvor er det dejligt at mærke, Junge. Også Tak for Femmeren, som jeg var dybt rørt over. – ja, den kan netop forlænge dette herlige Ophold med en Dag – ja, næsten to! Jeg bliver for hver Gang mere glad ved at være her – falder mere og mere til alle Steder og befinder mig usigelig vel – bedres Dag for Dag i Hode Nerver - Mave – alting. Jeg Dåre, der til at begynde med – ifjor – havde tænkt mig en absolut ensom Tid, tilbragt på Værelset med fromme Studier – jo, Godmorgen. Det faldt ganske anderledes ud. Og nu bagefter ved jeg dog så godt, at hvor jeg end har været i Verden, hvor meget kønt jeg end har set af Lande – Natur – Landskaber - - så var det dog altid Mennesker, der gav Indhold og Dybde til det altsammen. Det fornyende og forfriskende herovre er: de nye Mennesker, det nye Milieu, det nye Sprog – nyt og dog gammelt – anderledes, helt helt anderledes end det tilvante – deri består den store rekreation for mig. Jeg bliver ikke træt af at lytte til det elskelige fyenske Bondemål, de pudsige Vendinger, de overraskende Udtryk, der i Klang og betoning er så malende; og så er det jo også bedårende overalt at blive mødt med åbne Arme – alle er så søde imod mig, så jeg synes, jeg danser på Roser. Hver ny Dag er fuld af nye små Oplevelser, hver Dag fortæller noget nyt. –
De snakker forresten om hernede på Kroen, at de længe har planlagt en Biltur til Munkebo Kro - ! så du skal ikke blive alt for forbavset, hvis vi en Dag ruller ind på Gårdspladsen hos Jer! For hvis Planen realiseres, mens jeg er her, så tænker jeg jo nok, at de springer Kroen over - - vilde du blive forfærdet? Nå, nu får vi se, hvad det bliver til.
Unge Krokone – Gudrun, er ved at få nye Tænder, jeg tog en Dag med ind til Odense, gik op på Forsamlingshuset og bad en Pige vise mig Selskabslokalerne, da det var lidt tidligt på Formd. vilde jeg ikke spørge Drude – men pludselig stod hun ved Siden af mig! opfordrede mig indtrængende til at besøge Professoren, sagde at hun snart kom til Ølstedgård og vilde så ringe til mig; så gik hun igen, skulde hvile sig efter et Nattebal. Jeg henfaldt i Henrykkelse over Lases underdejlige Værker - var fuldkommen betaget og havde den Lykke at være muttersalene hele Tiden – næsten en Time gik og sad jeg og indsugede de skønne Billeder. Så gik jeg over på Stiftsmusæet, så de gamle oldsager fra Espe og Nybølle o.m.m. Landede i Malerisamlingen og stod pludselig overfor et henrivende Billede af Be – røde Stokroser i Haven, det var overvældende. Der var også et af Karl Schou – Interieur med Mor og Barn – Buf som spæd! En interessant Tur i det hele taget. Om Aftenen Kl ½ 8 ringede Professoren til Kroen, om han
2)
måtte sende en Bil over efter mig, Drude havde ringet til ham, at jeg var der. Det lod jeg mig jo ikke sige to Gange, det passede mig ovenud godt efter den stærkt intellektuelle Dag med Billedkunsten og en Henrykkelse, der ikke rigtig lod sig afsætte i Kroen.
Og så oplevede jeg derovre på det gamle Ølstedgård noget – ja, noget af det mærkeligste, jeg endnu har været ude for.
Ja, du véd det vel, men jeg vidste det ikke – at Professoren er fuldkommen helbredet – han sagde selv, det er intet mindre end et Mirakel. Et forvandlet Menneske, en Rénaissance; en Mand, fyldt med Spiritualitet og sprudlende Livslyst, lykkelig – strålende, åh, Junge, noget så vidunderligt at opleve. Er noget så dejligt som at møde et lykkeligt Menneske, en helt afklaret Aand, der stråler et Lys ud fra et sådant Menneske, som det er en stor Lyksalighed at opleve.
Og ved du, hvad hele Aftenen gik med? Han læste sine Digte for mig! Junge, han bliver berømt! De var pragtfulde – og han læste dem pragtfuldt – selv lykkelig over at have skabt dem; det var Vers i alle Tonearter, dybsindige, vise, dystre, dødsens - - om Døden – om Alderdommen – om Tungsindet – og om Livsglæde – Ungdom – Elskov – ”Synd”, Dyd – og så var der et ganske henrivende om den gamle Hankat, Rasmus, ja, du kan ikke tænke dig, hvor det alt sammen var sublimt – jeg var i den syvende Himmel. Naturligvis frydede det mig også, at jeg var den første, han læste dem for; og naturligvis frydede det ham at have så god en Tilhører!
Ja, du kan tro, at det var en Aften.
Da Pigen skulde køre mig hjem (Regnvejr) – måtte vi jo bryde op i menneskelig Tid, han fulgte med i Bilen til Kroen.
I Aften er der Karneval på Kroen; jeg har hos Pilegårds lånt en pragtfuld, kongeblå Vadmelskjole fra forrige Aarhundrede, og et strålende Hovedklæde af tyk, rød, blomstret Silke. På Søndag skal jeg med dem i Ryslinge Kirke at høre Rørdam. I Søndags var jeg til Middag på Erikshåb, vi havde en yndig Dag – Vejret mild Solskin, Haven myldrede med Eranthis og Gækkeliljer. Tak for lovede Løg! husk dem endelig. I Fredags var jeg hos Baronessen til megen Filosofi – vi to alene, hun er nu sød. I Morgen er jeg bedt til at overvære Pølsestopning hos Fru Pilegård – senere til stort Pølsegilde. Ja, der er hver Dag noget, og jeg nyder det altsammen. Bliver så længe jeg kan – måske til 1’ Marts Axel synes så afgjort, jeg skal.
Hvor er det trist med Marejes Sygdom, det er da ikke noget alvorligt? hun ser ikke robust ud. Dejligt med Elses lille nye. Hils nu alle mange Gange – hvor herligt for dig at have den elskelige Bibbe! hils hende specielt.
Og at Vejen bliver lavet – og Lånet trækker op –
Tusinde Hilsner fra din Dis