Fynboerne
1914-02-05
Afsender
Laura Warberg
Modtager
Astrid Warberg-Goldschmidt
Dokumentindhold
Laura Warberg går tur i den gode luft og har blandt andet set støtten/obelisken ved Femvejen.
Det var et held, at Laura blev syg hos Caspersens, for de har været mageløse.
Laura skal mødes med Alhed og Louise/Lugge og købe møbelstof.
Salget af Eline og Christian Brandstrups hus er gået i orden.
Thora Branners drenge har mæslinger.
Minna Warbergs far er død.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Goldschmidt
St. Pauli Kyrkogatan 19
Malmø.
[På kuvertens bagside: Poststempel]
[I brevet:]
Charlottenlund – Torsdag
Kære Astrid!
I Gaar kom jeg herud for at komme lidt til Hægterne igen i denne gode Luft; glæder mig til at gaae de dejlige Ture igen, har i Form. været ved 5-Vejen og set den nye Støtte med den i sin Tid meget omstridte Suskription af Wilhelm Andersen. Det var min første Udflugt siden Sygdommen. Gid vi dog kunde faae godt Vejr her; jeg bliver vist til Tirsdag. Jeg turde ikke tage Sporvognen i Gaar, men gav 3 Kr. for en Bil; vi kørte akkurat 12 Minuter, men, det er dobbelt Takst herud. Caspersens kørte med, en herlig lille Tur! De spiste senere Middag hos Pouls, godt at Tante nu kan røre sig lidt frit igen. De har været mageløse mod mig begge to; Kalder det et Held, jeg blev syg der. I Morgen kommer nok Las’s nogle Dage til Byen for at see Sybergs Udstilling; de er bedt til Frokost hos Caspersens paa Søndag, saa skal jeg derud pr. Sporvogn. Jeg haaber at faae Alhed og Lugge med mig nogle Indkøb hos Olesen til mit Hus, bl. rødt Damask til Sofaen. Jeg taaler saa lidt i mit Hoved endnu, men det er da heldigvis ikke Svimmelhed, kun Træthed. Chr. ofrer sig og spiller Whist en god Time med os om Aftenen. Nu er endelig Salget af Huset i Orden og de har begyndt at see paa Lejlighed inde i Byen; der mener han lettere at kunde faae noget Arbejde som Arkitekt; Han især har været dybt nede over at skulde herfra; men de boer altfor dyrt. Du veed vel at Thoras Drenge ligger af Mæslinger, men jeg haaber, hun alligevel kommer til [ulæseligt] derude i Dag. Hvordan har I det lille Putte. Gud veed, om jeg naaer over til Eder! om jeg ikke rejser hjem, saa snart mine Ærinder er besørgede. – Du veed da nok, at Minnas Far er død for en Uges Tid siden; det er meget sørgeligt. Maaske jeg har skreven det til Dig. Nu hører jeg vel lidt fra Dig inden Søndag; saa skriver jeg igen.
Kærlige Hilsener til Dig og Børnene fra
Bedstemor.
Fakta
PDFDa
Øverst s. 1 er skrevet "Torsdag". Datoen ses af poststemplet.
"Den nye Støtte" ved Femvejen: Dette "Mindesmærke, der knytter sig til Bernstorff, er opstillet paa den saakaldte »Femvej«, Navnet for den aabne Plads, som har dannet sig ved Skæringen mellem Jægersborg Alle, Bernstorffvejen, Ordrup Gade og Vejen til Ordrup Krat.
(...) Monumentet er tænkt, dels som et Mindesmærke for Bernstorffs Herskab i sidste Halvdel af det nittende Aarhundrede, Kristian den Niende og Dronning Louise, dels som et Samlingsmærke for de mange Kirkesogne, hvoraf det oprindelige Gentofte Sogn nu bestaar.
Det er udført i bornholmsk Granit efter Tegninger af Arkitekt A. Clemmensen og Billedhugger Bundgaard og bestaar af en Obelisk med Portrætmedaljoner, flankeret af en Balustrade i Granit; bag Monumentet en Forsænkning med Kildevæld og to af de gamle Alletræer. Det afsløredes 7. September 1913. Indskriften er forfattet af Professor Vilh. Andersen. Der staar: [mod Syd] Som et Minde • om Bernstorfs kongelige Herskab • der paa dette Sted i et stille Hjem tænkte paa Tidens Tarv • til Danmarks Bod og Herskerhusets Hæder . [paa Forsiden over Portrætterne] Kong Christian den Niende og Dronning Louise [mod Nord] satte vi • Mænd og Kvinder af Gentofte-Ordrup-Hellerup Sogn • denne Sten • som et Mærke • i Sognenes Midte • paa Sammenholdet i deres Styre • [paa Bagsiden] som et Maal • for dem der i Tidens Løb • mens Linden løves • bor her mellem Skov og Sund • at de under samme Himmel • og med det samme Haab skal tjene Fædrelandet og Fremtiden • som hine." Gentofte Sogn i for- og nutid. https://slaegtsbibliotek.dk/920358.pdf
Fritz Syberg udstillede på Den Frie 1914 (Weilbachs Kunstnerleksikon).
Det vides ikke, hvem Olesen, der havde en butik i København, var.
Om hussalget og arbejdet som arkitekt: Sagen drejer sig om Laura Warbergs bror, Christian Brandstrup, og hans familie.
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Ebbe Branner
Frits Branner
Thora Branner
Louise Brønsted
Christian Caspersen
Emmy Caspersen
Johanne Caspersen
Poul Caspersen
Johanne Caspersen, datter af Poul Caspersen
Adam Goldschmidt
Ina Goldschmidt
August Kattrup
Alhed Larsen
Johannes Larsen
Christine Mackie
Hempel Syberg
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2620
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt