Menu

Fynboerne

1902-10-10

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Charlotte Knipschildt er ked af, at hun ikke kom om mandagen, men rejsen havde udmattet hende. Laura Warberg har hjulpet i svære tider. Hun må endelig komme på besøg.
Charlotte Knipschildt var bekymret, da Laura blev forlovet, men hun kunne ikke have fået en bedre mand.
Laura må takke Andreas Warberg for brevet. Det var rørende, at han tænkte på hende.

Transskription

[Påtrykt brevpapiret:]
O. Knipschildt
Lerchenborg

pr. Kalundborg

[Håndskrevet:]
d. 10 October.

Kæreste Laura!
Mine Tanker gaar bestandig over til Dig; og det er dog en inderlig svær Følelse at vide at de Hjem vi holdt mest af, efterhaanden lukkes, Ottos og min største Fornøjelse var dog at køre til Gjelskov og Erikshaab i gamle Dage, og hvor ældre man bliver føles det ret at det er alligevel Minderne man lever paa. Jeg var saa bedrøvet over at jeg ikke kom med i Mandags som jeg dog saa gerne vilde; Ingen har været mere for mig i trange Dage kære Laura end netop Du; man da jeg kom herhjem var jeg alligevel meget træt af den lange Rejse, og Otto var bange jeg ikke kunde taale den forserede Rejse fra Kl 4 om Morgenen. Lad os være enige om kære Laura at holde sammen den Tid vi have tilbage, og naar Du nu faa Dit Hjem i Byen og savner Landet, saa kom endelig ud hos os der begge holde saa meget af Dig. Jeg fortalte netop mine Unge forleden Dag at min første store Hjertesorg_var da Du blev forlovet, jeg synes ingen Mand var god nok til Dig -; den Sorg kunde jeg have sparet mig! men Følelserne ere uforandrede; og hvis Du kan løsrive Dig i Vinter saa er Du hjertelig velkommen; jeg kan godt forstaa Du endnu ikke véd hvordan Du bedst kan; men Du har jo saa faa af Børnene hjemme, derfor føles Ensomheden endnu mere. Nu jeg er kommen i Ro, føler jeg at Kuren og Rejsen har været ganske god for mine Nerver; men det er dog endnu bedre at være hjemme ved det daglige Arbejde, og alt var passet godt medens jeg var borte. Hils Andreas meget, og tak ham for Brevet jeg var saa rørt over han tænkte saa venligt paa mig, og han skrev saa sandt "det var Synd at ønske hans kære Fader tilbage til Lidelserne men "Døden" og Adskillensen er svær at komme over, og kun _Tiden kan læge Saaret; i Øjeblikket kan man ikke tro det er muligt at faa den rette Trøst, jeg har følt det naar man skal af med sine Børn.
Hils Johanne og hvem Du har hos Dig kære Laura; men de kærligste og mest deltagende Hilsener sendes Dig fra Din hengivne Charlotte.

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er dateret "d. 10 October". Eftersom der er tale om et kondelencebrev i forbindelse med Albrecht Warbergs død, må brevet være skrevet 1902.

"naar man skal af med sine Børn": Charlotte Knipschildt mistede mindst to små børn; muligvis flere.

Adressen er påtrykt brevpapiret

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2666.

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted