Menu

Fynboerne

1924-04-10

Modtager

Louise Brønsted

Dokumentindhold

Alhed Marie Brønsted savner at få flere breve fra forældre og søskende. Broderen Peter opfordres til a tage cyklen med på påskeferien i Kerteminde. AMB og Alhed har travlt med at stryge og hjælpe Johanne Christine Larsen med flytningen. Søndag skal hele familien til fin fest på Ølstedgård.
Der er problemer med rugemaskinen, idet en lampe går i stykker, og Marie Larsen (der står for hønseholdet) har ingen reservelampe.
Alhed Larsens fødselsdag fejres med mange besøgende hele dagen og stor, fin middag om aftenen. Der er travlt i køkkenet hele dagen, og næste dag må alle hjælpe til med den store opvask. Marie Larsen er fortravlet og sur og skælder ud over den lille pige Mathilde Jungstedt, selv om hun allerede er lagt i seng. Alhed Larsen må også lyse æg, selv om hun er meget træt efter fødselsdagen.

Transskription

10-4-24.
Kære Muk!
Jeg var lige ved at ringe jer op i Aften. Jeg vil ikke nægte at jeg er blevet lidt ængstelig ved ikke at høre saa længe fra jer. I er forhaabentlig ikke syge? Hvordan gik det med Laanet?
Tante Be foreslaar Peder at tage sin Cykel med. Maaske det bliver til Cykelture i Paasken? Der er vist noget med at det er dyrt at tage en Cykel med som Rejsegods en Ferie; men saa kan han jo sende den i Forvejen til Nyborg.
Tante Be og jeg strøg hele Formiddagen og i Eftermiddag var vi ovre og hjælpe Tante Junge. Hun er ved at flytte op nu. Vi er godt trætte i Aften.
Muligvis skal jeg med til Ølstedgaard paa Søndag. Lysse og Tante Be tager derned i Lillebil. Vi skal bare have Skiftetøj med, da der skal være fin Middag om Aftenen. Det er det mindst sjove, men det kan blive morsomt at køre der ned og at se Ølstedgaard og Tante Visse og det hele.
Forleden havde vi en frygtelig Misére her, i det det ene Lampegl[ulæseligt]et paa til den ene Rugemaskine gik i Stykker og Mareje havde ingen i Reserve. (Derimod havde hun købt et dyrt Reservetermometer, som slet ikke var nødvendigt) Situationen blev nu imidlertid reddet.
Medens jeg husker det vil jeg give dig Opskriften paa en fin og billig lille Steg – nemlig et Griseslag (faas for 55 Øre) rullet sammen med Æbler og Svedsker, bundet for og stegt en Time. Det er langt bedre end Mørbraden og desuden faar man noget godt Spisefedt ved at skumme Skyen.
Tante Be takker for Brevet. Hendes Fødselsdag var vellykket. Den begyndte med Visitter (med Blomster) paa Sengen og Tante Be var nær aldrig kommet og op. Kogt Torsk Torsk til Frokost. Gæster til Eftermiddagsthe. Flere Visiter: Saa gik Tante Be ned til Harald M Meyer med Blomster. Han plejer nemlig at komme med Blomster til Tante Be; men nu sidder han jo i Fængsel. Saa kom Puf og Lysse hjem og vi spiste til Middag. Bedstemoder og Fru Nielsen var Gæster. Vi fik Oxesteg med Agurkesalat og Frugt. Rødvin og Madeira. Saa kom Fødselsdagsbordet, der var fint. Der [ulæseligt] Chokolade med 5 Slax Bagværk og Lagkage. Her i deltog Tante Junge med Familie. Sent i Seng. Næste Dag var der en Kæmpeopvadsk, som Bedstemoder kom over og hjalp med. Til Gengæld luftede jeg alle hendes Tæpper og Møbler om Eftermiddagen (Tante Junges fik ogsaa en lille Omgang)
I Morgen skal jeg tidlig op og stryge og saa kommer Rengøringen og Bagningen til Paasken. Swane og Onkel Las kommer paa Onsdag.
Forleden Aften – den eneste Gang Mareje er mødt i ordentlig Tid til Aftensbordet – sagde hun, at Grethe maatte se at lægge den Unge i Seng i ordentlig Tid, saa vi kunde komme til at spise præcis. ”Ungen” var nu imidlertid i Seng.
Nu kom Mareje og bad Tante Be om at hjælpe med at lyse Æg. Det er synd naar for Tante Be, naar hun er saa træt. Jeg vil skynde mig ned med dette (det er da ogsaa et langt Brev, ikke?) og eet jeg skal besørge for Tante Be, saa jeg kan hjælpe lidt til.

Hilsen til jer alle og skriv snart.
Lomme.

Fakta

PDF
Brev

Da

En anden person end Alhed Marie Brønsted har skrevet datoen på brevet.

Den tidligere herregård Østedgård har i 26 år (2020) huset Rudolf Steiner Skolens bosted for udviklingshæmmede.

Kerteminde
  • Hindsholmvej 213, 5300 Kerteminde, Danmark
  • Ølstedgårdsvej 9, 5672 Broby, Danmark

Kopier findes på Johannes Larsen Museet.

Nej.

Kopier af brevene givet til Johannes Larsen Museet.