Menu

Fynboerne

1914-01-02

Dokumentindhold

Alle er imponerede af, at Ina (Jumsetøj) kunne sy den flotte lysedug. Ja, bogen var en dyr gave, men Johanne/Junge havde lyst til også at kunne sende flotte gaver.
Christine var syg hele julen. Nytårsdag var hyggelig med mange gæster til chokolade og slagtemad.
Johanne/Junge er dejligt udhvilet efter 14 dages ferie.
Børnene er kede af det, når Johanne kører på landet hele dagen. Det gik bedre, da Marie var pige i huset.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Goldschmidt
St. Pauli Kyrkogatan 19
Malmø.

[I brevet:]
2-1-14

Kære søde Dis!
Tusind Tak for dit lange og indholdsrige Brev og for den yderst interessante Lysedug, vi er dybt imponerede af, at det lille Jumsetøj har lavet den geniale Tegning, den er jo overordentlig nydelig, giv hende dog et Kys fra mig, det lille Pus (ak! hvor magert) – Du syntes Bogen var saadan en stor Gave, ja men det er det jo ogsaa i Forhold til hvad Gaver vi ellers giver, men kan du ikke forstaa jeg ogsaa har Lyst til at være med paa din Julebord en Gang imellem, naar du altid sender sådan store syede Gaver til os. - Du har vel fra Mor hørt om vores Jul her, lidt sygelig var den jo og lidt mager, idet Christine laa i Sengen hele Tiden det Skind og Alhed og Elle rejste i Søndags. Vi havde da for Resten en meget hyggelig Nytaarsdag i Gaar; mange Børn til Chokolade samt Grosses og Mor, til min gode solide Slagtemadsaften ankom endvidere Las og Pan [”og Pan” indsat over linjen]. Der var en egen Hygge over det hele; jeg ved i Grunden ikke hvor fra.
Jeg føler mig saa storartet udhvilet efter denne næsten 14 Dages Ferie, jeg har haft saa gode Dage, næsten intet at bestille, bare dreven, sovet længe o.s.v. Saa har det jo været dejligt at være saa meget sammen med Børnene, nu kommer paa Mandag igen det svære, naar jeg skal være saa meget [overstregede bogstaver] borte fra dem; da de havde Marie var de saamænd ligeglade om jeg kom eller gik, nu græder Tinge altid, naar jeg skal paa Landet, men nu er de jo alligevel større saa det skulde jo kunne gaa. – Hvilken Beskrivelse om det A-ske Besøg, noget saa vildt som at ville bo hos Jer – 4 – ved Vintertid!! Jeg maa slutte, jeg kan ikke mere skrive Breve, men Du - - !
[Skrevet på hovedet øverst på sidste side:]
Glædelig Nytaar lille søde Dis, bare du kunde komme naar Mor skal have ”i Gang” Tusinde Hilsner din Junge.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skevet øverst s. 1

Astrid Warberg-Goldschmidts datter, Ina Goldschmidt, havde syet lysedugen, som er omtalt i flere breve.
Johanne Larsen tog på landet i flere timer ad gangen, fordi hun cyklede rundt til diverse boliger og underviste i klaverspil.
Marie må have været pife i huset hoa Johanne og Adolph Larsen.

Adressen er skevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2636

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt