Fynboerne
1912-02-18
Afsender
Ellen Sawyer
Modtager
Astrid Warberg-Goldschmidt
Dokumentindhold
Ellen har ikke megen tid til at skrive. Nu sidder hun pga. manglende varme i dagligstuen, hvor børnene leger og spørger, og folk går igennem.
Molle skal ikke fejre Ellen den 6., for Alhed og Johannes Larsen har planlagt en fest den dag, og så kan hun ikke rejse.
J.H. er en hul humbugsmager. Den slags opdrættes ikke i Danmark. Godt, at Astrid fik rystet ham af sig.
Vi kvinder er så infamt indrettet, at vi føler tomhed, når vi ikke har én at være optaget af.
På vej til Hvilan vil Ellen komme på besøg.
Alhed og Johannes Larsen kom i aften hjem med Maler Rude, og så blev der holdt fest.
Det var rart at være alene otte dage med ungerne. Ellen holdt skole med dem og læste og skrev ellers breve til Karl. Han og hun vil nok kunne få et godt venskab, hvis hun kan komme af med den forbudte følelse. Hun har læst I.P. Jacobsen.
Ellen og Christine har set hinanden en del i vinter.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Astrid Goldschmidt
St. Pauli Kyrkogatan
Malmø
Sverige
[I brevet:]
Søndag 18/2 – 12.
Kære lille Disser!
Tak for de diverse Breve. Jeg har flere Gange været ved at skrive og været meget oplagt til en lille Sludder, men så er der kommen noget i Vejen. Stunden nu er da heller ikke for heldig nu [”nu” indsat over linjen]: Jeg sidder nemlig i Dagligstuen på Gr. af manglende Varme oppe, - og hvem kan samtale i Aanden i en Dgl.stue, hvor Børn leger og spørger hele Tiden og Folk gaar igennem. Jeg skal nok skrive til Molle endnu i Dag, - er så rørt over at de vil ”gøre ud af mig” den 6te men af kan det nu ikke blive. De vil nemlig på ingen Måde af med mig her den Dag [”den Dag” overstreget] og har planlagt et umaadeligt Gilde – Champagne – den Dag, og så kan du jo nok forstå at jeg ikke kan rejse. – Men jeg kommer rimeligvis snart efter, - men derom nærmere senere. – Det var dog ganske utroligt med J.H. og hans ”Høflighed”. Den Slags Mennesker opdrætter vi dog vist ikke i Danmark, - den hule Humbugmager. Og at han ikke en Gang skammer sig over en sådan Motivering. Gjorde han det, kunde han vel have fundet på en anden. Han er jo ikke en Gang intelligent. Vær du glad ved at du endelig fik Øjnene op for ham og fik ham rystet af dig. – Din travle Tilværelse vinder i høj Grad mit Bifald, - gid jeg gad gakke hen og gøre ligeså. Det er nu et af de bedste Hjælpemidler vi har mod den store Fjende, Tomheden. Er vi Kvindfolk dog ikke infamt indrettede; at vi så let bliver tamme, når vi ikke har én el. anden at gå og drukne i – være optaget af eller optaget i. Det irriterer mig så knusende. Tilværelsen er dog så uendelig mangfoldig, og hvorfor skal dèn ene Side af den tage en så uforholdsmæssig stor Plads op. Jeg vil heller ikke. Jeg sætter Hælene på de lumske farlige Instinkter, som suger vor Livskraft og tidt giver os ingen Ting til Gengæld. – Men hvad er der, som er Umagen værd, - mangen Gang kan jeg kun se så lidt så lidt. - å meget af det man har holdt af og været glad ved har kun haft Værd, fordi det står på en el. anden Måde [”Måde” indsat over linjen] i Forhold til det som opfyldte os, - og så bagefter. – Gud Fader, hvor jeg sidder og jamrer, det er jo ganske uværdigt,- men du skal se, jeg mander mig nok op. Af og til kan jeg da skimte Muligheden af en Slags Indhold.
Mon du ikke kunde komme et Par Dage til Tutte mens jeg er der, - så kunde vi igen ”snakke sammen om ’et.” Og på Vej til Hvilan ser jeg jo også nok et lille Tag.
I Aftes kom Las og Be hjem, medbringende en lille Maler Rude. Det gav [ulæseligt ord] til en Smule Festlighed, hvad det altid lunder [”d” i ordet overstreget]. Vi ryger og drikker os selv til Dons Rev, - jeg er så forsviret som et Bæst. Det var f. Resten slet ikke så tosset, den 8 Dages Tid jeg var her alene med Ungerne, - jeg skolede med dem om Morgenen og Resten af Dagen gik meget rart med at læse rejse, betragte og skrive til Karl. Dette sidste morer mig mærkelig nok, - jeg tror vi kan få et rigtig gedigent Venskab, mellem os, når jeg kun kan komme uden den forb. Følelse. Det kommer nok. – Jeg har læst så meget i denne Tid, som jeg har haft Glæde af, - bl.a. I.P. Jakobsens Breve til E. Brandes Hvor han var et herligt Menneske, I.P. – der er dog dejlige Mennesker i denne Verden, men de dør jo gærne. Lille Mulle var et af dem.
Ungerne har været morsomme og søde at have at gøre med, og Mornine har jeg også haft Glæde af at dyrke, - hun og jeg kan så godt sammen i denne Vinter. Allerup har også været med i Dyrkelsen, - han er et rørende Menneske, som man kommer til at holde af.
Det var slemt at dit eneste Lam skuffede dig. Der må da være Mennesker i Malmø. De Malere var vist ”Bussere”, - jeg mener, vi gik galt i Byen med dem. Svenskerne har jo nu én Gang ikke Humør, og de mangler Bredde. –
Sikken et Brev, - men jeg skal sige dig, jeg er så edende sulten og her lugter af Mad, men vi skal ikke spise længe endnu af det er så tungt.
1000 Hilsner E
[Det følgende skrevet langs overkanten side 7 og 8, på hovedet:]
Skriv meget snart igen – det er dog sjovere at skrive, når der ikke er en Måned mellem Svar og Tiltale
Kys Ungerne
[Det følgende skrevet øverst på side 2, på tværs:]
Kan du ikke hverve Fru H. til ”Dansk Aand”
Fakta
PDFDa
Datoen står på brevet
Ellen flyttede i 1911 efter at være blevet enke fra USA til Kerteminde, hvor hun boede hos søsteren Alhed og dennes mand Johannes Larsen. Hun fungerede som en art pige i huset og tilsyneladende også som huslærer for børnene.
Hun havde fødselsdag 6. marts.
Det vides ikke, hvem H.J. og Fru H var.
Laurentius Allerup
Edvard Brandes
Thora Branner
Malin Holmström-Ingers
I P Jacobsen
Grethe Jungstedt
Alhed Larsen
Andreas Larsen
Johan Larsen
Johannes Larsen
Christine Mackie
Karl Müenzinger
Olaf Rude
Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 1693
Nej
Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer