Fynboerne
1899-04-06
Afsender
Johanne Christine Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johanne Christine Larsen skriver langt fødseldagsbrev til den gravide Alhed Larsen. JCL arbejder på hotel Phønix i København og beretter om forskellige mennesker, hun møder i bl.a. kunstverdenen samt hendes tidligere forlovede Thomas Balslev. Hun går også på den fries udstilling og anbefaler sin mor at komme på besøg.
Transskription
Hotel Phønix 6-4-99.
Kære Be!
Jeg ved ikke hvor forsigtig du endnu er naaet at blive over Ungens Helbred; for i Fald du er meget ængstelig, saa lad hellere en anden læse dette Brev for dig og vær ikke ked ved det; vi har nemlig Mæslinger her i Huset, og det var dog en lovlig ung Alder for den lille at faa dem paa.
Efter her at have anbefalet dig Forsigtighed, vil jeg skride til Lykønskninger "i Dagens Anledning." Maa jeg herved paa det varmeste ønske dig et godt Aar, særlig naturligvisl Lykke til dit store Forehavende, at det da kan blive en nogenlunde præsentabel Unge.
Jeg gaar ud fra at du er paa Erikshaab, hvor du vel nu forbliver indtil videre; det er storartet for Far og Mor at have dig igen, du er ordentlig deres Trøst i den ellers saa barnløse Tid! hør Be, er det da ikke dejligt at vi faar saadanne udmærkede Breve fra Elle. Jeg læste et forleden, som Far havde faaet, det var ikke særlig tykt med Oplevelser og Beskrivelser, for hun skrev næsten udelukkende om Eastmans - men det er spilleme da ogsaa nok, for man ser deraf, hvor glad hun er ved ham; hun ligefrem strømmer over, synes jeg over Lovtalen om ham - og saa skidt med Begivenhederne! Der maa vi rigtignok sige, at vi har været heldige, naar vi tænker paa, hvor voveligt hele det saa ud fra Begyndelsen.
Her har vi ellers haft en stilfærdig Paaske, stakkels Anna har ligget af Mæslinger og ligger endnu. Dr. Djørup siger, at de af os, der endnu ikke har haft det, kan være aldeles sikre paa at faa det. Jeg har jo ikke haft Mæslinger, vel? Jeg kan da ikke huske, vi nogensinde har haft dem paa Erikshaab. Jeg er meget gal i Hovedet derom, sikke et Tidsspilde! og hvis Carla og Gandenz faar det - uf, der er altid et farligt Halløj naar saadanne Unger ligger i Sengen.
I Tirsdags Middags fik jeg et lille Kioskbrev fra Thorvald, der var her i Byen. han havde først lige faaet at vide, at jeg var herinde i Paasken, men da han gjerne vilde se lidt til mig, bad han mig om at komme op paa Bernina Kl. 3 - Jeg var en lille Smule betænkelig ved det, men da det jo var ham selv, der tog Initiativet, gik jeg derop og vi havde det saa umaadelig fornøjeligt og hyggeligt en Times Tid, og nød en Kop tør Kaffe med Creme og Cigaretter; han saa efter min Mening ikke Spor mere gammel ud end han gjorde for et Aar siden, var frisk og livlig som altid, og vi snakkede udmærket sammen naar bare jeg maa slippe for at være forlovet med Thorvald, synes jeg udmærket godt om ham; og dersom vi nu begge har mistet en daarlig Kæreste og vundet en god Ven, hvad kan man saa egentlig forlange mere. - Sandsynligvis opgives Vardeprojektet, det lader til at være en underlig sløsevorn og uefterrettelig Mand, der ikke en Gang kan svare paa et Forretningsbrev, men rolig Gang paa Gang lader Th's Breve ubesvarede. Kroman, hvem Th. var oppe hos, mente slet ikke, der var Brug for et Seminarium, hvilket jo ikke gør Sagen mere indbydende..
Jeg har været en lille Visit ude hos Tutte; det var morsomt at se hende en Gang igen hun har lagt sig en aldeles dejlig Unge til, en lille Pige sød og med klare blaa Øjne og hvidt Haar. Hun laa i Vuggen og fik Vælling af en Flaske; og denne Flaske holdt hun selv i sine bitte Hænder; og da den blev tom løftede hun den selv i Vejret for at faa det sidste med; det kalder jeg stort af en Unge paa 9 Maaneder. Tutte var tilsyneladende meget glad ved at se mig og sagde, at jeg med det første skulde inviteres derud til en L'hombre.
Klokken er saa mange, at jeg ikke kan naa at faa det af Sted i Dag; Elisa (vores Pige) er væk og saa kan jeg ikke gaa paa Posthuset, naar Anna ligger i Sengen. Derfor vil jeg foreløbig holde op og fortsætte i Morgen.
Fredag Sikken en Smertensdag for mig i Dag, da jeg kom hjem fra min Morgentur opdagede jeg, at den lille Sølvpind i min Kæde var borte; jeg havde set, at den var meget slidt, men nu har den saa ikke villet holde længere i Sammenføjningen, jeg gik øjeblikkelig ud paa Molen igen og ledte ihærdigt, men uden Resultat. Sørgeligt! -----
Forleden Aften var jeg med Pan hjemme hos hendes Forældre; det skulde kun have været en lille Visit, men jeg morede mig saa godt, at jeg erklærede til Pan, at jeg vilde blive. Af Interessandheder var der den blinde Bendix, en Broder til Victoria. Tænk, han vilde for ca 3 Aar siden tage Livet af sig, men naaede kun at ødelægge Synsnerven ved Skuddet, kom paa Hospitalet, kom sig, men var og blev blind, og nu lever han videre - ret fornøjet ved Tilværelsen er det da ikke ret mærkværdigt. Han er saadan, at man næsten ikke kan mærke paa ham, at han intet kan se; han færdes i Stuerne med største Lethed, ved præcis hvor alle i Stuen er, hvem der gaar og hvem der kommer, og dem han taler med ser han lige ind i Øjnene - hvor kan Mennesket dog! Han vil paa Landet nogen Tid i Sommer, men kan ikke finde noget Sted han spurgte mig ivrigt, om jeg ikke kunde tænke mig et Sted, han vilde gerne et Sted, hvor der var intelligente Mennesker, for ellers kunde han ikke holde det ud og saa skulde der være Skygge - om Egnen ellers var grim som Arvesynden gjorde intet; han er selv et meget intelligent Menneske, gennemdannet og vist kundskabsrig. Kunde I tænke Jer noget Sted? Jeg har sagt Pan, at hun skulde faa de nærmere Betingelser at vide, f.Ex. Betaling o.s.v. Jeg fik en saa knusende Interesse for Manden. [ulæselig] lille Dreng der bor der hos dem holder meget af ham og aner ikke, at han er blind, saa lidt mærkeligt altsaa, er det dog ikke besynderligt?
Jeg har været paa den frie, den er brillant i Aar! Jeg synes, at Las' to store Billeder er dejlige. Det er kedeligt, at I ikke kan faa dem at se, der er saa mange storartede Billeder. Fru Slot Møller har et helt vidunderligt Folkevisebillede. - naa ja, det kan jo slet ikke nytte at begynde paa at nærme sig af dem. Begge Hammershøi's var udmærkede, selv Krøyer var morsom og god i Aar. Paa Charlottenb. har jeg endnu ikke været, efter hvad Viggo siger er den ogsaa nok værd at se, men selv om en Del deraf er godt, er der dog meget Skidt iblandt. Sig til Mor, at hun skulde tage sig en lille Tur herind for at se Udstill. og saa høre Skærsommernatsdrømmen som de jo giver for Tiden paa det kongelige. Hun er jo altid velkommen hos Tante Dis, og nu da de har levet saa stilfærdigt i Vinter, kan der vel nok blive Raad til det. - Saa, nu har du faaet 8 Sider fuld af Fortælling, nu maa du nøjes med det. Du bliver nok 27 Aar i Dag, det er spilleme snart høje Aldre, vi præsterer.
Ungdommens Roser smaa
Pluk dem før de forgaa!
Farvel lille Be, og lad mig se, at du fremdeles har det godt! Hils alle hjemme paa det varmeste fra din Junge.
Hils din lille Mand og Barn!
Fakta
PDFdansk
Datoen fremgår af brevet.
Hotel Phønix ligger i Bredgade 37, 1260 København.
Alhed Larsens far A.C. Warberg var godsforvalter, og familien boede på Erikshaab, som var godsforvalterbolig under grevskabet Muckadell. Under grevskabet hørte herregårdene Arreskov, der var hovedsædet, Gelskov, Brobygård og Ølstedgaard.
Gandenz og Carla var formodentlig børn af hotel Phoenixs ejer Carl Neiiendam og hans kone, Vilhelmine. .
Det er uvist, hvad Vardeprojektet er.
Café Bernina var en københavnsk café, der var kendt som hjemsted for byens bohemer og litterater i de to sidste årtier af det 19. århundrede. Caféen lå i den stadig eksisterende ejendom Vimmelskaftet 47/Badstuestræde 2 kendt som Tuteins Gård.
Den frie er en kunstnersammenslutning, der blev stiftet i 1891 af danske billedkunstnere i protest mod det etablerede Charlottenborg. Adressen er Oslo Plads 1, 2100 Khb. Ø.
- Bendix, Hr.
Julie Brandt
Thora Branner
Vilhelm Hammershøi
- Kroman
Peder Severin Krøyer
Andreas Larsen
Johannes Larsen
Gandenz Neiiendam
Ellen Sawyer
Harris Sawyer
Agnes Slott-Møller
Albrecht Warberg
Laura Warberg
Viggo Winkel
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Nej