1930-04-05

[På kuvertens forside:]
Cand polyt
Fru Louise Brønsted
Willemoesgade 46 I
Ø.

[På kuvertens bagside:]
A Warberg
Hareskov

[I brevet:]
pt. Rossia, Lørdag Morgen. 5/4-30.

Kæreste Lugge!
Sig ikke nej til min Plan, som jeg har brygget på så længe, og hvis Realisation vilde glæde mig usigeligt. Kunde du ikke tænke dig, Lørdag d. 26 ds. at mødes med mig og eventuelt forhåbentlig også Putte, her ved Rossia Kl 2, så vil Axel den Dag bede sig fri til den Tid også, og så kører vi m. Bilen! ["med Bilen!" indsat over linjen] alle fire hjem til os i Hareskov, hvor Bibbe giver os Chokoladen - måske kan vi få Nusset bedt tidlig fri også og få hende med (jeg har fri to om Lørdagen). Min Adam mener også at kunne komme - dog først lidt senere på Dagen. Det kan dog ikke gå an, søde lille Lugge, at vi aldrig ses, vi har dog intetsomhelst udestående med hinanden. Mornine vilde jeg rædsom gerne have med også, men hun kan jo mere og mere ikke lide mig - undskyld jeg siger at det er gådefuldt - men for mig er det en Gåde, jeg kan slet ikke få noget Fjendskab ind i mit Sind med hende - jeg finder ingen Grund dertil - og tænk hvor morsomt og festligt hvis vi fire søstre kunde mødes derinde i vores henrivende bedårende Menage - du vil aldrig have set Mage til mærkværdig Indretning - alting derinde er helt anderledes end jeg ellers har set - og jeg tror, I vil begejstres. Nå, Mornine tør jeg nu ikke nærme mig, men du og Putte har jeg da godt Håb om - sig ikke nej - men glæd mig med et Jabrev. I bør også kende Axel, som er Verdens dejligste Mand og et Unikum. Nu er Tinge flyttet ud til os - vi har lejet et sjovt lille Rum til ham ovre i en Sidefløj til Jarmers (vor Værts) - mærkværdige
II/ Bolig. (Og mit Thopedeaborg er medbragt!!) Vi var til Indvielse ovre hos Tinge i Aftes - der er bedårende i hans lille Træhus ud til Søen - Bibbe er lyksalig over at have fået sin elskede Tinge derud! Vi bor tre Familier i det store Hus - Petersens på Kvisten - Enke med to søde Ungdommer - og Jarmers i Midten - to meget ejendommeligeog berigende Mennesker - helt anderledes end alle andre - og vi i Parterret - store, lave Stuer med Bjælkeloft - og smårudede venlige Vinduer lige ud til Tipperup Sø, som ligger i den store Have - åh, der er himmelsk - kom og se! Jeg troede ikke, at Jorden kunde være så skøn at bebo, men det er, når man træffer de rette Konstellationer ude og inde. Og Bilen Lugge! Den goe Onkel Syberg! hvor er jeg ham dybt taknemmelig for alle disse uvurderlige Goder - uden den Bil kunde vi ikke bo derude. Og Klaveret - som Pallam skænkede os ved sin Arv! Ham sender jeg rigtignok også mangen taknemmelig Tanke! Bibbe går jo og bliver uddannet i Musik - rationelt - og har samtidig mange Elever, så hun holder Kone selv en Gang om Ugen til at rense Huset. Og Nus spiller hos samme Frøken Haubo, som Bibbe går til i Byen, Nus har allerede medvirket ved 2 Elevprøver og siges at have Evner. Ofte er jeg ganske betaget af alt det skønne, som gror og udvikler sig i éns nærmeste Nærhed - hvilken Lykke at være Ungdommen så nær - man formelig vokser selv derved - det er frydefuldt. Man bør intet savne - og dog savner jeg at se Jer, som jeg nu håber at få lokket herud. S.u.
Og tænk dig, vi har Håb om hele Agrarfamilien i Påsken - Mændene skal bo hos Uglens, Junge nødvendigvis hos os - endnu tør jeg næsten ikke tro på så stor en Lykke. Gid du kom! Din Dis.

[Indsat øverst s. 1; på hovedet:]
Axel er mindst lige så spændt på, om I kommer, som jeg - han er et dejligt Menneske.