Menu

Fynboerne

1902-12-13

Afsender

Laura Warberg

Dokumentindhold

Laura Warberg går hver dag på kirkegården.
Louise/Lugge har meddelt Laura, at hun og Nicolaus gifter sig 2. januar i Hillerslev. Laura kan lige nå at få lyst for dem. Hun har købt stof og syr nu i hast på dækketøj, lagner, pudebetræk, håndklæder og servietter. Desuden sender hun dem penge til senge mv. De vil leje et værelse ud. Frokosten efter brylluppet skal holdes hos Laura, og hun remser menuen op.
Ellen er ked af, at Christine skal rejse. Alle har været glade for at have hende i Boston.
Det er skrækkeligt, så vred Hempel Syberg er på Astrid. Astrid må skrive god jul og sende ham en lille ting.
Hempel Syberg er også rasende på en Nissen P, som er blevet fundet i en bås ved loporten med en dame og har ladet sin kone og sine børn sulte og fryse.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Frøken Astrid Warberg
Adr: Hr. Dyrlæge Caspersen
Snøde
pr. Lohals.
Langeland.

[På kuvertens bagside:]
Poststempler, tegning og håndskrevet ”Søndag 14 Dec 1902”

[I brevet:]
Lørdag d: 13de Debr.

Kæreste Putte!

Jeg har været en dejlig Tur paa Kirkegaarden; Solen stod skinnende rød op i Taagen over Thingskoven, da jeg gik fra Hillerslev. Jeg gaaer hver Morgen, ellers kunde jeg ikke taale at være saadan spændt for med Sytøj, som jeg er i denne Uge til Lugge, der i Tirsdags meldte os den epokegørende Begivenhed, at de d. 2de Januar vil vies i Kirken her. Jeg gik Dagen efter til Pastor Hammer og fik bestilt Lysning paa Søndag, det kan lige naaes de 3 Søndage før Jul. Jeg tænker de vil helst alene i Kirke, jeg vilde ogsaa kalde det meget svært at være med, men vil Lugge gærne have det, saa gør jeg det jo. Vielsen skal være Kl. 11 – Frokost Kl. 1 og Afrejse med 3.20 Toget. Jeg ved ikke endnu, hvor lang Ferie Dede faaer. Muk rejser over Odense hertil 3de Juledag Knud P. vilde have 2 Kjoler prøvefærdige til den Eftermiddag, en sort af Grevinden og en mørk graa Morgenkjole. Desuden skal vi saa købe noget mere Dækketøj o s v. til hende. Jeg tog strax til Odense i Torsdags med J. Købte fint Kreaslærred til 4 Lagner, som jeg syer med bred Hulsøm og [ulæseligt] Navn; til 4 Pudevaar med en bred Kniplingsmellemværk og en Strimmel om til 18 Haandklæder, 6 Servietter – hun har 18. – og 6 Thestykker. De Ting kan jeg lige naae at faae syet og vadsket. Saa laaner hun 4 af mine nye fine Underlagner. – I Januar er der Udsalg og jeg faaer alt 10% billigere. Af Duge har hun 6. Jeg sender hende i Dag 300 Kr. til Senge, Kommode, Gardiner, Tæppe o s v. alt andet har de jo. De vil ikke have Spisestue endnu men leje det 3de Værelse ud, saa kan de senere faae Møbler dertil hos mig. [ulæseligt] har meget smukke Møbler til sin Stue; en Jærnseng med Fjedermadrats, en Del blaat Porcelæn o s v. Desuden ejer han selv 2000 Kr. saa han kan jo lidt deraf til Hjælp. – Til Frokosten skal vi have Bouillon med en Æggeblomme i Kopper – Krustader med Fisk – Kalkunsteg og Krandsekage o s v. Vi beder vist Syberg og Thora og [ulæseligt] til Frokosten. Kirstine Alhed som Hjælp i Køkkenet. Alt dette er ogsaa for Tante, hun plejer at være glad ved et Søndagsbrev. – Ja, det er en Skam af Elle og Mornine ikke at have skrevet til Dig med den store Efterretning, Du sendte dem, kunde Du deraf endnu have Svar paa. – Det er sikkert med Elle Stakkel hun er saa elendig af Kvalme. Hun er gruelig ked af, at Chr. skal sejle. C. har været en Aften ved Billys Forældre, de er glade ved hende og ved hendes Musik. Hun har syet en dejlig Sofapude til Billy og vilde sye en smuk Lysdug til Svigermoderen – Det er gruligt, som Syberg er bitter paa Dig; Du skal ikke komme der i Julen, vil Tante ikke beholde Dig saa tag til Alhed. Hvad er der dog sket! Han raader saa i øvrigt fra at lade Dig styre Huset for Dede, Du kan ikke gaae løs, Du er [ulæseligt] anlagt, Du vil intet bestille derinde men jeg sagde saa rolig jeg kunde – jeg var i et voldsomt Sindsoprør – at det kunde ikke blive anderledes og det vilde koste os for meget at holde Pige til at styre det o s v. Jeg haaber Du skal nok vise os og ham, at Du kan. Men nu finder Du da ikke paa at skrive meget om det til ham, derimod maa Du da ønske ham glædelig Jul og takke for alt, hvad han har ["har" indsat over linjen] gjort for Dig. Har Du ikke en pæn Ting til ham? ellers kunde jeg jo købe for Dig; en Lysdug??? Thora kommer næppe hjem efter Nytaar for at blive [ulæseligt]. Han er grulig bitter paa hende og saa nu vil Skæbnen at Nissen P. er sendt ud og at en af Aages ”Damer” har været den værste til ”leve” med ham, de er funden sammen i en af Baasene paa Loporten. [Ulæseligt] er r_ase_nde over den Svirehule og vil have den afskaffet. Det piner Syberg gruligt, at Th er alle ["alle" overstreget] alieret med den Bule. N.P. og ”Damen” var fotograferet sammen og det laa hos Fru N.P. der brændte det. Han lod baade Kone og Børn sulte og fryse; der var Bestyrelsesmøde og han blev sendt ud af en Skilling med 4000 Kr. – Jul med Tante og Thora! Jeg har bedt til [ulæseligt] en Uge venter hende i Morgen, hun er saa nervøs, skrev bare hun havde et Sted at rejse lidt hen; Junge mener ikke, hun kan være derfra nu under Julen.
Farvel lille Putte!
Kærlig Hilsen fra Mor.
Jeg glæder mig over at Du har det saa godt.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af poststemplet

Albrecht Warberg døde i sensommeren 1902.
Under et ophold hos søsteren, Ellen, i Boston blev Christine forlovet med William/Billy Mackie.
Det vides ikke, hvorfor Hempel Syberg var så vred på Astrid, eller hvad historien med Nissen P gik ud på.

Snøde pr. Lohals

Adressen er skrevet på kuverten

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, Laura Warberg til Astrid, 1902-12-13, 2402

Nej

Gave fra et medlem af Warberg-familien til Østfyns Museer