1952-12-20

besvaret 28’ Dec. 1952
Lindøgaard 20-12-52.
Kære lille Dis!
Nu skulde saa Julebrevet gaa af Stabelen, gid jeg nu maa faa lidt Ro til det – hvad jeg for øvrigt tvivler om, der er altid saa meget, der skal snakkes om til mig.
Dit sidste Brev har jeg jo takket for, men vist ikke for Th.s Vald. Jeg synes, du skrev om, at I ikke mere holdt det. Jeg er for Resten kommen i Tanker om, at hele denne Kamp om Danskheden i Sydslesvig – hvor er det egentlig midalderligt, jeg mener, at det er midald. at der behøver at kæmpes for det. Hvor tit maa vi dog sande, at ”vi” ikke er naaet ret vidt. Alt dette med Nationerne! Det burde jo være en Selvfølge, at hvert Menneske, hver Familie bare skulde have Lov til at udfolde sig ganske som det passede ham med Hensyn til Sprog, Skrift og Tale, hvordan de vil havde deres Børn oplært og m.m.a. At dette med eventuelt at skulle være tyske Soldater, burde jo ogsaa falde bort, fordi man simpelthen ikke mere afgjorde sine Mellemværende krigsmæssigt, men retsligt. Og Grænsen! Hvor forældet! Toldskrankerne burde være noget, man tænkte paa med et Smil over Forældethed. Mennesker hager sig med forfærdende Energi fast i det sædvanemæssige ”saadan har det nu altid været”, siger de, ”og saadan [”dan” indsat over linjen] bliver det sikkert altid ved at være”, derfor har vi saa ondt ved virkelig at komme fremad. Jeg hader Konservatismen Kender du noget til Moralsk Oprustning? Bibbe har saa meget med det. Det forekommer mig, at den Bevægelse maa kunne gøre en hel Del godt for Menneskeheden – ogsaa ved det, li [”li” overstreget] jeg lige skrev om. Det vigtigste er dog [”er dog” skrevet over linjen] at der ligesom skabes en Art Venskab mellem alle Mennesker, saa man slipper ud af ”alles Krig mod alle”. Ja, maaske ganske simpelt, at der skabes Hensynsfuldhed ikke alene mellem Enkeltmennesker, men ogsaa der, hvor der regeres, altsaa mellem Lande og Folkeslag. Mellem Lande hersker der jo den fuldkommeste Egoisme, almindelig anerkendt! Helt unormalt, hvis Egoisme ikke praktiseres. I Forretningslivet er det vel det samme, og ingen drømmer om, at det kunde være anderledes. Men selv om det samme ofte [”ofte” skrevet over linjen] eksisterer mellem Enkeltmennesker – Mand og Mand imellem, saa findes Hensynsfuldheden dog hos mange mange Mennesker, inden for Familie, mel. Venner o.s.v. Hvor mange Unge virker ikke i Dag, Jorden over, for at bedre Forholdene hos de Folk, der er uudviklede og har det elendigt. Saadan Hensynsfuldhed, Godhed mod andre Mennesker, Hjælpsomhed og Forstaaelse burde Regeringerne tage som Maalestok, som Ideal, i Stedet for deres Selviskhed og deres ”saadan er det og vil aldrig blive anderledes”. At Rom ikke blev bygget paa een Dag, ved vi jo alle, men hjælpe vilde det, hvis den Tankegang, jeg nu skitserede, kunde komme i deres Hjerner, som styrer Lande og Riger, i Stedet for den grundfaste Mening, at Krig bliver aldrig afskaffet og at 100 Procent Egoisme er det fastslaaede, uforanderlige Land og Land imellem. - - Denne Bevægelse, som kaldes med 3 Bogstaver, men også ”Moralsk Oprustning” synes at gribe meget om sig og er endog ved at trænge ind i en Del asiatisk Lande f. Eks. Ceylon og Burma. Summer af den er højere Moral: (ikke just hvad Sex angaar) Godhed, Hensynsfuldhed og Sandruhed. Den er paa gudelig Basis, men kan Folk kapere det gudelige, er det jo kun godt og vil sikkert give en umaadelig Styrke; det var sikkert det bedste, om der var noget mere Gudelighed i Verden, for det maa vel styrke

II
deres etiske Følelse og vende Sjælene lidt mere bort fra det materielle og ogsaa det egoistiske; ikke alle kan jo naa til Forbedring ad filosofisk Vej, nogle, mange, kan Dis og formaar at stille Idealet lige saa straalende som de, der stræber mod Maalet ad Troens Vej. – Jeg gad vide, om alt dette er noget Sludder.
Lad mig nu komme ned paa Jorden igen og snakke mindre abstrakt, mere konkret.
Hvor var det morsomt af dit Brev at se, saa godt det gaar hos Jannas, at hun - de – har saa meget at bestille. Er det saadan, at Ib ogsaa hjælper med Malingen eller er det kun det forretningsmæssige, der sorterer under ham? Fortæl mig lidt om det. Og tager hans Mor alt det huslige paa sin Kappe?
Her staar alt til ganske som sædvanlig, endnu er her ikke nogen Julestemning at spore; det ser ud til, at Manse i Aar ikke føler sig kaldet til at lave noget der, bage Kager o. lign. I Dag kommer vist Uglen, Marie, Lasse og Ursula bilende til Kjertem. bliver alle 4 Natten over, Uglen har bestilt Værelser paa Hotellet til de 3; Rie skal jo som sædvanligt bo hos Lases indtil hun kommer her Juleaftens Eftermiddag. Puf ringede og fortalte, at de kom, og han lød ikke videre begejstret. Man har jo ogsaa altid nok at gøre lige op under Jul, og det er ikke altid let at faa sine Planer forstyrrede ved 4 Gæsters Ankomst og Besøg i et Par Dage. Else er jo ikke saa smidig med den Slags og Glæden over Gæster, ved jeg ikke rigtig om hun kender.
Ja, det var en stor Glæde med Grete Gyldens Koncert; Laur. Bibbe og Elle var her i Mandags og de havde alle Anmeldelserne med; de var sandelig fine. Det var saadan en dejlig Aften, Grete og Tinge kom ogsaa og de var saa muntre og glade allesammen; jeg havde købt fint Bagværk til dem. Elle kom med alle Julegaverne til os og Lindøerne; hun havde en Mængde af sine Julegave-Haandarbejder med for at vise os, Masser. Men det er jo ogsaa et Aars Arbejde, for hun begynder altid lige efter Nytaar paa næste Juls Gaver! Hvor det ligner Elle! Det er jo ogsaa billigere end at købe. 200 Kr. forslaar ikke for mig i Aar, kan jeg se. Jeg har slaaet mig paa Frottéhåndklæder i Aar, dem kunde jeg skaffe pr. Telefon, og jeg syntes baade Bibbe og Grete har saa meget at ordne, at jeg nødig vilde belemre dem med mere end Gaverne til de 3 Unger. Kan du bruge disse 2? eller har du Haandklæder nok; hvis du ikke bryder dig om dem, kunde du sende mig dem og faa Cigarer i Stedet, saa kunde jeg bruge dem til Fødselsdagsgave til en el. anden.
Nu efter Jul maa jeg til at samle Penge til vor Fællesfest d. 29nde, jeg har vist ikke stort mere end 140 Kr. lagt hen endnu – jo, 50 mere.
Bibbe bilede forleden til Odense med Grete og alle 3 Unger; det havde været saadan en herlig Dag; de havde spist til Middag hos Kirsten og set Udstillinger (Butikker) og alle de tre smaa havde opført sig noget saa eksemplarisk hele Dagen. De kom her ved 6 Tiden og berettede og viste Ting, der var købt, mens Grete lavede Mad til dem. Hvor var de søde de 3 smaa Unger, og Bibbe saa da saa rask og godt ud. – Lauritz havde den Aften, de var her en rød Tulipan i Potte med til mig samt 10 smaa Cerutter, han er altid saa ovenud taknemlig, naar jeg strikker til ham og jeg havde lige strikket et Par Vanter t. ham. Nu tror jeg han efterhaanden befinder sig bedre imellem os, han var den livligste af dem alle den Aften. Han og Manse snakker ogsaa bedre sammen nu, der er jo en fælles Landbrugsinteresse.
Her er et Brev fra Laders til Lugge, som hun sendte mig, du kan en Gang lade mig faa det igen. Jeg syntes, du skulde se det ogsaa. Lugge og jeg haaber, Turen en Gang kommer til os med at se og læse Haralds Biografi, han skriver saa smukt. Har du læst hans: Fynske Præstegaarde?

[Skrevet langs venstre kant på s4:]
den er ganske udmærket, ja henrivende. Harald var et 1ste Klasses Menneske, en saa rig Personlighed og saa finttænkende.
[Skrevet langs venstre kant på s2:]
mon Jannas skal være Juleaften hos Jer som sædvanlig? Gid I nu alle maa faa en dejlig Jul, hils dem allesammen fra mig
[Skrevet på hovedet øverst på s1:]
Og saa til Slut lille Dis
de kærligste Hilsner og en Masse gode Juleønsker fra din Junge.