1879-08-16

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Hr. Godsforvalter cand. jur. Warberg
”Tre Hjorte” Vestergade
Kjøbenhavn K.
[Skrevet af ukendt/Laura Warberg Petersen?]
1879?
[På kuvertens bagside: To poststempler]
[I brevet:]
1 Tranekjær d. 16 August 1879

Kjæreste Abba!
Nu er mit Ophold her snart forbi, paa Mandag Formiddag rejser vi. Det har været 8 rare Dage for mig; vi har været i Vandet spadseret og gjort nogle Visiter - Torsdag Morgen stod Mis og jeg op Kl 6 og gik en dejlig Tour ned i Slotshaven og ud paa Balle[ulæseligt]. Det er en mageløs Sommer for mig, det er noget jeg holder af saadan at nyde Livet. Fader kom hjem Fredag Eftermiddag i et udmærket Humeur; han havde havt Held med sig i Alt faaet Ludvig anbragt hos Brødrene Jensen, et stort Snedkerværksted hvor han skal være 4 Aar i Lære fra 1ste September og herover Lud er meget henrykt. Fader fortalte Tante Sophie at Hanne skulde snart til Kbh. og jeg tænkte ogsaa paa en Tour derind, hun spurgte saa, hvor jeg tog ind, og da Fader sagde at det blev vist paa et Hotel, saa spurgte hun om jeg ikke vilde tage ind hos hende ”det kunde være rart at see Laura engang igjen”. Jeg er som Du kan tænke uhyre henrykt ved det Tilbud og har nu skrevet og takket hende. Jeg skulde saa komme en af de sidste Dage i denne Maaned da hun hen i September rejser til Vejle. Nu har jeg i Formiddag tænkt lidt over Situationen og forebringer Dig herved Resultatet af min Tænkning. Fader siger at Du omtalte Dit Ophold derinde som 3-4 Uger og det kan jo slaa til efter Din første Bestemmelse, saa Du trækker de 3 Dage fra som Aarhusrejsen tog. Dersom jeg saa rejser den 27 eller 28de, kunde vi maaske være et Par Dage sammen derinde, hvad Du nok veed, jeg har den allerstørste Lyst til. Det skulde saa beroe paa Dig, om jeg de Dage skulde være paa Hotellet eller tage lige til Tante Sophie senere end d: 29 maa jeg ikke komme til hende, da hun saa nemt kom til at opsætte sin Rejse for min Skyld og det skulde hun jo nødigt, og paa den anden Side var det jo kjedeligt om Du kom hjem Dagen før jeg skulde rejse, saa jeg næsten ikke fik talt med Dig. Hanne rejser ogsaa sidst i denne Maaned til Kjbh. og ved den Tid kommer Barnekow herover. Vil Du nu tænke over alt dette og sige mig hvordan Du helst vil have det samt i Tilfælde af at jeg rejser før Du kommer hjem, hvor mange Penge Du har tænkt Dig at spendere paa mig.
2. Du maa meget nødigt forkorte mig Theatertiden derinde; rejser jeg d: 27de, saa er jeg der 4 Dage inden Theater, det er allerede meget. Jeg har saa begyndt at vænne Søster fra og paa Søndag skal hun have sidste Gang om Natten. Jeg glæder mig meget over at Klokken hjælper Dig saa meget rejs endelig ikke for tidligt fra den. Har Greven saa skrevet til Dig om en lukket Vogn? – Jeg sendte Paludan Brevet samme Dag. – Det har staaet med Torden over Fyen disse Dage og jeg har naturligvis været bange for Dig og Bassen. Forleden Dag gjorde vi en Tour ned i Aasø Skov, gik først i Vandet og spiste derefter Smørrebrød med Øl og Chokolade til. Da Hanne serverede Maden med de Ord ”her er mad til hvem der vil have noget” var Johanne vittig og stillede sig op ligesom Hanne, saa paa Dugen og sagde: ”og her er Træbiller til hvem der vil have nogle”. Grossereren var ogsaa vittig, idet den pludselig gav sig til at galopere hjem efter saa Lud først indhentede den udenfor Skoven i Ottesens Have. Johanne har været mageløs flink i Vandet, Alhed er mere Kujon. Igaar var der nærmest som Grød af Vandmænd ved Badehuset, vi turde ikke gaae, men lod Børnene gaae ud fra Bredden; mens de endnu gik nøgne kom Greven og [ulæseligt ord] derned, vi var kun nogle Favne fra dem og maatte jo skynde os at faae lidt Klæder paa dem. – Jeg har maattet spendere 2 Kr. paa Lud, det er hans Fødselsdag, han fik en Portemonnaie af mig. Jeg skal hilse Dig fra Hunderup Vogelsong og Erik; Kruhøffer skal jeg til i morgen. Iaften skal vi høre ”Fr. paa Slottet” i Anledning af Luds Fødselsdag! Her er af og til nogle voldsomme Kjævlerier mellem de forskjellige Medlemmer af denne stridbare Familje. Efter en saadan mellem Moder og Emil paa den ene og Ludvig paa den anden Side, tog jeg Lud for og forestillede ham hvor rart det var naar han vilde tie og give efter. Han gav mig ret; men han vidste ikke om han kunde. Emil er utaalelig og Moder holder altid med ”lille Emil”. Moder og Mis er ogsaa bestandig paa Krigsfod, det er en skrækkelig Plage at høre pa. Mis har maattet bilde Fader og Moder ind, at Forpagter Olsen var ifærd med at blive givt med en Svigerinde, eller vilde hun ikke kunde nære sig for Moder, som jo intet højere Ønske har end faae Mis forlovet, hendes Bestræbelser derfor grænser næsten til den latterlige. Men at dømme efter hans Olsens [”Olsens” indsat over linjen] Opførsel (mod Mis, og alle de Samtaler han havde med hende, maa det absolut blive til noget. Han vil nu have hun skal sige op hos Caspersen og tage i Huset hos ham ”for Datterens Skyld”, men dette raader baade Hanne og jeg og Mor hende indstændig fra, hendes Rygte vilde efter min Mening lide derved, især da Kammerherren har talt saa meget om Olsens Courmageri til Mis. Vi faaer nu se. Frier han saa slaar hun til, det siger hun selv. - Nu Farvel min egen sødeste Ven! Fader sov saa jeg kunde ikke faae andet Papir end dette. Naar Du svarer paa dette bliver det altsaa til Erikshaab. Søster gaaer nu alene: Ellen er saa livlig herovre, Alle er saa glade ved hende. Tusínd Kys og Hilsner fra Dine Unger og Din Smaa.
[Skrevet langs venstre side på kanten af side 8:] Det er morsomt at se som Søster hænger efter Fader.