1892-10-18

Onsdag 18-10-92. Waldemarsgade 30

Kære Mor!
Lige så villigt som du indrømmede, at dit Brev var lidt gnavent, lige så villigt indrømmer vi at vi er og altid har været og vist desværre altid vil vedblive at være: nogle Smølehoveder, men dit Brev virkede, saa vi øjeblikkeligt faar gjort Anstalter til den vanskelige [ulæseligt ord] at sende Kasser med Tilbehør. Md. Carlsen mener, at de skal hen til gl. Kongevej et Sted, for at afsendes; af besparende Hensyn bærer Md. Carlsen den ene og jeg den anden. – Det er kedeligt, at du er saa misfornøjet med, at vi ingen flere [over linjen skrevet ”flere”] Selskaber fik; men Kagen kunde min Syv – hvor stor den end var have slaaet til, til 3. Tænk paa, vi var 10 Mennesker - der tog godt fra, for udmærket var den jo – der skulde bespises af den Md. Carlsen skulde da også smage den. Resten af den gik en Aften, da vi havde Himmelbjærgsturen samlet; dem skyldte vi jo; vi havde for Resten en morsom Aften og der blev lagt Plan til et Karneval midt i November, skal blive knusende morsomt. I Søndag Formiddags var vi - efter at have spist Frokost i Paraplyen – hos Bedsteforældrene. Onkel Christian kom der netop med Søren – en aldeles dejlig Unge – og Onkel Fritz (Kruse) Vi var der temmelig længe og fik Kaffe; derfra gik vi hjem og Far med ud til Onkel Chr.& Tante Eline. Da der ikke gik noget videre i Teatrene, bød Far Emil og Lut hen til os; Lut var imidlertid ikke til at finde – de vidste ikke, hvor han var henne, saa Emil kom alene; desuden var Brandt hos os; vi havde det rigtig morsomt, havde dække Bord med And og Sardiner og andet godt og senere på Aftenen Makroner og Tokajer. Onkel Emil lovede at tage mig med en Aften til Valkyrien; det var jo et svært Koup for mig, bare han nu holder det. – Mandag saa vi slet ikke Far, men Tirsdag fik vi Brev fra ham, at han bedt Fejl ["Fejl" overstreget] Feilbergs til Onsdag Aften – du har vel skrevet et misfornøjet Brev, der saa har gjort sin Virkning, samt om vi vilde møde ham Tirsdag Aften hos On. Chr. & Tante Eline. Efter at have drukken The gik vi saa derud i Aftes; vi havde det meget hyggeligt, de bor saa yndigt og fik Syltetøj og Kager. Paa Fredag skal vi sammen med dem hos Bedsteforældrene; det er Emils Fødselsdag. – I Aften kommer saa Feilbergs. Christine er jo ["jo" overstreget] ude at købe ind til det; det maa jo gaa fra Fars egen Pung, at vi ikke fik dem lige efter Wilhjelms, for saa havde vi jo ikke behøvet at købe noget. Vi skal købe Cognac, Sodavand, Bajere, Pålæg, Anchovis og saa faar de Frugt, Pærer og Vindruer. Gid dette nu maa gaa lige saa godt som det forrige, da erklærede jo Frk. Thune, at det var gaaet aldeles nydeligt. - - - Jeg havde tænkt at opgive Sløjd; jeg mente knapt jeg kunde overkomme mere, da Musikken jo vil tage lang Tid hver Dag, og jeg har meget at forberede mig til i Sprog og Historie, og jeg jo ogsaa får Gymnastik; og saa mente jeg ikke, det var noget at give Penge ud til, da Brandt siger – hendes Søster har neml. haft Sløjd – at man gaar så langsomt frem, at man paa et halvt Aar ikke kan komme så vidt at man kan lave noget ordentligt – man får ikke Lov at prøve paa at lave noget selv, men maa sidde en Evighed og øve sig paa noget, der bliver til ingenting, blot en Stump Træ; tilmed kan jeg kun faa 4 Timer om Ugen, da mine Kursustimer falder paa samme Tid som Sløjdtimerne hos Mikkelsen og det er den bedste Sløjdskole – vist den eneste, der er noget ved. Nu er det jo galt, da du har skrevet det til Fru Th., men den Plads er jo da usikker, så – men nu overlader jeg det til dig om jeg skal have det eller ej; Jeg havde langt mere Lyst til nogle faa Timer i Håndarbejde. jeg havde netop tænkt at tale med Far derom i Aften, men det gør jeg saa ikke. – Jeg forsikrer dig to Ting højt og dyrt, 1) at vi lever sparsommeligt og 2) ["(2)" indsat over linjen] at vi ingen Omgang har med Mandfolk. Jeg havde – jeg ved ikke hvordan – fået Indtrykket af at her var en hel Suite af unge Kunstnere, Studenter m.m. men her er min Sandten ingen – endnu har jeg da ingen set – saa du kan være rolig, vi omgås ingen ”obscure” Personer; Det maa vist være dig selv, der har givet mig det fejlagtige Indtryk om alle Alheds Malerbekendtskaber. P. har ikke sat sine Fødder her i den Tid, jeg har været her, de eneste Mandfolk her kommer er Far – ja i Går var Hr. Laub her, men han er jo da en anstændig Person; det var for Resten morsomt han kom med alle 4 Unger og sad et Øjeblik. De rejser i Aften igen. –
Alhed er vis paa at have betalt Frk. Jensens Regning, fik Kvitering, men har den ikke mere. Ang. Strømperne var vi først hos en, Brandt anbefalede og som vi vilde se paa først; men han strikkede kun og tog 50 Øre for Parret; der var 3 strikkede Par som vi så efterlod der, så sparede vi da 1½ Kr. Med megen Besvær fandt vi så ham i Farimagsgade, men de var optagne i en hel Måned, så det kunde ikke blive til noget. Ham paa gl. Kongevej som Alhed kender anbefalede Fru Rørdam ogsaa – hvorimod hun ikke yndede din i Farimagsgade – men om Far når at faa dem med er tvivlsomt. –
Jeg har glemt at fortælle, at Lut ogsaa kommer i Aften, [over linien skrevet ”i Aften”] men om Frk. Opperm. som Alhed be’r i Dag kommer ved jeg ikke; hendes gamle Tante skal begraves i Morgen, saa hun kommer vist ikke. Det kniber med Pladsen, når vi – som sidst – har 4 fremmede, Dagligstuen er propfuld, men når man tager det lidt med Ro under Spiseakten, saa naas det jo alligevel. - - - Der går meget mere til i Kbhn. af Penge end man aner; som Eks kan jeg anføre: Chr. fik sin Paraply knækket paa Skovturen, min er har ["er" overstreget; over linien skrevet ”har”] til min store Sorg faaet et Knæk jeg begriber ikke hvordan, det må være sket paa Kursusset [det tedje "s" i ordet overstreget], der er så knap Plads til Tøjet; vor Keddel er gaaet itu, den rinder, vor Lampe kan ikke skrues, Kul eller Smaabrænde til at gøre Ild ved; vor Kakkelovn er snavset og skal renses mener Md. Carlsen, Frimærker, Svovlstikker Petroleum, Chr. skulde have et Spejl at synge ved havde hendes Lærerinde paabudt 50 Øre – se alt den Slags tænker man ikke paa, når man er paa Erikshåb og lige kan gaa og tage det; - Sæbe og Soda til Vadsk og Md. Carlsen 1 Kr. for at vadske. Det er ikke fordi, I har sagt vi bruger for mange Penge, at jeg skriver alt dette, men fordi, du ikke maa tro, andet end at der gaar mere til end lige Husholdningspengene. Jeg selv er saa bestyrtet over saa mange uforudsete Udgifter. Skulde vi drikke sød Mælk hver Dag var det 42 Ør. for hver Litter!!! Saa det vilde jo være vanvittigt. Vi skal nok købe Æg paa Torvet når disse slipper op. Vi vilde saa umaadelig gerne have lidt smaa Te sendende; vores er lige ved at slippe op og vi gruer for at købe The allerede. Ost vil vi gerne have, men ikke salt Kød, vi har jo hele det Lammelår endnu. – Alheds og min Gymnastik er 2 Timer om Ugen på gl. Kongevej fra 7-8 om Morgenen. Fru R. korser sig over alt det, vi har for, mener vi kan ikke tåle det. Tænk! Chr,s Spillelærerinde Frk. Behrend har faaet Aarebetændelse i det ene Ben, og Chr. har nu faaet en anden i Bredgade – en forbistret Vej; men det falder heldigvis sammen med hendes Stenograferen, der jo også er et Sted ved Bredgade. – Hør Mor! Vi aner jo ikke, hvor den Fabrik er paa Christianshavn og har ikke Tid til at gå en Dagligdag og få den sporet op og en Søndag er der jo lukket. Maa vi ikke tage den et andet Sted? S.u. Paa Lørdag skal saa Far og jeg til Hvilan. Bed Elle om at sende, det om ”Kvinderne” som [ulæseligt] sendte os, enten ["enten" overstreget] til Hvilan, Iffe bad mig om den, jeg havde et ”Velkommenbrev” fra dem i Gaar. Hun kan jo skrive til Iffe med det samme. Det skal helst være straks. – Undskyld nu, hvis dette Brev er lidt jaget skreven, men jeg har jo travlt, da vi jo skal ha Fremmede, og jeg skal lære Lektier – Øvningen har jeg opgivet for i Dag – og jeg jo skal have de Kasser besørgede. – Jeg har komplet Skrivekrampe, det er gået i en sådan Fart.

[Skrevet på hovedet øverst på side 1:]
Jeg har fået de Handsker med Fugtighedspletterne farvet sorte for 50 Ør. jeg kom og bildte Chr. ind at det var nye for 4 Kr., desværre er de lidt for store. Tænker I lidt venlig paa mine Læderknappesko? Jeg savner dem egentlig – men det haster jo ikke sådan alligevel!