Sensommer 1892

Tirsdag Formiddag.

Kjæreste Abba!
Jeg har egentlig ikke meget at skrive om, men synes dog det er paa Tiden at lade høre fra mig- Hvad der har optaget mig mest i alle disse Dage er dels Afsendelse af alle Fødevarerne til Eders Gilder – og dels at Sybergs har opgivet deres Rejse. Kan Du forstaae det bare for det Selskab paa Arreskov? Jeg kan ikke rigtig blive klog paa, om det er for at komme med eller for ikke at støde dem ved at sige Nej; begge Tilfælde er lige ugrundede synes jeg. Her kom netop i Søndags et Kort til Syberg fra Holmstrøm, hvor han glæder sig til at faa S. over til Hvilan. Hvad gjør Du nu? Venter Du ikke til næste Lørdag og følges med Junge og Be og saa er jo nok Holst hjemme, saa Du kan tage den Tur med Holmstrøm med det samme. Det er jo tidsnok endnu at skrive derom til Hvilan. Da jeg er bange I ikke har Mad nok til det sidste Gilde saa har Hanne idag under Arbejde en lille Gaas (en And!) som vi imorgen sender afsted tilligemed Junges Lexikon og en Julekage. Gid dog nu alt Kageværket er kommen helt til dem, jeg kan troe jeg var en stor Bekymring igaar for det, Elle hørte ikke om andet hele dagen. Og saa min Ærgrelse da den ene Kasse vejede 1 ½ Pund for meget saa det kostede mig 20 Øre, men der var intet at gjøre, vi kunde ikke pakke om igjen. – Mon Du ogsaa ligesom Junge er blevet skuffet ved Børnenes Lejlighed især over dens Lidenhed? – I Søndags paa Sandholt havde vi det rigtig morsomt og rart, der var kun Langkildes, Balslevs Frøken Elisabeth og vi. Fr. Sperling udbragte en Skaal for Vennerne paa Egnen fordi vi i Sommers havde taget os af hendes Gjæster, da hun maatte svigte. Tilsidst kom hun i Tanker om de nye Provstefolk, at deres Skaal skulde udbringes særskilt og det gjorde hun saa med sit pudsige Udtryk i Ansigtet. Jeg takkede Provsten paa Dine Vegne paa et Brev til Dig med en Indbydelse til d: 17de hans Fødselsdag, hvor Sørensen vilde være; vi andre skulde ogsaa have været med, men nu har vi det tilgode, til Du er hjemme. Ligesom med en Indbydelse til Clements imorgen til Dig og mig; hans Far og Broder Doktoren er der, men jeg har ikke Lyst og har desuden meldt os til Ensomhed at hente Æbler. Dede var ude at melde os i Søndags, det er hans længste Ridetur, men det løb ikke heldig af, som han vel selv fortæller om. Men Dora har Respekt for hans nye Ridepisk, fortæller han. Elle morede sig udmærket paa sin Tur i Søndags, men det var jo et forfærdeligt Vejr. De var da bleven hentet i Faaborg og kjørt dertil ogsaa havde Returbillet dertil. Hun blev bedt til Høstgilde hos Søsteren i Espe, men det har jeg afslaaet hun er bleven saa forkjølet Elle protesterer (Det har jeg været hele Tiden)
Paludan havde ogsaa igaar en forfærdelig vaad Tur til Rødkilde. Iaftes var det saa stjerneklart og koldt, at jeg troede, nu kommer det gode Vejr, men Nej! atter øsende Regn i Nat. Vejen til og gjennem Leddet er næsten ufremkommelig, de kjører Gødning endnu. – I Lørdags var her saa kjedelig og tomt, at jeg gik til Gjelskov et Par Timer. Syberg havde Brev fra Hempels Far, der er daarlig og melankolsk over Udkommet, glad at Sybergs tager Sønnen ind. Imens var Dr. Scavenius Nielsen med Frue her, jeg beklagede ikke min Fraværelse. – Da indlagte Brev ikke haster, kan Du give Bassen det, naar Du ser hende, det vil sige i de nærmeste Dage, I har vel Gilderne i denne Uge, men – Skagen og det er fint? Vil Du hilse Eders Gjæster fra mig. Og saa Farvel, søde Ven! Elle sidder her og syer, beder mig hilse Far. Jeg troede Dede skulde skrive et morsomt Brev til Dig, men dette er flovt. – Doras Respekt for Pisken troede jeg dog, han havde meldt Dig.

Kjærlig Hilsen fra Din Smaa.
Syberg kjører med mig paa Torsdag; hvis ikke deres ene Kjørehest var bleven lam skulde jeg have kjørt med dem. Jeg blev saa skuffet at der ingen Brev er idag