1956-01-18

[Håndskrevet med sort kuglepen på kuvertens forside:]
X modt. 20ende Januar (Mors Fødselsdag, f. 1845.
besv. 3’ Februar.
Obs: skriv i Bogen det om Las’ Mor!
[Håndskrevet med blå kuglepen på kuvertens forside:]
26-7-2000
BWP
[Håndskrevet med blæk på kuvertens forside:]
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.

[Håndskreven på kuvertens bagside:]
Lindøgaard, Dræby, Fyen

[Håndskrevet i brevet:]
Lindøgaard
18-1-1955 6
[Det sidste femtal i årstallet er overstreget og erstattet med et sekstal]
Kære lille Dis!

Denne Gang skal du have Brev fra mig paa Mors Fødselsdag; det er Hundrede og Elve Aar siden hun startede sin Vandring her paa Jorden, og den Vandring slap Mor vel nok godt fra til gode for alle os. For hvor betød Mor dog meget for os, baade da vi var Børn, unge og ældre. Det er godt at tænke paa.
Tak for dit Brev! jeg glæder mig over, at der er kommen saa megen Samkvem mellem vor Gren af Familien og saa Leif og Mildred. Det er to meget sympatiske Mennesker, som det er morsomt at faa noget at gøre med. Og hvor vilde jeg gerne se deres gamle Patricierhus, ja jeg ved nok, at alt i det er bleven moderniseret, men den gamle Ramme maa da være der. Jeg kunde godt have lidt at faa lidt at vide om den Frokost hos dem, Elle er nu egentlig ikke saa god til at fortælle om den Slags, og I andre gaar ud fra, at naar jeg har Elle saa nær, saa behøver I ikke skrive derom.
Inden vi ved et Ord af det, har vi jo Elles Fødselsdag, og jeg er i fuld Spekuleren over Gaven. Du giver hende vel lidt flere Portvinsglas, saa hun – med dem du allerede har givet hende naar op på 10, samme Antal som hun har af Rødvinsglas, men hvad skal jeg? Jeg vilde jo gerne lade saadanne ”runde” Gaver blive fra Jannas Værksted. Hvordan med en Frugtskaal? Har hun noget i den Retning i sit Kram? Hvis den er for kostbar for mig, kunde Lugge og jeg mulig være sammen. Kan du ikke skrive lidt til mig desangaaende. Jeg har udbedt mig Ønsker, men naar Elle dertil siger, at hendes eneste Ønske er en Natpotte, saa er der jo ingen Oplysninger at hente hos hende selv.
Jeg har lige skrevet til Lugge, men fik ikke nævnt noget om det. Jeg kommer lige nu i Tanker om, at naar Lugges Børn ikke vil have, at hun rejser alene, saa maa det da være en Udvej, at I to rejser sammen? Gid jeg kunde bevæge Manse til at faa den ubrugelige Kakkelovn bort fra den store Stue og den lille, som staar i Vestlængen flyttet derind, saa kunde vi have Opvarmning til Gæster ved at flytte en lang Seng derind. Derovre, hvor du og Axel laa sidst, da han var her – er der vist efterhaanden helt tomt for Møbler, tror jeg, og desuden meget koldere end i Dagligstuen. Nu skal vi se, hvordan jeg kan faa det ordnet.
Lauritz og Bibbe var her i Søndags; Troels var med, men gik straks trods Tusmørke ned til Børnene paa Lindø; han er snart en stor Dreng, den lille Ka’l. Vi talte med kun om ["med" overstreget; "kun om" indsat over linjen] Landbrug; hos L. kan man altid faa gode Oplysninger. Hans Indtægt er halveret fra i Fjor til i Aar; han skylder for sidste Kvartal Skat (2000 Kr) og har ingen Penge at betale med, og nu staar vi foran et nyt Kvartal. Det er ikke alene Lauritz det ser saadan ud for, men saa at sige for alle Landbrugere. En Mand paa Munkebo Mark maa nu sælge sin sidste Ko for at klare Skattegæld, alle de Gaardmænd her i Munkebo, som man troede sad fedt og godt i det, skylder for Skat, og vel at mærke har ingen Penge i Sparekassen, som de kan trække paa - - at vi ved saa meget om det, kommer af, at Tinge var oppe hos vor Sogneraadsform. for om mulig at faa lidt Lettelse i sin Skat, men der var intet at gøre, da de jo ikke kan gøre Forskel, og det er ens over hele Linien. Saa der er ingen Vej uden om det: at sælge Køer, men du kan tro, det er med blødende Hjerter, det gøres. Dette var i Sandhed ikke Solstraalefortælling. Mon alt dette dog kan interessere dig? Ikke saa meget, som det interesserer os i hvert Fald.
2.
Nu er saa det godt med Information holdt op, men der er for Resten saa meget andet, jeg skal have læst eller rettere gen_læst, og Inf.m.t. kunde næsten tage én hele Aftenen. Jeg slog altid først op paa Kultursiden, og der saa jeg først efter, om Peter P. Rohdes Navn var der. Han er en af de fineste Penne, Inf. har, ja, vel den fineste. Men kan du ikke hilse ham fra mig og sige – spørge, om det ikke var muligt, om han til Forskel fra alle de andre Skribenter i Inf. kunde tilegne sig lidt mere Agtelse for det danske Sprog saa han – mere end han gør – kunde betjene sig af danske Ord i Stedet for alle de afskyelige og saa tit umusikalske Ord fra fremmede Sprog. En Filolog har sagt eller skrevet: ”Det danske Sprog er ved at kvæles i Fremmedord”. Hvis jeg ikke tager – husker – Fejl, saa var Georg Brandes’ Sprog fuldstændig dansk, (og han var endda Jøde,) [parantesen er indsat med rød farveblyant] mens den ”store” Johs. V. Jensen rigtig boltrede sig i kunstfærdige Fremmedord; jeg tænker ikke paa hans Bøger, langt mindre Digte, men jeg husker flere Kronikker fra hans senere Aar, der i den Retning var hårdrejsende ["d" midt i ordet overstreget]. Dog skal meget tilgives en Mand, som har skrevet: Hvor smiler fager den danske Kyst. Det er vidunderlig smukt. Ingen af de Unge vilde kunne forme saa smuk en Linie; deres Digte er vel gode, aldrig banale, ogsaa rige paa Tanker, men Skønhed? Naa, men Generationernes forskellige Mentalitet gør sig vel gældende. For Eks. har jeg via Radio hørt den unge Generation synge Heises Romancer, men det skulde de hellere lade være med, for se ser (hører) ikke det i dem som vi, der nu er gamle i vor Ungdom frydede og over og kan derfor selvsagt ikke tolke dem.

Nu fik vi saa Vinter igen. Jeg lider nu ikke under den, for den gode Agrar er oppe om Morgenen og gør Ild, saa der er lunt og godt naar jeg skal op, og i Køkkenet, hvor jeg staar og vasker op er der ogsaa helt godt og her i Stuen er der altid gennemvarmt og lækkert.
Gid du kunde sige det samme om dit Hus!
Nu er Manse arbejdsløs, hvordan han skal klare sig (os) igennem til han til Foraaret kan faa noget Arbejde fatter jeg ikke,

Vi har i disse Dage Besøg af Manses, ja Husets Ven, Peter Klokker, han og Manse arbejder i Haven med at fælde Træer. Alle Elletræerne er nedlagt, flere gamle Æble- og Pæretræer, f. Eks. det, der stod uden for Havedøren er ogsaa borte; jeg har længe ønsket det bort, for det er ikke godt med Træer lige op ad Beboelseshuse; de siger ogsaa, det er bleven saa lyst i Manses Soveværelse, og det _er da godt. Sikken en Masse Brændsel, der bliver ud af det; jeg skal love for, det vil kunde spare paa den købte Brændsel, naar dette bliver tørt og brugbart.
Har du læst Bogen om Las? Den er vel ikke kommen i Bibliotekerne endnu. Jeg er ikke slet saa begejstret for den som Anmelderne; en af mine Indvendinger er, at der i den er saa meget om Alheds Barndomshjem og alt om Søskendeflokken og slet ikke noget om Lases Barndomshjem og hans Søskende. Du vilde kunne have oplyst ham om, hvordan Lases Mor var, hvor trist at det ikke blev dig, han kom i Forbindelse med. Jeg vilde vel ogsaa kunne have ydet noget der, men mon du ikke havde mere Forstaaelse af hende end jeg. Jeg tror det. Du havde bedre Blik for hendes ejendommelige Kunstnernatur end jeg. Og det prægede Hjemmet og Søskendeflokken. Las mener – i følge Bogen – at han næsten udelukkende har (”har” indsat over linien] sine eventuelle (siger han) Malerevne fra sin Fars Familie, han tænkte paa Bentzon-Islættet, men som hans Mor kunde klippe Dyr i Papir for Tinge, da han var lille! De var glimrende og klippet lige ud af Hovedet. Og hele hendes Natur var kunstnerisk. Husker du hende, naar vi skulde rejse – altid var hun ude i Haven efter en Rose til os – Saa er der ikke mere uden tusind Hilsner fra din Junge.