1942-01-10

[Håndskrevet af ukendt/Bibbe:] 15-6-03

Lindøgaard. Lørdag Aften 10-1-1942

Kære lille Bibbe!
Ja, du har saa sandelig Ret i, at dine Breve betyder (mindst) lige saa meget for mig som omvendt, og du kan tro, jeg blev lykkelig over endelig i Dag at faa et Brev fra dig – jeg havde jo hele Tiden sat min Næse op efter at faa et Brev som ”Kvittering” for Julebreve og -pakke, og var meget dybt skuffet, da Marie og ikke jeg fik et. Naa, men i Dag kom det, og saa taler vi ikke mere om det, men du faar saa mange Tak for det. Aa, den Pakke kunde saamænd have været meget mere indholdsrig end den var, men jeg havde ikke flere Penge og Mandfolkenes Gaver var jo sandelig store nok, men Penge fylder jo nu en Gang ikke saa meget. Tænk, at du skal give 40 Kr. for et Par Sko, vor Herre bevares! Du kan altsaa ikke en Gang tjene til et Par Sko paa 1½ Maaned, der er nu ikke rigtig Forhold i det, men vi maa jo huske paa, at du er i Lære. Jeg vilde saa gerne hjælpe dig noget mere, men ser du, nu vil jeg til at betale din Tandlægeregning paa 115 Kr. d.v.s. Manse betaler den, naar han nu faar Roepenge, som han ikke har faaet endnu og saa betaler jeg dem af hos ham. Jeg har ingen store Udgifter for mig, har lige faaet Tabletter og Hørfrø for 14.15 Øre samt betalt en gammel Regning hos Bisgaard paa 5 Kr. (haaber det er rigtigt, det var et Par Strømper; de er jo altid akkurate der) jeg fik jo 15 Kr. til Jul, 10 af Tante Else og 5 af Far, saa jeg kan undvære 30 Kr. af mine Januar Penge. Saa vil jeg skrive op, hvad jeg lægger ud her i Husholdningen og andet, det skal ogsaa regnes med til Afbetaling paa Tandregn.; det har jeg jo ellers aldrig været saa nøjeregnende med, men du kan stole paa, det løber op. Jeg vilde ellers ikke have fortalt dig, at jeg betaler den, men gør det altsaa alligevel, fordi du ellers maa synes, det er mærkeligt, at jeg ikke hjælper dig noget mere. Du er dog den største af alle mine Interesser, og jeg selv har jo ikke noget videre at give mine Penge ud til; Jul er jo en dyr Omgang, Frk. Kr. fik en Gave (Undertøj) til 15 Kr og Mandfolkenes kostede 33 Kr, Marie fik 5 Kr. og 4 Kr. til en Krans til Fars Grav, Tante Dis Paalægsgafler – husker ikke Summen, men det hele løber op - - alt dette skrives for at du kan forstaa, hvad alt mit Mammon gaar til. - - Naa, nu skal du høre om en Sag, der optager alle Sind og Tanker
2.
her paa Lindøgaard i disse Dage: Løgstrups nede paa Lindø vil sælge deres Ejendom og Tinge er Liebhaver!! Nu gaar vi samme Omgang igennem som da Jens Hansen vilde sælge, men alligevel ikke vilde, lad os nu haabe, at vi ikke skal gaa samme Skuffelse igennem igen. Han forlanger 28.000 Kr, hvad vi synes er en stiv Pris, men som Høgsbro, Landsretssagføreren i Odense, ham med Saneringslaanet, mente var uhyre billig. ”Skynd Dem hjem og køb” sagde han til Tinge ”inden Manden sætter Prisen op.” Løgstrup var hernede i Forgaars Aftes for at meddele dem sin Pris altsaa 28000 og i Aftes gik Drengene derned og bød 26.000 Kr. og saa maatte de tage Kaminen (som de elsker) og deres Lysekroner og Gardinstænger med – hvad jeg troede var en Selvfølge – L. sagde saa, at han vilde sige dem straks, at han ikke vilde sælge, før han fik talt med sin Mor; hun bor i Jylland og han var i Dag ude at blive fotograferet til Rejsen.
Det værste er, ar der skal rejses 13000 Kr. da der kun kan blive 14000 i Prioriteter, saa har vi jo 27000, hvilket er den Sum han antages at vilde sælge for. Du siger vel, hvor i al Verden, vi vil rejse alle de Penge fra, og det maa du nok sige der maa sælges los af Dyrene her paa Lindøgaard og naar Tinge saa har købt, sættes noget af den gode Besætning der ned fra herop. 8 af vore Malerier er draget ud til Las i Dag han skal vurdere dem, og det formodes af Las (ikke af Puf) at Diskontokassen vil laane med dem som Pant. Jeg tror som Puf, at den gaar ikke, men saa maa vi finde andre Udveje. Tinge maatte haave Fjervognen med de to Heste for derud for at faa alle de Malerier transporteret derud; han gæster rigtig Kjertem. i disse Dage; i Gaar var han [”han” indsat over linjen] baade derude for at tale med Las, som altsaa fandt paa det med Diskontokassen, derfra kørte han med Sv. Hansens Lastbil til Odense og talte med Høgsbro og endelig paa Lindø for at give Løgstrup Buddet. Saa du ser, han ligger ikke paa den lade Side. I Gaar traf han tilfældig Lasse Taaning og fortalte ham om det hele. Lasse sagde straks ”du kan godt laane et Tusind Kr. - eller noget – hos mig.” Vi syntes, det lysnede paa det hele med den lille Solstråle. Kan vi undgaa at gaa til Klaks, vil vi jo helst, men Udvej skal vi finde. Nu er det jo knagende spændende, hvordan Løgstrup er stemt, naar han kommer hjem fra Jylland; det er
3
jo i det hele taget spændende Dage, vi gennemlever og Resultatet kender jo ingen, men jeg syntes du skulde være med i det. Klokken er 12, Midnat, og Tinge ventes hjem fra Kjert. hvortil han igen cyclede saa snart han ved halv 6 [”6” indsat over linjen] Tiden vendte hjem med Køretøjet. Det er Maries sidste Aften derude; hun og Katrine Meyer rejser i Morgen, M. udsatte sin Rejse 2 Dage for at følges med hende; Rie rejste herfra i Søndags, altsaa for en Uge siden. Vi havde en smuk Nytaarsaften, der var noget eget højtideligt over den, Juletrætet [de sidste bogstaver i ordet overstreget og over linjen indsat ”et”] tændt og smukke Kor i Radioen, den sidste Fl. Kirsebærvin var gemt til Nytaarsaften Der var en Slags vemodig Højtidsstemning over det Hele ved Tanken om, at det er et nyt Krigs og Rædselsaar vi gaar ind i, det var næsten som om alle i Radioen var sært bevægede – eller var det kun hos os selv den Stemning var? Nu maa Tinge da snart være her, jeg kan i hvert Fald ikke skrive mere, men maa fortsætte i Morgen. Godnat lille Bi.
Mandag Det blev ikke til noget i Gaar. Lasse Taaning var her, kom lige til Eftermiddagskaffen og vi havde en af vore Julelagkager, som havde ligget hen; den sidste Aften, som Rie var her blev ikke noget festlig, for Agraren var desværre gaaet, men til vor store Lettelse nøjedes det med den ene Dag og han blev straks i Orden, glad og veltilfreds, saa det kom vi nemt over, det er dog ogsaa uheldigt, at det altid skal komme, naar Marie er her – hun sagde ellers en Gang, at bare hun var her, saa skete der ingen Ting, det er nu ikke rigtig slaaet til.

Mens jeg husker det, vil du saa ikke huske mig at svare mig paa, om du havde de bøger af F. Elles. Lasse blev paa en Maade en Skuffelse, for vi havde tænkt os, at han ejede mange flere Penge og at han mulig vilde laane os flere end de Tusind; vi spurgte ikke direkte, men i Samtalens Løb kom det frem, at han kun havde det ene Tusind og at dem maatte Tinge laane. Nu har Manse regnet efter og mener at der kan skaffes 9000 ud af Gaarden, men det er rigtignok ogsaa at skrabe Bunden – Salg af to store Heste, et af Føllene, 2 Kvier, 1 Ko, for 1000 Kr. Korn – men det er jo ogsaa strengt at komme af med saa meget dog – der maa ofres noget for at faa det Salg til at glide; hvis han nu bare vil sælge. Løgstrup rejste til Jylland i Gaar og ventes hjem i Dag.

4.
Du kan forstaa, det er spændende om hun hans Mor [”hans Mor” indsat over linjen] vil hjælpe ham til Køb af en Gaard, hvis hun ikke er gaaet ind paa det, ligger det hele, og alle vore Regninger har været forgæves. Saa snart der foreligger noget, skal jeg skrive.
Elle er jo et af vore Haab, men Lasse mente ikke, hun var kommen hjem; hans Mor havde ordnet Erindringsmærker for hende, og de var ikke hentede endnu; jeg kan slet ikke forstaa det og det er væmmeligt ikke at vide noget - - - - naa, dette inspirerede mig til at gaa hen og ringe til Else, som fortalte, at hun kom i Aften; hun havde været c 1 Uge hos Lugge efter sin Hjemkomst fra Stockholm; desværre var Lug. bleven syg af Angina og haft temmelig høj Feber og ligger hele den Uge, Elle var der, hvilken Skuffelse for dem begge to. Mine og Sven havde fyret i tre Dage, saa det havde været rart for hende at komme hjem. Det bliver interessant at høre om hendes Rejse – navnlig fra Stockholm de kan jo kun skrive til hinanden om rene Hverdagstingting.
Nu har vi nydt en dejlig Rødbedeboeuf, den er Frk. Kr. efterhaanden ferm til at lave, Løg kan vi da heldigvis faa endnu. Hun begynder da saa smaat at kunne lave god Mad; i Begyndelsen forstod hun slet ikke at ”smage til” hvilket jo er noget af det vigtigste, men jeg har herset og belært det, jeg kunde og som sagt det begynder at lysne.
Fik du Udklippet om Jakob Langes Begravelse? Jeg ved ikke, hvad han døde af, men han var bleven mager og kraftløs i Løbet af det sidste halve Aar. - - Følger du med i Verdensgangen kan du nogensinde høre dansk Londonpresse? Ellers kan jeg jo godt af og til fortælle lidt derom - Det gaar jo godt, selv Japanerne bremses dog noget af Kineserne. Træffes du meget med Nazister?? Hvordan er Lægerne i den Henseende??

Hvor er det morsomt at høre om Læsningen, når skal I have Eksamen?? Hvordan har Bilde det? du har maaske ikke saa meget at gøre med hende, nu da I ikke bor sammen.- Vil du ikke give mig Ruths Adresse, vi fik Kort fra hende til Jul fra Kbhvn. og fortælle mig lidt om lille Grethe (Tinesen) hende fik vi ogsaa Kort fra, gik det i Orden med at faa sendt Penge hjem fra Tyskland?? Knæet er kun middelmaadigt, men Vinteren har dog vist Indflydelse, mon ikke, jeg synes gærne det er værre om Vinteren. - - nu er det vist snart Frotid, Peter kom nu – han lod sig i Gaar, Sønd. Eft. bevæge til at blive til Kaffe, spiste Lagkage, røg en Cigar og var hyggelig – let genert fordi Lasse var her. Peter er nu henrivende som du siger
[Skrevet på hovedet øverst s1:]
Saa tilsidst kun Hilsen fra Far (som sender dig Cigarer) Drengene og Peter. Dog flest fra Mutteren.