Menu

Fynboerne

1893-04-18

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Comiteen har været på besøg.
Christine, Alhed og Johanne (alle født Warberg) har været til fest hos Langes. De legede i haven og på vejen, og der var spisning. Johanne havde bestilt vin til hjemturen.
De unge har også været på tur til Ballerup.
Peter Hansen har givet frikort til Den Frie.
Thomas Bredsdorff skal nu udskrives.
Julie Brandt er rejst, og der var afskedskomité på banegården.
På Den Frie var der værker af Skovgaard, Zahrtmann og Gauguin. Alhed Larsen og Peter Hansen var vilde med Gauguin, og Johanne fandt hans billeder forfærdelige.
Johanne Larsen m.fl. har inviteret gæster til forloren skildpadde.
Søstrene har været til en kedelig middag hos Bojesen. De har også været på udflugt til Klampenborg med medbragt mad.
Johanne har været inviteret til chokolade hos Fru Rørdam.
Emil Brandstrup har to gange været på besøg uden held.
Johanne tager ikke med til Hvilan.

Transskription

Tirsd. 18-4-93.

Kære Mor.
Nu skal Du faa de sidste dages Begivenheder; skønt Alhed jo kommer [”kommer” indsat over linjen] snart efter Brevet, mener vi dog, at det er bedst I faar et Brev forinden, jeg lovede det jo i Elles Brev. Jeg vil begynde lige fra Elle og jeg gik paa Posthuset om Fredagen; da vi gik paa Vesterbro, ser jeg P. Hansen stryge forbi paa sin Cycle og da Elle erklærede, hun vil hilse på ham, stikker jeg resolut i Rend og naar ham min Sandten, var det ikke godt gjort. – Da vi kom hjem var Tebordet dækket, vi skulde have spist inden ”Comitéen” ankom, hvilket vi dog ikke naaede, da Thomas kom lidt efter og dermed var Comiteen fuldtallig; eller saa fuldtallig, den kunde blive den Aften, Marie og Thora kom ikke, og Laders ser man aldrig mere, han sidder altid og hænger i sine Bøger. Men de havde været saa fornuftige at indbyde Thorvald Balslev som stedfortræder for Laders, og vi andre fik Lov [”Lov” indsat over linjen] til at give vores Besyv med, hvis vi ønskede. Elles Tænder begyndte at løbe i Vand efter Turen, da hun hørte Forhandlingerne og straks kom de med det Forslag at hun skulde tage en Retourbillet hjem hertil [”hjem” overstreget; ”hertil” indsat over linjen] fra Søndag Morgen til Mand. Morgen, Ballet deroppe skulde jo være om Lørdagen, men Elle erklærede, at hendes Dyd var større end hendes Lyst, og det var der jo ikke noget at sige til. Elle gav Chianti og vi havde en voldsom gemytlig Aften. - - - - - - - - - -
Om Lørdagen var vi jo saa hos Langes; Chr & Alhed havde gjort deres Sløjfekjoler fine med noget Kniplingsstof, Christine havde liggende og jeg havde min nye, den er rigtig pæn. Vi var en voldsom Masse, kun unge. Vi legede i Haven, Saltebrød og Enkemand, det sidste ude paa Vejen; og [”og” overstreget] da vi kom ind var der tændt kulørte Lygter i en lille bitte Miniaturehavestue, de har, og Bordet ikke i Miniaturen, men i Spisestuen [”ikke i Miniaturen, men i Spisestuen” indsat over linjen] var dækket, til stående naturligvis – der var voldsom livligt, en glimrende Stemning både ved Bordet og senere ud paa Aftenen. Efter en hel Del Musik legede vi Amor kommer – o.a. og Ordsprogsleg, f. Ex Pan-a-mas-(k)and-alen, saa kan I selv tænke Jer Udførelserne, de var kostelige. Ud paa Aftenen fik vi Kaffe og Kl c. 1 skiltes Selskabet. Vi blev noget hede om Ørene ved at se, at det regnede lidt og var frygtelig koldt; vi tænkte med Gru paa et ”pjaskende” Regnvejr til Turen; det fik vi jo nu ikke men det var den frygteligste Storm, jeg endnu har været med til og en Støv uden Lige. – Jeg havde bestilt Vin hos Schalburg, som vi skulde have med til ”Laans” og havde beordret den sendt til Banegaarden, men min Forfærdelse, da Thomas kom og meldte, at der var ingen Vin! Den var jo munter og Toget skulde lige til at gaa. Til alt Held gik jeg selv ind i Garderoben for at undersøge Sagen; Konen forsikrikrede [”rik” midt i ordet overstreget] der var ingen til os, men jeg rodede uden videre hendes Pakker og Kasser igennem og saa var den der jo godt nok alligevel, og glad blev jeg. Midt under alt dette ringer det til Afang og vi styrtede jo ud og naaede lige at komme med. – Ankommen til Ballerup opsøgte vi straks Kroen, der var den uhyggeligste, jeg endnu har set; de skulde flytte næste Dag, og alt laa hulter til bulter; vi drak Kaffe og gik saa ud til Skoven, der laa en Fjerdingsvej derfra.
2) Om Morgenen havde P. været her med 2 Kort Frikort, der kun gjaldt samme Dag. [”Frikort”, der kun gjaldt samme Dag” indsat over linjen] til den frie Udst. den var endnu ikke aaben for Publikum, kun for Kunstnere og andre Betydeligheder f Ex Alhed og mig, saa der var næsten ingen uden os. Notabiliteterne havde været der midt paa Dagen, og gik der først efter Middag. Ude hos Thomas ser jeg paa mit ur i den Tro, den er c. 4 og saa var den over 4 ½. Det kan nok være, jeg kom af Sted i en Fart og halsede hjem, fik ikke en Gang en Antydning af Skænd, skønt de havde spist og efter at have slugt Maden halsede vi paa Udstill., hvor vi kun var en halv Times Tid, saa blev vi jaget ud, da den skulde lukkes. – Var jeg ikke virksom den Lørdag? I Tirsdags var Brandt alene ude hos Thomas, og da var han oppe og skulde udskrives en halv Time senere. – O! Christine! Jeg var ikke henne at sige Farvel til Loria; jeg gad ikke! – Torsdag Morgen rejste Brandt; jeg fulgte hende paa Banegaarden, Alh. vilde have gjort det samme, men kom lidt efter at Toget var gaaet med samt sin Violbuket. I det samme kom Thomas, hans Tog gik 9 35. Lidt efter sankedes Rigmor, Chr. Edv., Thorvald, Laders og Viggo Clausen, Marie Sp. Langerne alle for at hilse af med de 3. Vi havde Violbuketter med til dem og Brune fik den Brandt skulde have haft. Ja det er sandt, Brune mødte Alh. i Valdemgd. og stod pludselig foran mig paa Banegaarden: Brune saa ud til at være i vældig skidt Humør. – Vi gik alle sammen paa Den frie, da de var rejst, Brune fulgte os dertil og gik saa til sit Tog. – Der er meget brillant paa Den frie, et dejligt bibelsk af Joach Skvgd, flere af Eleonor. Chr.billeder af Zartm. Der er en Mængde af Gauguin, Alines Far, noget finder jeg kønt andet ubegribeligt (med rene Ord skrækkeligt) men det er min Fejl, for Alhed, P. og alle dem ere begejstrede.
Vi gik dertil vi var segnefærdige og var saa saa fornuftige at bede Thorv. og Marie Sp. op til Frokost. Det gør mig meget ondt at maatte meddele, at de rigtignok hjalp os med at fortære Skildpadden, men der var jo en saadan Masse at Alh. og jeg jo havde forspist os og havde ligget syge hele Paasken, hvis vi skulde have været ene om den. Der var saa meget, at vi spiste hver 3 store Portioner alle 4, og der levnedes endda saa meget, at Alh & jeg spiste af den til Frokost i Gaar. Du kan ikke tro, hvor det var en hyggelig Frokost! Bag efter sang Th. Agnetes Vuggevise, Vildt flyver – og Altid frejdig. Jeg accompagnerede!! – [det første ”c” i ordet overstreget] Da de gik var det Tiden at vi skulde klæde os paa, vi var nemlig bedte til Middag hos Kammerherre Bojesens Kl 5 ½ sammen med Paulsen med Søn og Svigerdatter, Inge og Mand (Bo[ulæseligt] og Broder?) og deres aldeles dejlige Unge, samt gl. Frk Baumann. Gud fri og bevare mig, som vi kedede os – forskaaner baade dig og mig for Beskrivelse, det er det galeste jeg endnu har været

3 med til. – I Dag har jeg faaet Brevbog fra Elle, hils hende og sig Tak, jeg skal skrive baade i Morgen og i overditto. - - -
Tænk? P. har foræret os et Frikort til den frie. Han fik 2, et til sig selv og det andet gav han os, var det dog ikke pænt af ham; altid tænker han paa os med saadan noget; han er rigtig nok flink (dette specielt i Henvendelse til Mor!) [”i Henvendelse til” indsat over linjen] –
Naa, jeg maa videre med mine Oplevelser: Til Fredag var der arrangeret Skovtur med dem fra [et overstreget ord] Georgs Vej. Du kan tro, vi savner Dig, naar vi skal til et eller andet, for vi kan ikke komme til noget til rette Tid. Skønt vi tog den i Løb til Klampenborgbanegården kom vi først, da Toget sagtelig gled bort; P stod der og wartede, de andre stod først paa ved Nørrebro St. Men til vor Undskyldning: Toget gik for [”for” overstreget] 5 Min. før den Tid, Hønset havde sagt. Vi maatte saa vente 1 Time som vi benyttede til at stejle Læssøegade med Meddelelse om Telegrammet fra Thomasserne. De blev saa rørte over at se os, da de troede, det var et rigtigt Besøg – Saa fulgte de os til Banegaarden, hvorpaa vi droge ad Klampenborg til, hvor vi samledes med det øvrige Selskab; Franziska, hendes Søster, lille Marie, Oppermann (Clanopper) Kunstneren og Anna. Turen løb heldigt af, vi havde selv Mad med, spiste i et lille Skovløberhus, var helt ude i Raadvad, der var dejligt i Skoven, aldeles henrivende. Vi var allerede i Kbhvn Kl. 8 igen. – I Dag har jeg været med Alh. ude paa Fabrik. og da jeg kom hjem derfra blev jeg inviteret ind til Rørdams til Chokolade og havde en Blomst med derind; der var Masser af Visitter; Ca[ulæseligt] og Moths og andre, Fru Dotsch er yndig synes jeg, Frk Moth bad mig hilse dig. - -
Fru R. er for Resten saa trist i Dag, men hun behersker sig jo altid saa mageløst alligevel.
- Emil var her 2 Gange i Gaar. Om Efterm. havde Gangdøren været slaaet i, og han havde maattet springe over et [”et” indsat over linjen] Plankeværket [”et” i slutningen af ordet overstreget], da Køkkendøren ogsaa var lukket, og saa kom han op til Køkkendøren, hvor Md. Carlsen tog imod ham (vi var jo ikke hjemme) hun forklarede, at han var meget ”hes” og at han havde været noget gnaven. Saa var han her om Aftenen igen med samme Held. Nu gaar jeg paa Posthuset med Brevet, og derefter et lille Vip ned hos de gamle for at condolere Emil og høre hvad han vilde. Som du ser af dette Brev, har vi ikke ligget paa den lade Side, siden du rejste. Hast! Brevet maa af Sted nu.
[Skrevet på skrå i højre side af brevet:] Læs det højt at Mor, ikke skal se Fejlene. [Indsættelse slut]
Tak Elle for de rørende Jeg har skreven til Hvilan, at jeg ikke kom nu sammen med Elle. Jeg vilde jo gerne besøge dem i Juni et lidt længere Besøg, og begge Gange kan jeg vel ikke for Pengene, der gaar jo da nogle til saadan en Rejse! –
[Indsat øverst på s. 1; på hovedet:]
og lang, rigtig morsomt og hyggeligt - - - - -
Hilsen fra Christine, at hun er voldsom lyksalig over Claveret. – I Søndags havde både Lud, [ulæseligt] og Pehrs været her uden at træffe os hjemme; kedeligt. –
Tusind Hilsner til alle fra Chr. Alhed og Junge.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Overgangen fra siderne 1 til side 2 virker mærkelig, og tilføjelsen øverst på s. 1 (på hovedet) hænger ikke sammen med slutningen af brevet. Det tyder på, at de tre brevark ikke hører sammen, men stammer fra to forskellige forsendelser.
Johanne C. Larsen, f. Warberg, boede på tidspunktet, hvor brevet er skrevet, sammen med sine to søstre, Christine og Alhed, i Valdemarsgade/Waldemarsgade i København.
P: Peter Hansen. Hønset er Anna Syberg.
Det vides ikke, hvem Inge og hendes mand var; ej heller Bodil og Broder.
Anna Hansen, g. Syberg, boede på Kong Georgsvej 36.
"Dette specielt i Henvendelse til Mor": Laura Warberg gav i flere breve i perioden, hvor Alhed Larsen boede i København, udtryk for, at hun var bange for, at Alhed skulle blive kæreste med maleren Peter Hansen, som Laura Warberg ikke kunne fordrage. Det vides ikke, hvad Laura havde imod Peter Hansen.
Thorvald Balslev og flere af hans søskende boede i Læssøegade.
Franziska er formodentlig Fritz Sybergs søster. Franziskas søster er det ikke lykkedes at opspore i kirkebøger mm. Det vides, at Fritz og Franziskas mor fik to eller tre døtre med sin mand nr. to, Henning Hansen, men de er ikke dukket op i diverse søgninger.
De gamle var Johanne, Alhed og Christines morforældre, Johanne og Lauritz Brandstrup.
Hvilan er en højskole i Sverige, som flere af Warberg-søstrene var elever på. De holdt kontakten med forstanderparret på stedet.

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2013

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen