Menu

Fynboerne

1901-01-25

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Tom Petersen har overnattet. Han syntes godt om Johannes Larsens udstilling hos Winkel og Magnussen. Der er solgt for 200 kr. Johannes Larsen siger, at Christine Swane må være indstillet på, at der går nogen tid, inden hun rigtig kommer igang med at male.

Transskription

Kjærbyhus den 25.1 1901
Kjæreste Christine!
Her afsender vi en Kurv med Mad og en Uldtrøje som jeg vaskede forleden, det Tøj her kom i Kurven er vasket i dag, jeg fik endelig fat i Marie Svensker som lader til at være en flink og dygtig Vaskerkone. Alhed vil ogsaa have hende, vi bestemte os til at faa hende en bestemt Dag i hver Maaned først i Marts – og saa fremdeles, - saa faar vi ikke mere end hvad der kan blive færdig paa en Dag; dit Tøj er lagt for sig selv saa vi skal faa det i Orden saa hurtig det er muligt, Skoene vender vi om men de kan først blive færdig Søndag saa kommer de med det andet Tøj
Johannes kom saa forleden Aften og havde Tom Petersen med – han laa paa vores Gjæstekammer 1 Nat næste Dag rejste han med 3 Toget han er en rar hyggelig Mand, han syntes godt om Kjerteminde og vil komme her og male engang, ogsaa han syntes godt om J. Udstilling, her var allerede Brev fra ham i Dag med Tak og samtidig fortalte om sit Besøg deroppe hos Winkel, M og glædede Johannes med at der er solgt flere Smaating af Billederne Hannover havde kjøbt, maaske han skriver lidt i ”Tilskueren”, det var vist godt. Tilsammen er der vist solgt for 200 Kr – Gud give dog at der maa blive solgt godt, hvor jeg gjerne vilde sede samtlige Arbejder – det kan Du ikke forestille dig, Faer sagde som han saa tidt siger nej o Du kun naar vi vilde gjerne af med Dig en 8te Dage men det kjender Du nok naar det skal være Alvor bliver jeg vist paa min Plads;
Hvordan gaar det lille Dine? Da jeg spurgte Johannes hvordan gaar det Uglen hun klager, Vrøvl sagde han hun kan vel forstaa der maa gaa lidt inden hun kommer rigtig i Gang hæng bare i min Ven og lad vor Herre hjælpe Dig saa lægger han nok Velsignelse i dit Arbejde. Skriv endelig snart igen nu paa Onsdag kommer Vilhelm herned, Johannes traf ham i Nyborg der var han kaldt ud af Tang, det er ham der skal møde her paa onsdag med Vidner om vores Bogføring i den Tornøeske Sag blev der dog snart en Ende paa den Sag saa faar vi Penge men Du skal snart faa min lille Pige – Du maa ikke være bedrøvet eller vred paa os – hører Du jeg lever hver Dag i Tankerne med Dig Du kan tro jeg beder for Dig om alle gode Gaver Helbred og Tilfredshed
Jeg skal hilse fra lille Puf han er saa sød, gamle Warbergs var her forleden fra 2 til 8 Toget de drak Kaffe her og vi spiste til Aften der. Skinke Rosenkaal Koldt Bord og The Grosseren og frue var med, vi fulgte dem paa Banegaarden den lille han siger saameget nu at det er helt forunderligt hvor han veed det fra forleden Aften sagde han [Byant?] uden Lærdom han er knusende sød. Hilsen fra Allerup – han var et Svip herinde i forgaars, paa Tirsdag skal Mejers til Johannes paa Kaffe vi er inviterede; Hilsen fra Dis og fra Marie – som nu har syet alle de strikkede Firkanter sammen og begyndt at brodere paa Baggeservietter.
Nu god Nat Faer render med Brevet han er sød
Din trofaste Moder

Fakta

PDF
Brev

Da

Fremgår af brev

"Tilskueren": Dansk månedsskrift for litteratur, kunst og samfund. Repræsenterede progressiv humanistisk linje. Kulminerede under Valdemar Vedels redaktion i 1901-07.
Den tornøeske sag er muligvis et økonomisk mellemværende med I.A. Larsen og boet efter Wenzel Tornøe.

Kerteminde

Fremgår af brev

København

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv