Menu

Fynboerne

1902-09-25

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Paludan har læst breve om Albrecht Warbergs tilstand op for Nicoline von Sperling, og hun blev meget bedrøvet. Aftalen er nu, at Paludan hver dag ringer til von Sperling med nyt. Von Sperling tænker meget på Laura Warberg og børnene og også på, hvor meget Albrect Warberg har betydet for hende selv og hele egnen. Hun skylder ham stor tak.

Transskription

Kære Fru Warberg!
Igaar var vi paa Erikshaab og Paludan læste Brevene for os, og efter Junge's sidste Brev, fik vi noget Haab. Vi aftalte saa, at Paludan hver Dag skal telefonere fra Gjelskov, hvordan det er, og det lød jo saa ilde til Morgen og Deres Brevkort gør det samme. Hvor bedrøvet jeg er over det, kan jeg ikke sige Dem, og De véd vist ikke heller, hvor stor en Støtte, Deres Mand er for mig, eller for hvor meget jeg har at sige ham Tak. Kan en Tak bringes, saa bring ham den. Jeg tænker hele Tiden paa Dem og Børnene, og hvad Paludan læste om Deres Nattevagt i den lille Daligstue paa Klinikken gik mig nær, men jeg tænker ogsaa meget paa Greven og mig selv, hvis gode Raadgiver han er, og paa hele Egnen her, hvor enhver er fuld af den største Deltagelse.
Vi vil holde paa det lille Haab, og opfyldes det, være uendelig taknemmelige.
Alix sender mange Hilsener. Hils alle fra Deres heng. Line Sperling
Sandholt 25 Sept 1902.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet på kortet

Erikshaab var Warberg-familiens hjem. Deres gode ven, Hempel Syberg, boede på Gelskov. Tilsyneladende var der ikke telefon på Erikshaab, men Syberg havde en.
Albrecht Warberg døde 30. september 1902.

Sandholt

Godsets navn er skrevet på kortet

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2667

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted