1926-12-11

[Med blæk på kuvertens forside:]
Fru Astrid Warberg
Rolfsvej No 17.
Kjøbenhavn
F.

[Med blyant på kuvertens forside:]
11 December 1926

[Med kuglepen på kuvertens forside:]
11-4-2000
(Bibbe)

[Med blæk på kuvertens bagside:]
JWarberg Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
Mandag Aften
December 1926.

Kæreste lille Dis!
I Aftes øvede jeg det Storværk at skrive et Kæmpebrev til Lugge - Julebrev! har du skrevet? - mon jeg skulde forsøge i Aften til dig, skønt det næppe bliver det Format som i Aftes.
Som jeg var vred paa mig selv over at jeg ikke havde skrevet straks igen da du spurge om Pufs Pressending vore Breve krydsedes jo, og da jeg spurgte Puf, sagde han at det maatte godt vente til Jul, søde Dis, saa havde du sparet den Udgift. Og Chokoladen baade dulmede og gjorde det værre!! Men hvor den smagte! Fra os alle faar du saa mange Tak for den - og fra mig for Tobakken, lige passende til Valgaftenen eller V-natten, jeg holdt det neml. ud til Kl halv 3 - ja den var 3 da jeg kom hjem. Hvor vi dog fik Høvl. -
Her er for Resten en levende Aften! Tinge og Kolleger deltager i en Række Landbrugsforedrag her i Kjeretm. Bibbe mødte dem i Eft. da de kom cyclende og hun inviterede dem alle tre til Aftensmad. Jeg havde netop Kød liggende og lavede dem en god Boeuf, dertil Blomkaal og Porrer. Nu har vi nydt Kaffen og de er gaaet ind i Spillestuen hvorfra høres snart Musik og snart drønende Lattersalver. - Den ene har ikke været her før, en Bondeka'l fra Nordfyen, men den anden Ruttevit fra Letland er jo snart gammel i Gaarde; han har et Smil saa henrivende at jeg bliver glad hver Gang jeg ser det. Han skal hjem til Julen om nogle faa Dage og er henrykt - men jeg har vist skrevet om ham?
Mon jeg har takket dig for dit sidste Brev - nej, da havde jeg jo lige skrevet; det var rigtignok et interessant Brev og saa dejligt at høre om alt det, du havde faaet; jeg kan ogsaa lige tænke mig, hvor det maa have været rart at faa de yndige Sengeklæder, tænk alt ["l" i ordet overstreget] lille Nus nu ligger varmt og blødt og du selv! Du spørger om jeg har nok - ja jeg har tidligere faaet af Mor ["af Mor" indsat over linjen] baade en Underdyne og saa en Overdyne som Agraren ligger med; jeg selv har 2 Vattæpper og et Uldtæppe, det er eviggodt, og jeg har Masser af Dun liggende der venter paa Vaar; hvorlænge de faar vente, det ved vi saa'tte..
Fredag
Videre naaede jeg ikke og nu har jeg imidlertid faaet dit lange Brev som du skal have tusind Tak for. Det er saa underligt - men et velkendt Fænomen - at man faar Ro i Sindet naar det indtræffer som man længe har gaaet i Angst for. Jeg kender det bl.a. fra Agr.s gaaen i Byen. Men selv om dette med lille Sjums har givet dig mere Ro, saa er det dog meget slemt; de er da for unge - ja det kunde nu endda blive godt, men der er aldrig Harmoni i at skabe Hjem naar andre skal yde al Økonomien; det er heller ikke pænt af dem at volde dig al den Sorg og Bekymring og at lille Sjums ikke kan indse, hvor hun faar dig til at staa skidt i det overfor Alfred og hele den Familie - og nogle af vores Familie med for Resten! Jeg vil heller ikke sige at det bidrager til at forøge Elles og min i Forvejen meget svage Sympati for Adam Afz. Men Gud give at vi ser for strængt paa ham, det ønsker vi da saa inderlig for lille Sjumses Skyld! Hvordan vil Alfred tage det, tror du? Hvis han nu slog fra - og ikke vilde yde Bidrag til dem, hvad saa? Elle og jeg faar os mangen bekymret Samtale om det hele og vi er mægtig kede af det - men mest for dig, de unge har sandsynligvis med fuldt Overlæg fremkaldt Situationen - hvis det er, kan man jo alle knappest have saa ondt af det for dem.
Hvad siger Fru Afzelius, den anden vordende Bedstemor? hende har du slet ikke nævnt.
Vær nu saa sød lille Dis, naar du hører, hvad Alfred siger til det, saa at sende mig et Par Ord, for jeg er knusende spændt paa det.
Tak fordi du skrev om Tante Mis jeg vil nøjes med at skrive, jeg kan ikke lave noget i nogenlunde Retning ud over det strængt nødvendige.
Alhed fik straks sine Løjerter, Bibbe leverede hende dem egenhændig, Strømperne vidste jeg intet om, Bibbe siger nu at hun tog dem ikke med, da hun kunde se de ikke passede ham. - Nej, du havde ikke før ["før" indsat over linjen] skrevet om at I havde været hos Max; hvordan mon han har det, den gamle Ka'l?
Pakken kostede mig intet. Jo, du kan tro jeg pakkede op straks, for jeg snusede jo efter Brev - jeg skal gærne besørge Alpeviol - hvid? Dit lille Kors staar endnu og er med i det smukke Vinterarrangement derude. Mon jeg har skrevet om det?? Nu maa jeg til Byen. Vi vadskede Storvask i Gaar og alle- [teksten fortsætter øverst s. 1; på hovedet] rede nu ved 5 Tiden er langt over Halvdelen af Strygetøjet strøget. Tænke sig en Decembervask!
[Indsat øverst s. 4; på hovedet:] Hils din store og din lille! Og saa mange Hilsner til dig selv fra din Junge.