1899-04-07

Boston d. 7de April.

Kæreste Mor!
Jeg er meget forbavset over, at mine Breve ikke ere udførlige, (- jeg synes, at jeg er bleven til en sand Skrivemaskine) – men det kommer måske af at jeg har skreven så mange Breve rundt omkring til [”til” indsat over linjen] siden jeg kom her over, og jeg glemmer så efterhånden, hvad jeg har skreven om til hvem.
Idag er det nok Be’s Fødselsdag og jeg har sendt hende mangen en Tanke, - gid det nye Aar må begynde godt og ende ["ende" overstreget] fortsættes godt. –
Iaftes Klk 8 hvor ["hvor" overstreget] over Middag, blev hendes Skål udbragt af Dr. Schofield og drukket med stort Bifald, idet som han sagde: ”i dette Øjeblik er det i Morgen i Danmark”.
Det kan vel nok være at [”at” indsat over linjen] vi får solide Brudegaver hjemme fra, - 320 Kr. i Anmarsh på et Brædt. – Men vi ere Gudskelov Mand for at formøble dem. Vi sætter dem alle i Bordting, - Eastman har lagt dem alle ud og føler sig lidt slunken for rede Penge lige for Tiden.
Vi ejer nu 10 tunge gedigne Sølvgafler, do Suppeskeer, do mindre Gafler, do store Theskeer, do Kaffeskeer. Dessertskeer har vi ingen Brug for, da Deserten næsten altid er Is, som spises med Theskeerne. Der er Navn på det alt sammen et sammenfletter W og S sammenflettet og indsat over linjen og det er ganske ualmindelig smukt. Tegning.
Endvidere en Fiskegaffel, (en stor Gaffel – af en egen Facon i samme Mønster – en stor Gaffel til at tage Steg med. – Samt: 12 slebne Vinglas [Tegning] alle er henrivende. Fint Glas, rent Glas med den herligste Klang. Foreløbig vil vi ikke have flere, - tænk, de har i Reglen slet ikke Vin til Middage og finder at vi ekstravagerer ved at have Sherry! 12 Fingerskåler, el. hvad de kaldes af det samme henrivende, fine Glas, aldeles glat kun med en Stjærne i Bunden. En slebet Karaffel, 6 små Kaffekopper af københavnsk Porcelain. – Vi havde ledt flere Butikker igennem for at finde nogle pæne små Kaffekopper, men uden Held, - de har en rædselfuld Smag med mange Ting, - indtil vi endelig i en afsides Krog i en Vett & Wessel lignende Butik fandt disse. V ["V" overstreget] East udstødte et Glædesskrig, - han er helt tosset efter det. Vi kan få et helt Sæt der, og vi vil have det i vores eget Hus, - vi vil købe det lidt efter lidt, det koster 72 Dollars til 12.
Når Eastman kommer hjem skal vi nærmere udarbejde en Liste over alt det og bestemme hvem vi har fået det fra inden vi skriver og takker Onkel Syberg. –
Jeg ved ikke hvem af os der er mest stolt af alle vore pæne, fine Ting, og Eastman er en hel Las efter den Slags, - vi går mange Gange om Dagen hen og kigger ned i vores Sølvskuffe og åbner vovs ["vovs" overstreget] vores Glasmontre (?) og får vores Glas til at klinge, og beser det hele. Han havde i Forvejen 12 slebne Punchglas Tegning, som vi kommer Desertisen i. Vi bl ["bl" overstreget] bruger dem også til Lemonade, som Aftenfremmede for det meste trakteres med. Den øses op af en Punchbowl som E. også havde. Han havde også 6 Par små fine Kopper med et Mønster som stærkt ligner kb ["kb" overstreget] københavnsk Porcelain. – Vi har fået 6 Deserttallerkener af fint, fransk Porcelain, - de ere næsten gennemsigtige, - fra en Husven, en ung Mand, som menes at komme her for Helens Skyld. – En lille Sukkerskål og Flødekande af tungt Krystal, bedårende, - det ser ud til at have været en kostbar Historie – Ven af Huset.
En lille Krystalkonfektskål, en lille Krystalkande med Sølvlåg, som de brugte til at have en Slags Sirup i, som kommer af en vis Slags Træ om Foråret. Jeg har endnu ikke set det. - En Kiksspand, vel ment, men rædselsfuld. Syltetøjske, Sardingaffel, - en lille rund Visitkortskål af Sølv, nydelig. En hvid Løve, ikke særlig interessant. Schofield gav os et Billede, som han har haft med fra Milano: En Dronning Louise som går ned af en Trappe. Det er kønt og hænger i Dagligstuen. Disse Presenter ere alle fra fjærnerestående Venner, Familjer af de nærmere Venner bliver ved at spørge, hvad vi ønsker men lader det blive derved.
Selskabet i Aftes var særdeles vellykket. Gæsterne var Schofield, Mr. Pear (ham med Tallerkenerne), Mr. Robinson, Student sammen med Harry og Schofield, - Dr. i et el. andet, fin og tiltalende. Miss Morinson, Pianistinde, Elev af Mc.Dowell. Hun er sød, naturlig, stilfærdig, - sjældne Dyder her. Hun spillede en Del for os, - dejlig Musik. 2 Miss Andrews med Broder, hvis Fader Dr. Andrews for nylig i en Marskandiserbutik for et Par Dollars købte et stort Maleri af Titians Broder – De ere Veninder fra gammel Tid af Harris, - men han siger man skal have dem i Enerum for at få noget rigtigt ud af dem, - i Selskab ere de lidt støjende, lidt for agerende. Den ene sang henrivende. – Harris, Helen og jeg var Resten, 10 i alt. – Alle i stiveste Puds, og det er ikke lidt her i Amerika. Jeg var i Silke, sad for den ene Bordende og havde Schofield til Bords. – Jeg vilde give en Del for at du kunde have set Bordet: alt det nye Sølv, som skinnede som Solen, hele Bordet pyntet med Nelliker i alle Farver og Bregner og ellers kun små Dele med Konfekt, samt en lille Del med Oliven og èn med Radiser, en lille Del med Smør ved hver Kouvert, som de nød af under hele Måltidet. Maden var dubra. Eastman havde selv lavet Kalkunindmaden efter en Kogebog, - der der ["der" overstreget] var Kastanjer, Champignon i den [”i den” indsat over linjen] o.s.v. Kalkunen selv stegte Svigermoder, det ["det" overstreget], Hummerretten lavede Eastman også ¼ Time før de kom – det var rafineret Hachis af Hummere, Trøfler, Majonese. Det var i det hele så gennemrafineret. Vi havde en lejet Stuepige, som opvartede udmærket. – East talte for Schofield, denne for mig. Det var meget muntert og hyggeligt. Du kan tro, det var kosteligt at være Værtinde og ”Midtpunkt” og sørge for at få talt med dem alle. – Desværre er East idag dødtræt. Han tog hele Vært og Værtindeansvaret på sig, - købte alt ind dirigerede alt og han kan ikke tåle så meget.

Det er meget ualmindeligt med Middage her – altid disse kedsommelige ”at home” el. Aftenbesøg med Hat på og uden Traktement. Vi vil imidlertid indføre små rafinerede Middage som denne, hvor vi inviterer dem, vi virkelig bryder os om og morer os. Men rigtig morsomt bliver det ikke før vi har vort eget Hus. Til den Tid når jeg er mere kendt med alting, kan jeg tage mere af Besværet på mig, så det ikke bliver så trættende for East. – Svigermoder var forfærdelig betaget af det hele, og udtrykte ud i en Køre sin Forfærdelse over Besværet og sin Angst over at H. ikke skulde kunde tåle det. Det gjorde ham naturligvis ikke mindre nervøs. – Det er dog en vældig flot Present fra Onkel Syberg, - og de 20 Kr., som Far havde holdt hen gør sig jo også. – 320 Kr. er en stor Sum. –
Lørdag.
East. mener at alle Presentpenge skal gå i Ting, som ikke kan forgå og slås i Stykker og han betaler derfor alle Glasvarerne selv. – Sølvet selv kostede 64 Dollars, de to Gafler 6 Dollars, og vi har derfor 10 Dollars at købe konstante Ting for endnu. Jeg har megen Lyst til en smuk Stålampe, - men jeg er bange for at det ikke lader sig gøre at opdrive en sådan, - alt hvad jeg har set af Lamper i Vinduer og Butikker har været rædselsfuldt. Jeg bliver helt melankolsk, når jeg tænker på Bissenlampen. – Foreløbig lader vi det stå hen.
Vi har også købt flere Møbler, jeg kan med en rolig Samvittighed sige ”vi” fordi jeg satte Resten af min Formue, som jeg havde med, 20 Dollars i det. – Vi har købt 2 Mahogni Stole til – Dagligstuen, med Indlægning af lyst Træ i Ryggen. [Tegning] Det er sand Fornøjelse, så smukke Møbler man kan få her. – Samt en magelig Egetræs Lænestol, som stakkels East. synker ned i, når han kommer træt hjem fra Byen. Samt et stort solidt Egetræs Skrivebord el. Pult. Der er 37 Skuffer i det, sådan noget lignende som denne Tegning. [Tegning]. Der er ikke Poesi skabt i det, men det er en sand Fornøjelse at se East., som han gasser sig over at han nu har et Sted hvor han kan gemme sine 1000 Papirer, Kontrakter, Patenter o.s.v. i en Uendelighed.
Ja, jeg skulde jo beskrive Familjen, men det er grumme vanskeligt Svigermoder er den jeg ser mest til og den jeg kan bedst med. Hun er melankolsk, nervøs, sygelig, lider meget af gigt og ser gammel ud. Hun er 52. Hun siger selv at Bekymring for Harry har nedbrudt hende. Siden han for 9 Aar siden havde en Blodstyrtning, har hun ikke været sig selv. Men hun siger at det har lettet siden jeg kom, - hun har afleveret ham til mig og føler mindre Ansvar. Jeg passer ham helt, når han er forkølet, laver alt hvad han spiser, passer hans Tøj o.s.v. Der er meget Pasning med ham for han er rædselsfuld doven til alle Småting, og jeg er bange for, at jeg forkæler ham slemt. -

Samtidig med at Svigermoder er el. føler sig gammel besidder hun en mærkværdig Ungdommelighed i andre Retninger, - hun leger med en sand Lidenskab med Katten, kan sige de pudsigste Ting og kan goutere en Vittighed som ingen andre. Det er fra hende og hendes Slægt, at Harris har sit gode Hoved og en Jern-hjærne. – De kender ikke til Træthed i Hovedet. Svigermoren læser ustandselig, - får stadig Bøger fra Bibliotheket og sluger dem som en Skoledreng. I en Alder af 40 Aar tog hun fat på at udvidde sine Kundskaber og trådte ind i en Forening, som netop var bleven stiftet den Gang, studerede i 8 Aar de alm. Skolefag, Historie, Geografi, Mathematik og alle Slags på ”tik” og ”gi” og tog tilsidst sine Eksamener med første Karakter. – Jeg kalder det flinkt. –
Hun har det fra sin Fader og hans Slægt. De fleste ere døde – de vare alle små, sorte musikalske og begavede. En af Svigermoders Brødre skal have været et helt Geni, - Clarence Buck hed han. Han læste Shakespeare
[Her mangler en eller flere sider i brevet]
Sæson. Sådan et grimt Asen som de alle får med vil koste 8 á 10 D (Vinterasenet koster 10 Dollars!!!!) – og jeg søger nu at holde det hen til min lille, menneskelige hvide Hat kommer. –
Clarence er en flink og rar Fyr, - han er ansat på et Kontor, hvor han tegner Maskiner.
Mr. Tiffany, Harris’ Chef, har nylig været i Byen og arbejder H. sønder og sammen. Som altid var han fuld af Projekter. Et af dem var, at han foreslog Harris en Forretningsrejse til Californien, men Eastman udtalte èn Gang for alle at han ingen Steder rejste uden sin Kone og hvis de vil sende med ham, må de betale Rejseudgifterne for os begge. - Beskeden er Eastman ikke:
Hvis han bare var lidt stærkere så kunde han tjene mange Penge og vi vilde flytte til København. – Han har ingen Konkurrenter på Gærområdet, så han fastsætter selv sine Priser, - men han kan ikke tåle at arbejde så meget, som han har gjort siden han forlod sin Universitetsvirksomhed. - Jeg tror ikke, at vi kan komme til Sommer, på Grund af vores Helbred. Hvis vi kan spare c. 1000 Dollars i Sommer, kan vi se hen til at rejse til et sundere Climat til Vinter, så Harris kan undgå en Forkølelsessæson.
Hvis jeg, når Sommeren kommer, kan indse, at en Rejse hjem kun kan ske på Bekostning af at komme bort til næste Vinter, så må jeg vi ["jeg" overstreget; ”vi” indsat over linjen] renoncere, hvor brændende jeg end længes efter at komme et lille Slag hjem. – Hans Helbred er jo det vigtigste. Men ingen kan vide, - her kan meget ske på kort Tid. –
Vi har gjort en stor Opdagelse: En af H’s Assistenter er en fin Musiker. I Lørdags Morgen, da H. ikke tog til Byen på Grund af Forkølelse, telefonerede han efter Hr. Dahl, sin nye Assistent, [et overstreget ord] om han vilde komme med næste Tog og ”forrette”. Da Forretningerne vare besørgede talte de om andre Ting, og det viste sig da, at han kunde spille – ikke almindeligt, han er professionel Musiker, - spiller Orgelet i en norsk Kirke her i Byen, har et Klaver hvor han bor, og har Elever om Aftenen.
Han er en forbavsende ung Mand: Han er cand. polyt, har studeret i Kristiania, ejer et Hus der, - er ikke desto mindre kommet her til Amerika og arbejder for en temmelig ringe Betaling hos Harris med Gærvæsenet. H. siger at han er en dygtig Kemiker. – Han er en stor, bomstærk Fyr at se til, 5 el. 26 Aar gl. ganske lys, - ægte nordisk Ydre Han er yderst genert og taler dårligt engelsk, - men han spiller fortræffeligt. – Det var en sand Fornøjelse at høre ham spille den svære Finale i Måneskinssonaten.
Vi vil til at dyrke ham og bede ham herud om Aftenen af og til. På Torsdag har vi bedt ham, - vi skal så dyrke Flygelet tale dansk og spise dansk. Jeg vil lave en god gammeldags Lagkage med Frugt mellem Lagene. Han er nemlig Vegetarianer, så vi må sørge for noget Planteføde. Vi må have Asparges og Ærter o.s.v. Harris er meget stolt over sin Assistent.
Den tredje Assistent, som jeg vist skrev om en Gang, viste sig at være ubrugelig, men han er en velhavende Fyr, så Harris har foreslået ham at rejse til Danmark og studere Baciller på Jürgensens Laboratorium. Han har skrevet til J. om der er Plads og i så Fald rejser han midt i Maj. Han var hernede forleden Aften for at få gode Råd og H. lagde Rejseplanen for ham rådede ham til at bo i Pensionatet. – Vi har lovet at lære ham Begyndelsesgrundene i dansk – han har haft èn Time og kommer snart for at få èn til. Hans Navn er ”Dudley Pray”. Det er morsomt at tænke på, om han virkelig skulde komme over og bo hos Ta’ Mis i 3 Måneder.
Jeg har ligenu fået dit lange ekstra Brev og Anvisningen, som ser grulig velhavende ud.
Du kan ikke tænke dig, hvor dine Breve ere velkomne, - jeg sluger dem. – Jeg er virkelig ulykkelig over at mine andre Breve have været indholdsløse og små – dette er da til Gengæld fedt. – Jeg har også idag haft Brev fra B., Dis og Dede. Tak dem på det hjærteligste. Jeg er helt vild på sådan en Dag. –
Mit eget Guldfingerbøl fandt jeg forleden, - jeg havde omhyggeligt glemt ["l" i ordet overstreget] og glemt det. Jeg sender dit med Mr. Pray. Dit lille Billede kom i Medalionen til Mary Christine. Jeg har haft to søde Breve fra Onkel Frederik. –
Send endelig nogle Vidskestykker – jeg forstod ikke, om du slet ingen vilde sende, el. hvordan.
Jeg vil også meget gærne have det hæklede Sengetæppe, men du behøver ikke at hækle til.
Hvis vi rejser, skal Familjen naturligvis ikke med. –
Lovede du ikke en Gang, at jeg måtte have Skålen af den Opsats, som gik itu?? Jeg savner så meget sådan en flad Del til Blomster.
Du må ikke sige, at det er dårligt af East., at han kun har lagt ½ Pund på, - i 11 Aar har han vejet det samme, men havde så pludselig lagt 1 Pund på, foruden han havde vundet, hvad han tabte i N.Y. East. kom nu! Han føler sig betydelig lettet ved at have fået vores
[Her mangler en eller flere sider af brevet]
VIII
da han var 4 Aar gl. udgav Digte da han var 12 Aar, døde 30 Aar gl. som Skoledirektør for en af de store Skoler her i Boston. Eastman skal ligne ham meget, men de siger, at hans Forstand ikke kan måle sig med Onkelens hvilket jeg er godt nok tilfreds med.

Svigermoder forkæler os alle rent skandaløst, - und. gl. Eastman, som er hendes Slave, og ydmyge Tilbeder. Det er helt rørende at se hvor han tilbeder han, så snart han er hjemme besørger han Huslighed og render Ærinder for hende, hvor træt han end er. – Han er Familjens Skønhed – har en ulastelig Figur, elegante Bevægelser og Gang, - minder stærkt om Onkel Leonard på Hvilan. Han har altid en morsom Historie på rede Hånd og morer sig selv kostelig, men han mangler i Reglen Publikum til at goutere dem. Han bliver temmelig hundset den arme Eastman, men finder sig rolig deri. Han er fuldstændig klar over at han står betydelig tilbage i Dannelse for de andre. Hans Bestilling er Tømmermester, men Forretningen er ikke ret glimrende i de senere Aar. Han mener dog, at den vil forbedres i dette Kvartal. Han har Kontor længere inde i Byen og man ser ham næsten aldrig. – Jeg kan godt lide gl. Eastman og behandler ham med en Delikatesse, som han ikke er forvænt med. Han er derfor altid parat til at gøre mig små Tjenester og Opmærksomheder og er i det hele en gammel rørende Fyr. –
Hans Hovedinteresse er Blomster og Gartneri, og han er ved at lave et lille Anlæg uden for Huset, - I sine unge Dage var han Soldat, og er da forresten endnu. Her er et Slags Livgarderegiment, som hedder ”Washington Post”, som han har tjent i mange Aar. De har stadig Øvelser et Par Gange om Ugen, og ved Juletid blev gl. East. forfremmet til ”Commender”, som jeg ikke kan oversætte, men det er anset som meget hædrende og han er synlig stolt. Han bærer Uniform ved festlige Lejligheder og ser udmærket ud. Clarence og Helen ser jeg meget lidt til.
Helen er noget på et Kontor, hun har 1200 D. om Aaret og det kan lige slå til til hendes Klæder. Hun er den livligste af dem, sød og venlig, men hun er mere ”passende”, end jeg helt kan goutere. Hun forarges i sit inderste Hjærte over at jeg går rundt med min Waleshat, og ikke med den idiotiske Indianerhat, som både H. og jeg foragter. De skændes jævnlig om min Hovedbeklædning. Eastman forsvarer mig det han kan og siger, at jeg ikke er kommen her over for at plages med dumme Damehatte. Men Forholdet bliver stadig mere spændt efterhånden som vi nærmer os Sommerhatten
[Herefter mangler flere sider og afslutning på brevet].

[Skrevet langs sidste sides venstre margen og nederst på højkant:]
Presentanvisning, - han har lagt sig mere end det kan av vel først nu [et ulæseligt ord]