august 1893

[Skrevet på tværs, side 1:] Du maa endelig blive længe borte, det er sjovt at være alene hjemme! Elle foreslår at vi skal se at faa Hansen herhen nogle Dage, Du vil jo gerne have, at vi skal more os!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !

Onsdag
Kæreste Mor.
Det var ikke ret meget af et Brev, Du fik i Gaar med Kjolen. Vi fik pludselig saa frygtelig travlt, da det blev bestemt, at Muk skulde af Sted med 2½ Toget og hædre Rimse med sin Nærværelse i Gaar Eftermiddag. Studenten vilde have haft os andre [overstreget: der] til at spadsere derhen, men vi viste Standhaftighed og blev hjemme. Med Muk var det derimod en anden Sag, mente vi. Hun skulde jo ellers af Sted med det første Tog i Dag, og da vi alligevel skulde have Bud derned med Din Kjole, mente vi, at det passende kunde ordnes paa den Maade.
[Skrevet langs kanten:] Tak for Dit Brev der kom nu mens vi skrev
– Turen ud til Gammelskov var prægtig. For Resten mest, inden vi naade Gammelskov, vi gik i Straalende Vejr herfra ved 9½ Tiden med Mellemmad i en Taske. Da vi var kommen lidt forbi Sandholt slog vi ind paa Markerne og paa den Maade gik vi lige til Haastrup uden at følge Vej eller Sti. Vi tog det med Ro ude i Bankerne, de [overstreget: r] vare dejlige, saa vi naade først Haastrup ved 1 Tiden. Th. Jørgensens blev meget glade ved os. Kunstneren traf vi der. Der var en Masse dejlige Malerier baade af hans og af P Hansens. – Ved 3 Tiden gik vi derfra – vi slog øjeblikkelig ind paa Markerne og styrede lige i Retning af Gammelskov, [overstreget: og] igen uden at tænke på Vej eller Sti. Vi kom igennem en Skov og over Masser af Gærder, som særlig jeg viste stor Behændighed ved at overstige; jeg opnaaede da ogsaa at rive min Kjole (Oste) i Stykker. Vi holdt Retningen saa godt, at vi kom [overstreget: ud] ud mellem Longhuset og Kistrup Skole, ligeved Opgangen til Bankerne, hvor vi skulle møde de andre. Vi gik derop og krigshylede saa det stod efter, men ingen svarede. Vi laa en lang Tid og ventede – plukke kunde vi ikke, da vi ingen Kurv havde. Saa gennemstrejfede vi Skoven ogsaa den Afdeling, hvor Skovfoged Rasmussen have, men uden Resultat. Tilsidst var der ikke andet at gøre end at gaa tilbage til Longhuset, hvor vi skulde træffe H. Jørgen. Der var de saa kommen. De havde ogsaa rendt rundt i Skoven og ledt efter os men det værste var, at de ingen Brombær havde faaet. Strax, da de var begyndt at plukke, var der kommen en Skovfoged og havde sagt, at de maatte ikke plukke før om en 14 Dages Tid, Greven skulde først have et Par Lispund. Saa hvad Brombærrene angaar, var det jo en uheldig Expedition. Longhusmanden sagde, at han havde en hel Masse paa sin Mark, som vi maatte plukke, og at de var bedre end Grevens. Naar vi vilde komme om 5-6 Dage, ville de være udmærkede.

[Skrevet langs kanten: Det er dejligt I morer Eder saa godt. – Vi godtede os i Gaar, da Far skrev til Pal at han skulde til Tannhaüser. Hils alle Fyrene særlig lille [ Th?]
Hvad skal vi nu gøre_?? S.u._ tage derud om 5-6 Dage (han ville sørge for at ingen andre plukkede dem) eller vente de 14 Dage? - - - Da vi kom kom hjem gik vi til Gelskov. Elle, Studenten og jeg til The, de andre (Molle og Muk) bagefter. – Men det var ingen morsom Tur, de var alt andet end elskværdige, navnlig mod Studenten, kaldte ham Kandidat Balslev, nok halvt i Spøg men alligevel paa en uartig Maade. Navnlig Tante Mimi var ikke rar, hun var egentlig ikke i daarligt Humeur, men hun var spids og skarp hele Aftenen.
[Skrevet rundt i kanten:] Hils [ulæseligt ord] at jeg længes efter hans ”sjø”. Frygtelig Sjov alt sammen.
Studenten lagde Mærke til det og talte om det baade da vi gik hjem og Dagen efter. Jeg lod det gaa paa Onkel Sybergs Sygdom, men han troede det vist ikke rigtig. – Jeg er rigtig vred paa Sybergs, det er en stor Skam af dem. – I Gaar Formiddags tilbragte vi omme i Pølen, Elle og jeg tegnede hver et Landskab, vi have faaet Malerlyst af at se alle de Malerier. - -
Det er sandt, lad mig dog ikke glemme den Vigtigste af alle Begivenhederne. – Det er Mux Præstekammerat Mine, der har taget det paa Thopedeaborg. Det er opdaget under Haanden og for gl. Jens Ølsted (hendes Bedstefaders) Skyld lader de det falde med Politiet. Hun kom i Gaar Morges med det hele i et Tørklæde. Dis undersøgte forretningsmæssigt Sagerne og paatalte at Hængelaasen manglede; hun nægtede at have den, men det er nok ikke sandt. Hun skal være en styg Pige. Mux holdt Tale for hende, da de gik til Præst i Gaar, men hun viser ikke særlig Anger. – Gl. Jens er derimod fortvivlet. - - Dis skal have dette med hun gaar til Doktor, de var i Karret i Aftes. Jeg naar ikke at skrive til Christine i Dag, hvad jeg ellers havde villet tak hende foreløbig for Billederne, jeg vælger Profil det er godt det er godt. Alt gaar godt. Hanne er kolossalt elskværdig, Karen ligeså samt Ungerne. – Men Gamle kan kun gaa an. Hun sendte Bud efter mere Steg i Aftes, Hanne mente ikke, hun skulde have haft det, men vi er saa skikkelige med hende, ogsaa Palam og Molle. Hm! – Høgen har taget 3 af de store Kyllinger, Hanne mente, Du skulde have det at vide. – Vi fik brunet Hvidkaalsuppe og Prinsessebudding i Gaar, spiste halv 1 for Mux og Studentens Skyld.
Hils dem alle Masser af Gange. Din Alhed.

Greven kom i Gaar. Pal var paa Sandholt. Elle og jeg snakkede med ham, han var meget elskværdig. Jeg fortalte at Du boede hos Chr., han spurgte til Dit Hoved, og jeg sagde at du tog det med Ro derinde hvad Fornøjelser angik og var mest hos Chr. og de gamle i alt Fald de første Dage. Han spurgte ogsaa til mig og jeg fortalte, at jeg blev hjemme i [overstreget: Som] Vinter.