1898-01-01

Hotel Beatrisen 1ste Januar 1898

Kære Klax! Glædelig Nytår!
Ja, det var nu egentlig ikke det, jeg nærmest vilde sige, omend skønt det måske burde være det. Nej, Sagen er den, at jeg absolut må skrive et Brev i Aften; det når jeg nu; men alle dem, jeg ellers plejer at skrive til, er forsamlede her på Erikshåb, og så ved jeg ikke andre end Dig, og Du bliver selvfølgelig umådelig glad ved at høre noget herfra, selv om det kun sker gennem mig. Her er aldeles ubetaleligt storartet at være; vi har haft sellende fuldt af Gæster hele Julen; så fuldt, at Lugge og jeg er bleven anbragt oppe på et lille Æblekammer, der først fornylig er bleven indrettet. Æblerne ere dog fjærnede; så er her sat en mægtig 4 spænder Seng ind fra vort Stamgods i Heden; endvidere Tæpper over hele Gulvet – et lille Bord og en Empire- eller lignende –Stol, som jeg har opdreven inde paa Loftet. Som Kakkelovn tjener et lille Kogeapparat ved Navn Beatrisen (deraf Hotellets Navn); det sætter vi her op hver Aften, og så er her varmt på 5 Minutter. Du indser, at her er meget hyggeligt [uden Overdrivelse!]. Her logerer altsaa Lugge og jeg frit og behageligt med egen Entré – Rummet er nemlig beliggende i Husets nordlige Gavl. I Dag har det været et efter min Mening aldeles pragtfuldt Vejr. Lugge og jeg gik

naturligvis op paa Orene; vi smed os paa Bunden af den dybe Mergelgrav, Du ved, og sludrede til en Cigaret. Udklækkede en aldeles glimrende Plan for Natten; når alle sov, vilde vi liste herop i Orene, forsynede med Cigaretter Julelys og en Flaske Rødvin; Julelysene skulde jo anbringes i Grenene ved Hjælp af små Lampetter, og med Vinen skulde vi byde det nye År velkommen. Så snart vi kom hjem, meddelte vi Planen til den evigunge Pan; hun var den eneste, der kunde være Tale om; de andre havde nok i deres Julenisser, og desuden kunde vi ikke delagtiggøre dem i Vinen, som jeg allerede fra Formd. havde bragt til en Side, da jeg hentede Vin op til Middag. Pan var strax begejstret; Jeg forberedte alt til de mindste Detaljer; så kom Aftenen – og så kunde Pan alligevel ikke sætte sit Rygte på Spil. Så holdt vi Møde på Beatrisse. Resultatet blev, at vi ganske rolig sagde til Moderen, at nu gik vi ud at se Nytårsvej, det kunde vel ikke gøre noget. Nej, det kunde det jo unægtelig ikke, Klokken var kun 10. Så gik vi. Dejligt frostklart Vejr, med Stjerner etc. Vi gik først op i Hestehaven; der standsedes vi imidlertid af noget stort sort noget, som vi antog for Mennesker; dem kunde vi 3 enligt rygende Damer jo ikke gå nærmere ind på Livet af, og så vendte vi og gik om ad Gjelskov; på Åbroen standsede vi og så ind i Ellekrattet og hørte på Vandet - men der var ingen Nattergal - . Klart, klart Måneskin; vi prøved, om vi kunde se at læse; og jeg læste med Magelighed et Brev, som Pan havde i Lommen fra Dig; det var derved, jeg kom i Tanker om, at jeg vilde skrive til Dig, og så samtidig sende Dig mit Billede, som Du naturligvis bliver så rørt over, at Du strax sender mig Dit; eller tager det med, når Du kommer; for Du har vel ikke i Sinde at

snyde os helt i År? Du må snart skynde Dig, for nu rejser alle de vigtigste snart; Pan

i Morgen, Junge og Svoger er glidt i Dag, jeg gør ligeså på Onsdag - desværre; men Lugge og Be og Elle er her jo foreløbig. Og Tutte er hos sine Svigerforældre i Seden Præstegård. Det kan nu være meget godt med de unge Forlovelser, men jeg tror nu alligevel, det er forkert; når man er ung, skal man lære, og man rejser, er man så glad ved afløsningen. Det var mærkeligt, at Marie og Uglen ikke havde længere Ferie; savner Du ikke Uglen meget? Det var forfærdelig sjov, at Uglen var på Nytårsbal; Uglen er jo helt gal efter at danse.
Vil Du hilse Din Far og Mor og Agraren mange Gange!
Hilsen til Dig, Klax!
Din hengivne
Dis
1st Januar 1898
dvs Klokken er nu langt over 12.!

Med blyant og en anden skrift er skrevet: nov. 1964.