1937-03-30

[Håndskrevet i brevet:]

d. 30te Marts. 37.

Kæreste lille Dis!

Nu kommer saa det lovede Paaskebrev, men selve Paasken er da glidt hen for mig uden Brevskr. til dig. Jeg skyldte Bibbe saa rent ukristeligt og skrev et kæmpebrev til hende – og sløj er man jo efter den store Slagte- og Paaskegøren – du. Jeg havde bestilt Kone til Tirsdag, hun kunde først Onsdag og da kom der Bud, at hun ikke kom p. Gr.a. Sygdom i Hjemmet. Der stod jeg! men hang saa i alene og da det kun var en lille Gris gik det jo. Mon I fik Slagtemaden i nogenlunde Tid? Helligdagene kom jo lidt paa tværs ved Forsendelsen [”ved Forsendelsen” indsat over linjen]. De to første Helligdage havde vi fremmede. Lasse Taaning m. Broder, Svigerinde og dennes Veninde – en henrivende Københavnerinde som studerer Medicin; vi kender hende godt; hun var her baade Palmesøndag og om Onsdagen, samt altsaa Skærtorsdag m. Taanings. Den Onsd. da jeg stod alene m. Slagtningen fik jeg altsaa fremmede – Daisy og Gurli – jeg var ikke videre gæstfrit indstillet da jeg midt i det hele maatte lave an med Kaffe og Underholdning. Langfredag kom den goe Elle i dejligt Vejr; kom lige til Kaffe og blev til Aftensm. Og Aft.kaffe, saa vi fik en god Passiar Hun og Agraren kan efterhaanden helt godt sammen, jeg kunde mærke, at Agr. var glad ved at se hende? Søde Dis – hvor det gjorde mig ondt, at det Brev fra Elle berørte dig pinligt. Men jeg var da heller ikke inviteret og vidste slet ikke, at Elle var derovre før senere, men derfor glæder jeg mig da alligevel over at høre om lille Mudis Lykke. At du sørger over ikke at være i Kontakt med dine søskende, kan jeg da saa udmærket forstå, men naar Tingene er, som de er, vilde det da have været mere forbavsende, om du var bleven bedt; end at du ikke blev bedt. Det berører ogsaa mig i mit Forhold til dem, idet jeg jo aldrig kan frigøre mig for lidt Bitterhed imod dem, naar jeg tænker paa deres Udelukkelse af dig – jeg taler aldrig til Elle om dig; hun læser alle mine forsk. Breve, naar vi ses, men aldrig fra dig, og jeg har heller ikke i Sinde at fortælle om den Sallinge-Tur, men tænk saa vidste hun det skam, og ved du hvor fra? gennem lille ”Krastine” og Kat Sørensen; du havde ringet til hende nede fra Franzen. Maaske det er en smaalig Tankegang af mig, men alt det morsomme og interessante jeg faar fra dig gen. dine Breve vil jeg beholde for mig selv; hvis Elle spurgte til dig, var det måske noget andet. - - De to sidste Helligdage saa vi ikke et Menneske. Jeg tror Agraren og Tinge følte det lidt ensomt, jeg nød det i fulde Drag. Jeg havde sørget godt for deres Forplejning – Påskedag en lækker Æblekage m. Flødeskum – og saa en Lagkage til alle Kafferne.
2 Hvilket imponerende Paaskegilde, I skulde have! Kan I nok sidde 8 i Jannas lille Stue; jeg glæder mig til at høre om Forløbet. I har egentlig meget altid – Gæster og kommen ud, kan du nok holde til det? Du har slet ikke skrevet om, hvordan dit Hvileophold hjalp dig. Var det ikke surt at komme i Gang igen? S.u. – jeg mener om dit Befindende? Nerverne? - -
Man skulde virkelig tro, at Citronerne hjælper. Jeg tager altsaa baade Medicin og Citronsaft hver Dag og har ikke haft Anfald siden Fredag før Palmesøndag. Hænderne er også mindre stive og smertende om Morgenen – naa, det er jo lige meget, naar jeg bare må være fri for Anfaldene, som gør mig uarbejdsdygtig. Jeg tror ikke det er Gigt – de Anfald. Gurli sagde, at der var en Sygdom, som bestod i at Blodet har svært ved at komme gennem Aarerne (populært sagt, vel) og saa voldte store Smerter. Jeg har egentlig troet det var Arterieforkalkning og det kan jo ikke kureres. Hvor kunstigt, hvis du og jeg har opfunden Lægemiddel mod den Sygdom – men man skal jo ikke slå den Slags fast, andet kan jo have spillet ind. Til Lykke med dit Øre! hvor var det dog dejligt! Tænk om Dedde, som jo menes at ville blive stokdøv med Tiden, kunde faa en lignende Overraskelse.
Hvis du kan faa Mod til at gaa op og faa det ["t" i "det" overstreget] Polyper ud, saa vil det sikkert hjælpe meget paa dit Almenbefindende.
Hvor jeg kan forstaa, at du flygter fra den Radio, vi har da kun Telefon–Radio og jeg dyrker den aldrig; Foredragene kan maaske være interessante nok, men man kan da aldrig høre et til Ende uden Afbrydelse, saa mister man Traaden og irriteres; og al Musik synes jeg, lyder modbydelig. Men en Højttaler! Ja, saaa er jo egentlig Hjemmet spoleret, som Hjem betragtet. Nej, det er da en Djævelens Opfindelse. Men Størsteparten af Menneskene er jo lyksalige.
Du skriver om et Hørespil – det har du aldrig fortalt mig om (dette sidste var sagt med Bebrejdelse i Stemmen) du skriver, at det ikke er efter min Verdensanskuelse! Men søde Dis, kender du den? Saa fortæl mig den dog, for det er saadan en sær Fornemmelse ingen at have, det tror jeg heller ikke Far havde; jeg har altid tænkt ham spejdende efter en Livsopfattelse – el. ret. Verdensanskuelse, men aldrig være i Stand til at føle den Overbevisning om de Ting, "som ikke ses”, som du F.eks. har saa let ved at føle, og som vel ogsaa er det bedste; men det maa vel være et Spørgsmaal om forskellige Naturer. Tror du ikke. Men derfra og saa til ikke at interessere sig for intellektuelle Ting er dog et Spring
3. Onsdag d. 31. Her har du mig igen. Jeg er kommen i Tanker om, at jeg ikke vil sende dette Brev, før jeg hører fra dig (Kvittering for Slagtemaden) saa vi da en Gang kan komme ud over den Krydsning, i vor Brevskrivning, men maaske tænker du det samme at du vil have mit lovede Paaskebrev inden du skriver. Det er ligesaa baade med Manse og Bibbe; vi kan bære os ad hvordan vi vil, saa krydses Brevene, der maa være noget, der ligger hos mig for Tiden. Nu maa jeg fortælle dig om i Går Tinges Fødselsdag; hans 30 årige! Den havde Dagen igennem været yderst stilfærdig; dog Posten bragte en Del. Fra Marie 10 Kr. (!) et Hynde til hans Plads paa Bænken samt Chokolade; fra Uglen og Lasse Cigaretter og et Bælte; Kort fra Manse; fra Bibbe baade Kort og Brev, indeholdende en Pengeseddel (10 Shilling) saa der var jo Højvande. Saa om Aftenen, da jeg lige skulde til at [et overstreget bogstav] skænke Chokoladen kom en Bil. Du ved ikke, hvor jeg blev glad, jeg troede ikke de (Pufs) huskede hans Fødselsdag – hvad de da heller ikke havde gjort, men den goe Elle havde arrangeret, ringet og gjort an; Resultatet: Puf, Else og med dem Lasse Taaning, alle med Gaver ogsaa fra Elle. Godter, Cigarer, en pragtfuld Skjorte [”en pragtfuld Skjorte” indsat over linjen] Appelsinmarmelade og en dejlig Bog fra Las af Louis Golding: Magnolia Stræde. Kender du den? en vældig tyk en jeg glæder mig meget til den.
Vi havde en dejlig Aften ved Chokoladebordet, - Gallop Kringle og Lagkage – og de fortalte om deres Paasketur; de bliver jo altid saa stærkt beriget med Gæster, at det undertiden er dem for meget, saa de havde bestemt sig til at flygte i Paasken. Las, Puf og Else. De bilede til Jylland og Begyndelsen gik godt; men nord paa fik de Snestorm og Bilen gjorde tilmed Knuder (temmelig alvorligt endda) Puf, som havde en optrækkende Forkølelse, blev syg af de merfølgende Strabadser og de laa stille i Aalborg paa et ganske dejligt Hotel. Trods alt det, følte de sig forfriskede af Turen. Det er saa dejligt at se, som Else elsker Las; hun synes han er fuldkommen. Tænk hvad det betyder for Las, som selvf. uden at man mærker det, nærer de samme Følelser for hende, og som tilmed har de to Børn, som han paa sin stille Maade forguder. Er det ikke skønt at tænke paa, at Las i sin Alderdom har saa blide Kaar.
1-4-37 Du skrev i dit forrige Brev om Thomas Mann. Nej, jeg har ikke læst hans Svar til Universitetet, men vilde vældig gærne læse det; alt det, der foregår i Tyskland for Tiden, maa jo interessere os alle glødende og jeg vil meget gærne læse det, hvis du skiulde have det liggende som Udklip. Du har vel læst om Eggert, som de henrettede nu midt i Marts, fordi han var

4 Fredsven og Antinazist? Hvor længe skal alt det, som er en Skændsel for den hvide Race fortsætte. Og hvor længe skal ens Svigersøn synes, at det er ganske som det skal være? Du har aldrig svaret mig paa, om du fik noget at vide om Dr. Sechendorfs Penge. Ved Nus ikke det. Jeg synes, det har sin Interesse at fastslaa, at deres infame Jødepolitik simpelthen er Røveri. De Jøder, som de kan faa fat i og som har Penge, piner de til døde i deres modbydelige Koncentrationslejre for derefter ganske rolig at tage deres Penge. – Det Tyskerne gør med Jøderne er jo egentlig ganske det samme som Italienerne gør mod Abessinerne om en under en anden Form. Jeg blev meget betaget, da Puf den Aften de var her og vi talte om engelsk Udenrigspolitik sagde at fordi det tidligere socialdemokratiske [”engelske altså” anført oven over linjen] havde undladt at ruste, kunde Italien uhindret foretage deres Røvertogt til Abessinien. Det syntes at være ubestrideligt. Og i saa Fald har vi Pacifister været med til Abes'. Undergang. Du forstaar, England følte sig ikke stærkt nok til at tage Kampen – en eventuel Kamp – op m. Italien. Men der var jo Suezkanalens Lukning, som den eng. Højfinans ikke vilde gaa med til at lukke (saa burde Ministeriet hvis det vil forlange Prædikatet: hæderlig) være gaaet af – maaske kunnet nøjes med at true dermed. Naa – vi ved jo ikke alt hvad der foregaar i Downing Street. Deres Alfa og Omega er vel: Det eng. Imperium
Det kunde more mig at høre, hvad Axel mener om den Ting. Han interesserer sig vel for Udenrigspolitik – ja det maa jo enhver i disse Tider. Jeg har desværre ingen rigtig at tale med om det. Det er Morgenstund, jeg har Vaskekone og nu maa jeg i Gang med mit.
Dagen efter. Fredag. Ak hvilken Storm til mit stakkels Tøj; en Del blev tørt i Gaar. Af det senere udhængte tog jeg en Del ind ved Sengetid. Resten har blafret hele Natten og Regn fik vi, men nu er det tørt paa et Par Timer, hvis vi faar Tørvejr. –
Nu sender jeg Brevet. Jeg tør vædde med at du har haft samme Tankegang, som jeg med at vente paa mit Brev for at undgaa at de krydser.
Tillykke med det lille nye Barnebarn! Men tænk, at du fik det at vide ad Omveje. Der har Sjums nu en Brist. Man kan sagtens skrive et Brevkort m. Blyant fordi man har faaet et Barn. - - Undskyld min Grundighed – men du tror vist, du en Gang har skrevet om et el. andet, der er sket for noget siden paa Axels Kontor. Var der en Palads-Revolution. Blev Direktøren afskediget S.u. Nu ikke mere, kæreste Dis uden de kærligste Hilsner til Jer alle tre med endnu en Gang de Tusinde af Tak for alt det lækre du sendte os.
Din Junge.

[Skrevet på hovedet øverst på sidste side:]
Elle sendte Julekort til din gamle Adr. Lindevej. Fik du det ikke? Saa maa Jeres Postvæsen da rigtig skamme sig
[Skrevet langs venstre margen på s. 4:]
Jeg ser ved Gennemlæsning, at jeg har skrevet lidt for hvast mod vores skikkelige Telefo-radio, den generer mig da egentlig ikke meget
[Indsat i venstre margen s. 7:] S.u.