1896-10-05

Kære Las!
Det er Søndag Aften, og de sidde i Dagligstuen og sludre, Christine er hjemme og Muk, Dede, Vesterdal og en fremmed Dreng ere lige rejst, jeg har sat mig ind ved Mors Skrivebord for at sludre lidt med dem, men det bliver vist ikke af lang Varighed. – Tak for Deres Brev, jo De kan stole paa, jeg lagde Mærke til det gode Vejr, jeg ligefrem nød det de faa Dage det varede, men ak desværre det var kun en kort Glæde. Jeg tænkte det for Resten nok, da jeg saa i Deres Brev, at De trode, det vilde vare en hel Maaned. Jeg saa strax betænkelig ud ad Vinduet, og ganske rigtig – i Sydvest trak der store Skyer op! – Det holdt dog nogenlunde tæt den Eftermiddag og jeg benyttede Lejligheden til at cycle til Svanninge. - - Men nu er det jo helt tosset, saa jeg kan ikke vide, hvad det bliver til med min Langelandstur, Vinden er jo Syd, den er jo god for Kerteminde, men Palam siger at der er ingen Skib mellem Nyborg og Lohals. Hvad skal man gøre ved det? – De maa endelig ikke gaa og vente mig, for der er jo desværre meget ringe Udsigt til at jeg kommer. Men samtidig med at det gode Vejr holdt op, holdt De vel ogsaa op med de tre Ting, de havde begyndt paa, - at vente mig, at gaa i Vandet og at male paa det Billede. Det sidste er alligevel det værste jeg venter mig saa meget af det Billede, jeg synes det Motiv maa passe saa storartet for Dem. – De havde det udmærket i Svanninge, undtagen Grylleren, der har Orm og af den Grund var han rædselsfuld gnaven, han og Pigen Betzy Trattevaad brølede om Kap hele Eftermiddagen og underholdt Hønset og mig paa det livligste; Sine var i Faaborg og Kunstneren paa Stensgaard. Men de kom hjem ved Thetid og da Ungerne var kommen i Seng havde vi en lille hyggelig Time ved et Glas Ribsvin! – Jeg blev aldeles begejstret for P’s Roebillede, De kan tro, det er blevet smukt, siden vi saa det sidst, eller ogsaa saa jeg ikke saa meget paa det den Dag, jeg synes, det er et dejligt Billede. (Nu kom Christine og satte sig til at spille noget vældig kønt.) P. skulde rejse til København i Dag. – I Gaar var jeg med Far ovre at blanke den Altertavle, han er meget glad ved Resultatet. Paa Tirsdag skal det spændende Oversyn være. Stiftsøvrigheden har i sin Visdom beskikket hans Naboprovst! Nu skal vi se, hvad det bliver til. Jeg har det Haab at komme med derover for at holde med Dara udenfor Kirken, saa kunde jeg maaske faa den Glæde at se Far og hans Fjende Provsten trykke hinandens Hænder. – Far sagde forleden, at jeg kørte helt pænt nu! Men det er vist alligevel omtrent forbi med mit Kørende nu, det bliver aldrig til noget, naar Far er hjemme. Dagen før han kom hjem tog jeg en ordentlig Afskedstur. Jeg kørte til Sollerup og lige hjem igen uden at spænde fra, hvad vi ikke maa, og saa var jeg alene paa Hjemturen, hvad jeg heller ikke maa! – Men det er for Resten alligevel rart at have faaet et helt Sæt Forældre igen. Dis har moret sig storartet i København, hun kom selvfølgelig ikke hjem før Far. – Min Redelighed kan ikke slaa til til at opdage den Brander i deres Brev, - jeg har spekuleret vældig paa den men uden resultat. –
Næste Dag: O Rædsel! Jeg kommer lige nede fra Køkkenet, hvor jeg har begaaet en forfærdelig Ugærning! – Jeg tabte vores allerstørste Gryde, der var fuld af kogende Hyldebærsaft! – En Ring, der hang ved Gryden, sprang i mange Stykker, Gryden gik der et Stykke af og Saften farvede Gulvet blaasort og sprøjtede op ad Væggen og endogsaa helt op paa Loftet. Min Kjole maa strax i kogende Vand og mine Sko var som dyppede i saft. – Der samledes naturligvis Opløb – og Mor var rystet i sin Sjæls Inderste, men tænk Dem, saa kom jeg pludselig til at le! Jeg holdt mig længe da jeg virkelig var imponeret ved Synet af mit Ødelæggelsensværk; men pludselig kunde jeg ikke holde mig længere, men brast i Latter, jeg blev jo ganske forfærdet over mig selv men saa til mine store Beroligelse at Mor lo med. Hun kunde vist ikke lade være at glæde sig over, at jeg ikke var bleven skoldet, hvilket jo ogsaa var et Under. Dis og Johanne og Pallam grinede jo ogsaa, saa det hele spændte forbavsende gemytligt af. - - Nu maa jeg strax slutte, da Posten kommer. Hvorlænge tror De, det varer inden De kommer herned, hvis jeg nu ikke kommer til Kerteminde?? – Farvel for denne Gang! Mange kærlige Hilsner fra deres Alhed.

Erikshaab 5de Okt. - 96