1917

Mandag Efterm
Kære lille Muk!

Jeg har lige ringet op og fortalt Alhed, at jeg var i Formiddag i Kærbyhus; han var kommen hjem i Aftes ved 10 ½ Tiden, noget fuld, men ikke saa slemt. Elle havde af Værten i Skoven hørt, at han Værten [”Værten” indsat over linjen] havde sagt til dem alle, de maatte ikke skænke mere for Agraren. Denne havde i Morges overfor Marit været meget ulykkelig havde forsikret, at nu skulde det være forbi, hun fik ham til at blive i Sengen i Dag og han tager Medicin, ligesom ogsaa Marit fylder ham med mest mulig ret stærk Kaffe, dette havde Grethe Bichel raadet. Alhed mente, Du vilde blive glad ved at høre dette inden Du skal ind til Johanne. Jeg fortalte ogsaa Alhed, at jeg har faaet Brev fra Junge, som af Marie Sperling havde hørt, at lille Lasse er oppe og næsten rask og Erik fejlede ingenting endnu. Vi savner lille Bes; sig hende, at her var saa mange Fluer til Middag! Jeg har bedt Putte tage sig sf Muldvarpeskindet og skal nok sende hende det en af Dagene. Jeg hørte inde hos Wille P., at Allerup fulgte Eder lige til Nyborg, vi slutter deraf, at I havde en heldig Tur – ellers vilde han vel have fortalt det. Alhed laa paa sin Divan i Formiddags, sagde Grethe, som var oppe at blive malet alene, det passede desværre ikke med Putte; men for lidt siden sagde Alhed selv, at hun har det meget godt. Ja, saa er der jo ikke mere! Jeg havde et Par Ord fra Astrid om at jeg endelig ikke maatte fortælle Fru Syberg, hun har været daarlig og endnu er meget sløj. Jeg vil skrive til hende og raade hende at tage lidt Konehjælp; de har jo faaet 100 Kr. til at føre Hus for, saa kan hun nok faae Raad dertil, det er jo forkert at tage hans kostbare Tid til Husarbejde, synes jeg.
Kærlige Hilsener til Eder alle!

Mor!