Menu

Fynboerne

1911-10-22

Afsender

Laura Warberg

Dokumentindhold

Laura Warberg glæder sig til at vise Astrid sit værelse.
Laura omgås en del mennesker i Københavnsområdet.
Sigurd Swane har én stue i Charlottenlund, og man forstår ikke, hvad han lever af.
Ludvig og Berta Brandstrup m.fl. har været i Kerteminde og haft nogle skønne dage. Børnene legede, og der var vin og musik.
Det er dejligt, at Astrid igen spiller og dyrker gymnastik.
Agraren/Adolf og Johanne er flyttet.
Louise/Lugges lille datter er nem og rolig.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Astrid Goldschmidt
St. Pauli Kyrkogatan 19
Malmø
Skåne

[På kuvertens bagside:]
Poststempel

[I brevet:]
Nørrevoldgade 29⁴
Adr. Fr. Johnsen
Søndag d: 22de Oktober.

Kære Astrid!
Hvor jeg glæder mig til Dit Besøg og til at vise Dig mit yndige Værelse! Lugge mente Du kunde overnatte der, men jeg synes Du maa hellere tage der Søndag 29de og tilbage her igen; naa men det maa Du selv om. Hvis Du derimod slet ikke har tænkt at være her en Nat, saa faaer jeg det nok at vide i denne Uge, i saa Fald vilde jeg til Middag alle tre Lørdag og Caspersens i Charlottenlund [”i Charlottenlund” indsat over linjen] og meget morsomt. I Morgen Aften skal vi til Fru Ehlers, en hel Mængde Damer og Paul. - Thora C. vil alligevel ikke have Tante, saa hun bliver her. Jeg er saae tilfreds med alting, og jeg troer ikke, der kan blive noget at være misfornøjet med. Her er nogle faa Damer jeg er glad ved bl.a. Enkefru Ryberg-Hauen, Moder til [ulæseligt] Herman Wedel – (Hertz tidligere og flere andre. Paa Lørdag er der Fernisering paa den frie, jeg mødte den stakkels elskelige Swane i Gaar og talte lidt med ham; Gud give han dog nu kunde sælge noget. Jørgen har talt med sin Læge Jespersen i Charlottenlund, hvor Swanes bor, har et Atelier og en Stue. Han havde sagt til Jørgen, "hvad mon de skal leve af, for de Malerier kan han da ikke sælge". Lut og Berta var her til The i Torsdags; de saas jo alle i Kerteminde fra Lørdag til Onsdag; det havde været en over alle Maader vellykket Tur, de talte begge uhyre meget om den. Børnene var meget begejstrede; Grethe, Putte og Birgit havde været med ved alle Legene ude i det dejlige Vejr; Erik Bøttern med L. og B. laa paa Hotel; Christine havde været saa livlig og fornøjet; for hende var det en Aften med Vin og Musik. Berta kunde en Masse have den extra Chaissélongue bort, naar Tante er rejst Lørdag Morgen. Mens den, hendes Kuffert og min egen store er her ser Værelset ikke ud efter noget. Lad mig nu vide, naar og hvor Du kommer i Land, at jeg kan være der. Det er mageløst, at Du skal spille igen og ligeledes at Du saa tager herover lidt jævnligt. Ogsaa rart, at Du er begyndt paa Din Gymnastik. Naar A. nu engang er i Kbh. og Du veed det forud, kunde jeg da tage over for en Dag. Jeg har det rigtig rart, har været to Gange i Teatret, sidst til Madame Butterfly, nydeligt. I Fredags var vi
[Her mangler noget tekst]
Detailler om Skandalen ved Selskabet. Det er i grunden gruligt at Agrarens skal have Marie i Vinter for længere e det da aldrig. De flyttede over i sidste Uge, Elle hjalp godt. Der er lutter Fryd og Gammen hos Agrarens, tror jeg Chr. skrev til Lugge saa er de da vist glade ved den nye Lejlighed. Kan Du ikke spare sammen til et ganske lille Svip til Kerteminde i Julen mellem Helligdagene; jeg har bestilt Logis hos Grosseren og der er jo to Senge. Tænk saa var der 6 af Eder sammen. Jeg sender Elle lidt Penge til Kort og Frimærker, saa hun kan skrive lidt til mig en Gang om Ugen saa kan vi indrette det saae Du kan faa det af mig. I Gaar var jeg paa Banegaarden at sige Farvel til Lugge; den lille sov trygt under det hele, hun er i det hele taget et Vidunder af Godhed. Hun var saa fin i lutter nyt hvidt, Hue, Trøje, Kaabe m.m. En næsten ny Vogn har de købt for 12 Kr.
Nu ikke mere lille Putte, men skal vi rigtig snakke paa Lørdag. Hilsen og Kys til de to kære smaa; hvor var de søde og livlige paa Banegaarden. Jørgen sagde, at lille Sjums har forandret
[Skrevet langs sidens venstre kant:]
sig til sin Fordel. Hun var rask hurtig igen
Kærlige Hilsener Mor.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen ses af poststemplet

Det vides ikke, hvem Caspersen og Jespersen i Charlottenlund var, og heller ikke Herz, Jørgen og Birgit. Tante kan muligvis være Vilhelmine Berg, som Laura Warberg ofte kaldte sådan.
Marie er muligvis Marie Larsen, Johannes Larsens søster.
Laura Warberg og svigersønnen, Alfred Goldschmidt, kunne ikke sammen.

4. sal, Nørrevoldgade 29

Adressen er skrevet øverst s. 1

Adressen er skrevet på kuverten

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, Laura Warberg til Astrid, 1911-10-22, 2418 B

Nej

Gave til Østfyns Museer fra et medlem af Warberg-familien