Menu

Fynboerne

1953-06-23

Dokumentindhold

Brev 1:
Johanne har ligget vågen og tænkt over, hvor hun skal få plads til Astrid og Axel, for hun har mange overnattende gæster. Hun mangler også sengetøj. De kan arrangere noget med, at Laura/Bibbe tager Louise med i sin bil efter festen hos Andreas/Dede.
Bibbe har håndværkere. De får større stue med pejs mm.
Minna kan godt huse alle.
Brev 2:
Influenzaen er slem i år.
Andreas/Puf er blevet fløjet til Lund, hvor han bl.a. skal have blodrensning. Det er godt, at lægerne har gjort denne opfindelse. Hans bror får brev hver dag, men Johanne ved ikke nok om, hvordan det står til.
Det er flot, at Astrid vil give Johanne et bogbind, men gaven er alt for stor.
Martin/Manse har købt bil. Dejligt, for så kan Johanne fx oftere se Laura/Bibbe. Johannes Larsen har bedt Manse køre for sig. Han solgte et af Peter Hansens billeder til Diskontokassen i Odense.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Astrid Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.
[Skrevet i kanten af kuverten formodentlig af Laura/Bibbe Warberg Petersen:]
modt. 23’ Juni 1953
St. Hans Aften!
6-1-2006
4.3.2000
Bibbe – Kerteminde.
[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen.

[I brevet:]
Lindøgaard
Mandag Form.
Kære lille Dis!
Tak for Dit Brev i Lørdags! Min første Tanke med det var dette, at du turde være 10 Dage borte fra Axel; jeg hørte dig nemlig en Gang sige, at du aldrig mere vilde være borte fra Axel, og naar du tør det nu, maa det da være fordi, han er gaaet fremad, hvad Helbred angaar, og det er jo da saa uhyre glædeligt. At du gerne vil blive her sammen med, og er jo indlysende. Men ak, Dis, du aner ikke, hvor stort et Problem det er. Jeg laa vaagen Natten mel. Lørdag og Søndag til Kl. 4½ for at finde Udveje, Agraren vilde ikke tro det, da han vaagnede Kl. halv 5, og jeg fortalte ham, at jeg ikke havde sovet, men det forandrede jo ikke Sagen! Ser du, Boxhultbørnene kom i Gaar Eftermiddags og de sover ovre i Sidelængen, hvor du og Axel laa, og dem tør jeg ikke røre ved, de er Manses Hjertebørn – altsaa indtager 1st Plads i hans Hjerte. Hvis jeg turde lave noget ved dem, kunde Drengen gaa ned til Grete, der er en meget sløj Divan, dog uden Sengklæder, men det tør jeg altsaa ikke; du maa synes, det er mærkeligt, men jeg kan altsaa ikke røre ved dem. I det hele taget har Grete og jeg i Gaar konstateret, hvor begge Huse er blanke for Sengklæder – af enhver Art -. Her paa Lindøgaard er det vel nærmest Mangel på en Husmoder, der gør sig gældende, hos Grete Mangel paa Midler til at skaffe noget. Altsaa. Summa summarum: Hverken Grete eller jeg formaar at skaffe dig Sengeplads. Men hør nu: Jeg har skrevet til Lugge, at Bibbe havde tilbudt at give hende sin Plads i deres Bil her hjem om Aftenen efter Gildet hos Dedde, saa vilde hun Dagen efter tage hjem på Lugges Togbillet. Overnatningen og Billetten bliver jo det samme, hvad enten Bibbe el Lugge benytter dem. – Saa kunde du og Bibbe følges ad til Hillerslev, hvor de saa kan hente Jer. Jeg går ud fra, at Bibbe med Glæde vil (og kan) have dig et Par Dage selv om de vis ["vis" overstreget] vist nok har Besøg af Grete og Rud Gylden og hele Huset er i Haandværkernes Hænder; de faar Gulvene brækket op fordi de skal have Fyr i Kælderen til hele Huset; den store Stue er bleven større, idet Værelset, hvor du og jeg laa, er lagt ind til den; der er lavet aaben Kamin og det bliver vist en pragtfuld Stue.
I Aftes talte jeg med Elle og hun indbød dig til at være hos hende Resten af Tiden. Hendes Grete kommer en af de sidste Dage i Maaneden, d. 28nde tror jeg, de følges ad til Brædstrup og altsaa hjem igen. Hun mente at Minna kunde huse alle Jer, hvad der er mig en Gaade: Elle, Grete, dig, Lugge (altsaa Bibbe) foruden alle Minnas Børn m. Koner og Børn. En Umulighed synes jeg, men dem om det. Mon jeg nu har fremstillet det hele klart nok. I og for sig vilde jeg ogsaa meget hellere have Jer hver for sig, og jeg havde tænkt mig, at Du og Axel var her nogle Dage – ovre i Jeres Længe – naar I til September skal fejre Sølvbryllup. To Mands Snak er nu alligevel det bedste.
Nu kom Bodild Branner fra Rutebilen, som jeg troede kom ½ Time senere end den gjorde, derfor maa jeg afkorte dette. Vil du nu ikke nok skrive straks og sige mig, hvad du mener om alt dette. Lyntogsbilletterne skal bestilles d. 2de Juli, altsaa Dagen efter Festen.
Nu raaber de, at jeg skal holde op, saa kun tusinde Hilsener til Jer begge og haaber nu at du vil tage godt imod dette. Vi vil jo kunne ses i de Dage, da her jo nu er 2 Biler – Bibbes og Manses. Din Junge.

Lindøgaard
11-5-1953.
Kære lille Dis!
Nu gaar den vist ikke længere! Jeg lever i en total Mangel paa Skrivelyst, og saa gaar det jo aldrig saa let med Skriveriet. Tak for dit sidste Brev med Beretning om din Fødselsdag, det var dejligt, at den faldt så godt ud, men jo trist med den forbandede Galde, som du altid skal trækkes med.
Du ved vel, at vi ikke kommer til Lugge i Morgen, for din lille Doktor har saa sandelig Ret i, at Influenzaerne i Aar har den Slags Baciller, som trækker i Langdrag (oven over linien er skrevet ”!”]; jeg tror det var d. 28nde April, jeg kom til at ligge, hin mindeværdige Dag, da Puf blev fløjet til Lund og Else fyldte 43 Aar. Der stod Lægen parat, da Maskinen landede for at give ham den første Behandling, der skulde gaa forud for den store Blodrensning, som Lægen der altsaa har opfunden Middel til – ja, hvor de Læger dog kan! Hvilken vidunderlig Opfindelse! Uden den havde Puf ikke været i Live i Dag. Jeg ringede lige nu til Jeppe; de faar Brev hver Dag. Det svinger stadig op og ned, een Dag lidt bedre, en anden lidt ringere, men Brevene siger ikke stort, saa vidt jeg kan forstaa altid holdt i almindelige Vendinger. Hvordan det i Virkeligheden staar til, er ikke nemt at faa fat paa.
Men det var vist min Influenza, jeg kom fra. Bacillerne har det ogsaa i Aar med at æde ens Kræfter - tænk at saadanne gamle kræfter som Agrarens og mine kan være saa velsmagende! Og længe længe er man om at faa dem til at vokse ud igen.
Bibbe fortalte om Dit Brev – som hun for Resten havde glemt at faa med herhen og om at du vil forære mig Bind til din Bog, men du skulde sandelig ikke give mig Gave, lille Dis, og navnlig ikke saa stor en, men var det ikke bedre, at nøjes med Løfte om det, for det skulde da gerne med altsammen, og du er jo da ikke helt færdig med at skrive Bogen, har jeg da forstaaet. Selvfølgelig var det dejligt at faa den i eet Bind, der er bare det, at jeg har altid saadan nydt din egenhændige, saa nydelige Indbinding; især den sidste var saa henrivende, man kan jo ikke faa det paa alle Faconer og een Indbinding var jo langt mere standsmæssig.
Jeg kom nok til at fortælle dig om Troels’ Bil-Flugt to Gange! Det gjorde mig lidt flov, men det er altid svært at huske til hvem man skriver hvad; jeg har vist nok omtalt, at Manse har købt Malerens Bil, men nu har han endelig faaet den og den er ham Kilde til usigelig Lykke. En Bil er nu ogsaa en lykkelig Opfindelse, fordi det betyder, at vi kan se vore Venner saa meget, meget oftere. Bibbe f. Eks., hvor tit vilde jeg se hende, hvis man var henvist til Hestekøretøjer, ja, hvor har jeg ofte velsignet, at de var saadan stillet, at de kunde holde Bil. – Den aller første Dag, Manse havde faaet sin, ringede Las om han ikke kunde køre ham til Diskontokassen i Odense, de havde købt det gamle P. Hansen-Billede med alle Køerne, kan du huske P. Hansen forærede Be det, da de var unge. Las fik 10.000 Kr. for det, rart i disse Tid med de de Udgifter ved Pufs Sygdom. – Manse var lidt benovet, for han kendte jo ikke videre til Bilen endnu, men det var da gaaet helt godt.
Bibbe vil jo køre os over til Lugge en Gang, naar Vejr og Helbred er i Orden, saa maa der da kunne aabne sig Mulighed for at ses – paa en eller anden Maade; kedeligt at Forbindelsen mel. Hareskov og Birkerød er saa underlig speget.
Ikke mere denne Gang, lille Dis, uden saa mange Hilsener til Jer begge to fra din Junge.

Omtalte genstande

Et af Peter Hansens billeder med køer. Peter Hansen forærede dette til Alhed Larsen, da de var unge. I 1953 solgte Johannes Larsen det til Diskontokassen i Odense.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen 23. juni 1953 ses af poststemplet og er skrevet på kuvertens forside.
I kuverten findes endnu et brev påskrevet 11-5-1953

Det vides ikke, hvem Grete, som ikke havde råd til sengetøj, var.
Andreas/Dede Warberg fyldte 70 1. juli 1953. Han og Minna boede i Brædstrup mellem Horsens og Silkeborg. Det var muligvis hans fødselsdag, som familien skulle fejre.
Båxhult-børnene: Peter, Jens, Alhed og Jonas Larsen voksede op på gården Båxhult i Småland, Sverige. De var Alhed og Johannes Larsens børnebørn.
Andreas/Puf Larsen døde under indlæggelsen i Lund 27. maj 1953.

Adressen er skrevet på kuvertens bagside

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 0697

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer