1886-11-16

[Påtrykt monogram]

Erikshaab d: 16de

Min egen kæreste Ven
Tak for Brevet. Gudskelov Du sover om Natten og befinder Dig nogenlunde vel. Det er vel temmelig kjedeligt, at Du kun sidder 2 Timer i Klokken, det vil sige nok det behageligste for Dig men ikke det gavnligste. Alt er vel her hjemme med undtagen Dengses Øie, det bliver stadig dryppet og smurt, idag har jeg første Gang syntes det saae lidt bedre ud; jeg veed endnu ikke, om jeg maa tage til Doktoren imorgen igjen med ham. Jeg har i Eftermiddag besøgt Præsten og havt en lille Kringle og lidt Fromage med til Marie; hun er endnu meget daarlig af Hoste og Hæshed, Johanne er også hjemme og meget forkjølet, de har det trist med Sygdom. Jeg vilde have gaaet derover Kl. 1 og saa skulde H. Jørgen møde der Kl. 8 at kjøre mig til Arreskov; saa blev det stærk Regn saa jeg matte kjøre derover. Paa Arreskov traf jeg ingen hjemme og var slet ikke helt utilfreds med at komme hjem noget før, da jeg ganske sikkert ventede Brev fra Dig, Her laa ogsaa et lille Brev fra Moder, hvor hun bl.a. spørger om jeg ikke kommer et Par Dage ind til dem, naar Du seer dem, saa tak mange Gange for Brevet, jeg skriver ikke idag til hende. Det kunde jo være ganske forfærdelig morsomt at tage en Returbillet for mine egne Penge, det er kun 13 Kr. fra Odense og jeg kunde med det samme besørge Juletouren til Odense, som jeg da havde isinde, mens Du var borte. Den varer 5 dage og der kunde da ikke bruges ret meget derinde paa 3 Dage. Jeg veed ikke om Du synes det er grulig urimelig at tænke derpaa, det kom bl.a. til at gaae ud over Julegave til Dig, men da Du ikke sætter Pris paa den alligevel, saa gjorde det vel mindre. Børnene er aldeles opsat paa at jeg skulde derover, men saa er der Dengses Øje, saa længe det ikke er rask, turde jeg ikke. Men nu maa Du sige mig om Du synes det vilde være meget galt at offre vel en Snes Kr. paa den Fornøjelse; det er jo rigtignok længe siden jeg har brugte mine Penge til noget for mig selv og en saadan Tour sammen med Dig er det [”det” indsat over linjen] morsommeste af alt. Du skal nu ikke bryde Dig om at skrive, hvis Du mener det ikke skal være Kjæreste! for saa vilde jeg vist ogsaa synes det. – Vi har oplevet en Del, siden jeg skrev sidst, det var i Lørdags. Den Dag ankom igjen Wisse

[Skrevet langs sidens venstre kant:]

Grossereren indbød mig til at hente Dig og boe hos dem han sagde hvad Billetten kostede og at den gjaldt 5 Dage.
[Påtrykt monogram]
Brandt i en meget oprørt Stemning, Jens var kommen og han lod ikke til at være stemt for hendes Planer. Hun vilde høre om jeg var hjemme om Søndagen saae vilde hun komme med ham, men hun turde ikke lade ham vide, at Du ikke var her. Sybergs skulde herned ogsaa. Christine var jo hjemme, men de har jo næsten altid nogen om Søndagen, med dem kom Amstrups, som igjen havde Besøg af Knud fra Vantinge, det var altsaa 6 med Tutte Sybergs havde sendt Afbud, men jeg lod dem tage Amstrups med, jeg vilde jo ogsaa gjerne have Hjælp af dem, for et Slag skulde der jo staae for Wisse. Kl. 7 ankom der fra Dals Mølle den gl. Befordring med Jens, Wisse – og Grossererens. Vi var altsaa omkring 20, men jeg havde Mad nok i al Tarvelighed, jeg gav hverken Dessert eller Toddy. Efter Bordet aabnede vi saa Forhandlingerne i Dagligstuen – Jens og jeg, vor Wisse og Frederikke. Jeg havde bestemt forud, at jeg vilde sige at han havde gjort Fejl i at holde hende hen med halve Løfter, han skulde strax have sagt Nej i Foraaret, det indrømmede han var sandt. Dernæst forestillede jeg ham hvor farligt det var helt at sætte sig imod det nu, hun kunde gjerne gøre en Ulykke paa sig selv eller givte sig med den første den bedste; det indrømmede han ogsaa. Jeg havde kaldt Mimi ind og hun hjalp troligt til. Et stod os imidlertid snart aldeles tydeligt, at Møllen kan han ikke undvære. Vi foreslog saa, at han skulde rejse til Vejle Mølle og høre om der ikke ligesaa godt kunde blive noget af, naar de ved Hjælp af deres og Wisses Penge kunde faae noget andet Jens mente at Wisse har vel en 8000. Den Plan syntes baade Jens og Frederikke godt om, men hans Returbillet var udløbet altsaa skulde Fahnøes derhen Dagen efter med Wisse. Denne maatte jeg saa formane til ikke at blive hidsig, naar de talte med hende, det lovede hun og jeg fik hende saa hentet ind og hun fik hele Planen, som hun var glad ved og takkede for. Men saa fandt de paa, jeg troer Mimi og Frederikke, at jeg skulde med derhen, da hun – Visse – jo ikke har Tillid til andre end mig og det blev aftalt at de skulde komme Kl. 1 og tage mig paa. Saa gled de endelig Kl. 10½, jeg var grulig træt af det hele. Baade Jens og Fr. takkede mig gjentagne Gange for al vor Venlighed mod Wisse. Stakkels Jens! Han seer daarlig ud og hoster meget. Han efterlod her et stemplet Papir til et Bevis for Wisses 3000, jeg troer Paludan skal skrive det.
Da vi ankom til Vejle Mølle var Manden og Kjæresten i Odense. Jeg maatte helt alene tale med Konen, men skjønt jeg talte Wisses Sag saa godt jeg kunde, saa troer jeg ikke, der bliver noget af det, nu vilde de skrive til Wisse derom. Det var forresten et nydeligt Hus og en yndig venlig og vistnok meget dygtig og proper Kone. Vi blev uhyre godt modtaget, fik først Kaffe og derefter pænt Aftensbord; jeg var hjemme Kl. 8. I Formiddags var jeg meget medtaget i Hovedet og ikke ret oplagt til at tage ud igjen, men Præsten ventede mig. Gamle Møller affærdigede jeg med Brev. Og nu min egen kjæreste Ven har jeg malet op vist mere end Du bryder Dig om at læse. Nu er det Sengetid, derfor kun en kjærlig Hilsen fra os Alle. Jeg gjorde alt for at forhindre Grosseren fra at lede Dig op paa Tre Hjorte, kommer han vil jeg haabe Du er ude. Jeg forsikrede dem, at Du var optaget med Klokken til 3½ hver Dag. Hvis Du tager nogen Smaating hjem med til Børnene, saa betænk Dede med en ny Pisk. Han udviklede idag for Astrid, at hvis hun skar Hoved, Arme, Been og Mave af ham, saa havde Mor ingen lille Dreng mere. En grinagtig Idé! Nu haaber jeg meget snart at faa Svar paa mit store Spørgsmaal! Din Smaa.

Fader veed ikke at Caspersens rent ud er sagt op i Tranekjær, altsaa skal Du ikke tale om det. – Dengse fik nogle Lussinger idag fordi han øste sig over med Vælling; han truede med at vilde skjære Hovedet af mig. Astrid ønsker en lille Billedbog til sine Dukker. Frøken Sperling sender Maleriet til Fanny idag, altsaa om nogle Dage kan Du se det der. Glem ikke Lubbers’s! Mimi er her og hilser.