1896-09-16

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Hr.
Godsforvalter cand jur. Warberg
Gothersgade 129-4.
København K.

[Kuvertens bagside:]
Poststempel

[I brevet:]
Onsdag d:16de

Kæreste Abba!
Jeg har været gaaende med Alhed i Højrup og nu har jeg kun 3 Kuverter at skrive i; Elle havde jeg tiltænkt Brev ogsaa, men hun maa saa vente til Alhed kommer paa Fredag Aften Kl. 8. Som den Unge glæder sig! Jeg misunder Eder den Fornøjelse det vil blive at vise hende København første Gang. Brandt skrev i Gaar, at hun glæder sig til at have hende, hun faar saa lidt Proviant og Lagner med derind. I Aftes havde vi Gjelskovs til The vi fik dejlige Rødspætter fra Faaborg og da en Kylling med daarligt Ben havde maattet lade Livet, havde vi Mad, som Syberg maatte spise. Paa 2½ Time fik Alhed alt lavet og stegt og saa kom Doktoren, som vilde besøge Syberg, herned ogsaa. De var i meget godt Humør alle sammen, gl. ”Der” rejser paa Fredag til Søholm. I Dag er Syberg og Thora kørt lige til Faaborg med Vogn alene to, han skulde i Retten om den Lærling. Nu har Syberg det meget bedre og ser ogsaa raskere ud, end de første Dage, siger ogsaa selv, at han befinder sig bedre her, spiser og sover bedre end i Karlsbad. Han lader høre fra sig, naar han har faaet Hestene. Frøken Sperling kom hjem i Mandags for at lægge sig til Sengs for en Forkølelse, men vil rejse igen paa Lørdag om mulig. Paludan var der i Gaar. Skovhegnet har han endnu ikke hørt om, mener det bliver først sidst i Maaneden. Gid du kunde blive lidt længere dernede nu da Klokken rigtig tager paa at hjælpe. Greven er i Dag rejst til Holsten at begrave en Broder til Grevinden, der er død uden nogen Sygdom, at de vidste noget om ial Fald. I Lørdags blev Fru Brand begravet i Søby. Bedstemor og jeg kørte derover i Landaueren, der var meget faa Mennesker, Fru Langkilde Oluffa Brandt fra Odense og nogle Niecer af gamle Præst samt et ungt Par, der fulgte med Heinrich og Anna og en ung Kone, en halv Snes Gaardmænd med Koner, - det var alt, jo Amstrups naturligvis. Marie havde Krands og jeg Blomster med til Mimmis Grav paa Tilbagevejen. Pastor Wittrup holdt en lille men ganske net Tale, hans Kone og Datter var der ogsaa. Jeg havde faaet Brev fra Anna om Dødsfaldet, hun var meget bedrøvet. Fru B. var kun syg 2 Dage af Lungebetændelse, gamle Præst kan ikke rigtig fatte, at hun er borte. – Det er dog rigtig elendigt med den Forlovelse derinde hos Eder! Jeg vil da haabe, at Mis først tilbyder Caspersen Pensionatet, hvis hun vil afhænde det. C. havde jo sagt til Hanne da Mis fik det at det kunde de have brugt. Du skal ellers se, at Forlovelsen gaar overstyr igen. – I Søndags var vi alle paa Gjelskov til Chokolade Kl. 3 og til Aften. Vi manglede kun lille Pelle i de 8, der sad sammen ved Bordet. Syberg var uhyre snaksom, fortalte en Del om sin Rejse. Vi har alle faaet Brocher, Elle skal ogsaa have en sendt, han var saa glad ved hendes Brev og Portræt; Dede skal have en Naal. Christine var saa rask denne Gang Muk og Dede blev af Syberg kørt til Højrup Kl. 9, de skulde have gaaet ellers; Chr. cyklede næste Morgen til Sollerup og Alhed fulgte hende for med det samme at høre hos Skovfogeden, om vi maa plukke Brombær. Jeg haaber snart at høre fra Moder, hun var noget ængstelig tilmode over den Forlovelse, bliver vel heller ikke glad ved at faa den paa nært Hold. Du er vel fornøjet med mine Breve. Du forbauser mig ved at skrive ”pluselig” – og ”Brennenelle” – er det maaske moderne Skrivemaade? Vil Du hilse gamle Soldris, det er da morsomt, at Du er gode Venner med Pensionær. Ja, men Farvel søde Ven! Hils min Pelle og ellers hvem Du vil.
Kærlig Hilsen fra Din
Smaa.