Fynboerne
1899-08-21
Afsender
Laura Warberg
Modtager
Astrid Warberg-Goldschmidt
Dokumentindhold
Det er tørke.
Kyllingerne er blevet store, og der er også mange æg. Hønsene har frygtelig mange lopper, som man nu prøver at bekæmpe.
Christine vil gerne have en killing.
Andreas/Dede er rejst nu. Han har haft meget glæde af sin båd.
Alhed og Johannes Larsen er rejst. Den lille græd meget på rejsen i Danmark, men i Sverige var han rolig. Johannes Larsen havde en hund med, og Alhed kørte det sidste stykke med barnevognen.
Laura Warberg glæder sig til at komme til Sverige.
Ellen og Harris Eastman er lykkelige og på rejse.
Christine lider meget af hovedpine.
Laura og en gæst har haft en dejlig aften i måneskin.
Der er inviteret til høstfest på Gelskov.
Albrecht er rask og glad.
Transskription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Frøken Astrid Warberg
Adr: Hempel Syberg
Globus
Carlsbad.
[Kuvertens bagside:]
Poststempel
[I brevet:]
Mandag d: 21de
Kære lille Putte!
I Dag skal Du have en Beretning om mangt og meget af Smaating her hjemme fra, som ikke kan interessere Onkel Syberg. Jeg har gaaet en Times Tid i Haven, vandet de stakkels fortørrede Blomster og Frø af noget meget stor Salat, som jeg vilde have til Hønsene hen i Efteraaret, men som ikke vil komme op p.G.a. den rædsomme Tørke. Jeg har ogsaa plukket en stor Portion Kaal og Ukrudt til Høns og Kyllinger Vi giver dem hver Dag grønt. Du kan tro, ”de 21” er bleven store og sunde og ”de 21 mindste” voxer ogsaa godt. Vi faaer nu ca. 14 Æg om Dagen og bruger rask af dem. I Lørdags var Dede og jeg hos Hanne og H. Jørgen og vi havde den ene store hvide Hanekylling med til Hanne, som holder Diæt endnu. Ikke den fra Husene naturligvis. Hønsene er saa befængt med Lopper, saa nu har jeg med Magt og efter en lille Kamp med Jørgen sat igennem at der kommer Aske i den forreste Hønsegaard. Desuden skal Katrine i Morgen skolde alle Rederne og lægge Bregner i Bunden; det siges at skulle hjælpe. Katrine sagde strax, Du var rejst, at hun kunde ikke see sin Kjole eller andet Tøj for Lopper. Det undrede mig at Du aldrig talte om det. – Den ene lille Mis var Christine for nogen Tid siden paa Nybøllegaard med. Marie Juul havde fortalt os, at Chr. maaske vilde have en med til Kbh!! Den brogede Mis har faaet 2 Killinger, men de er ombragte. Vi har jo nu slet ingen Rotter mere. I Gaar fulgte jeg Dede til Højrup han var meget alvorsfuld ved Afrejsen den kære Dreng! Han havde Besøg af sin Ven Kolding fra Onsdag til Lørdag; de fik en L’hombre og en Toddy om Aftenen med Christine og Pal Dede har haft megen Fornøjelse af sin Baad, sejlet med Sejl i den store Aa! – I Lørdags fik jeg Brev fra Tante Mis. Alhed og de andre var komne meget forsinkede til Kbh. og Drengen havde brølet slemt. Lud, Berta og Johanne modtog dem hos Mis. De fik Aftensmad ned i Pans Værelse alle sammen, Mis tog sig af Jeppe, som derefter kom op og fik Bad og var sød igen og sov til Kl. 6! Kl. 10 drog de afsted til Sverig over Land; allerede Søndag fik jeg et Par Ord fra Las skrevet paa Landeryd St.; Drengen havde da været skikkelig hele Vejen og Alhed og han kørte i Forvejen med Barnevognen. Det havde været umuligt for Alhed at undvære en med, da Las havde Hunden at sørge for ved alle Skiftesteder. Jeg savner Drengen meget og længes allerede efter ham, begynder at glæde mig til Rejsen. Det vil jo ogsaa blive en stor Behagelighed ved mit Ophold deroppe at Marie Larsen er der, eller rettere kommer senere. – I Gaar kom der et overvægtigt Brev fra Elle. Hun og East. er nu paa deres 3 Ugers Rejse i ”White mountains” og Du kan troe, at Brevet strømmer over af Begejstring og Lykke! De er som 2 Børn der finder ”Tilværelsen næsten fuldkommen”. Men jeg skal tage det med ud til Eder, naar jeg kommer. Nu skal det først til Far. Tænk at jeg for Tiden har 5 Døtre, 2 Svigersønner og et Barnebarn i forskellige Udlande! Ja og saa desuden ”en elsket Svoger”! Jeg skal rigtignok sende mine Tanker vidt omkring i Verden i denne Tid! Nu er vi kun faa her tilbage: Pal Christine og Pan, denne rejser i Morgen og samtidig begynder Chr. med Ture til Odense. Stakkel! Hun har ikke haft ret megen Glæde af Ferien! Næsten altid Hovedpine, saa hun sjælden kunde være med til noget. I Gaar kom Leth iglende, han var livlig og rar. Vi sad alle sammen i Fars Stue [”allesammen i Fars Stue” indsat over linjen] til Kl. 9 og det morede ham at høre mig fortælle om Elle og jeg læste Rejsebrevet for ham. Nej Mørkning var det egentlig ikke, for vi havde et pragtfuldt Maaneskin, der gjorde f.Ex. Dagligstuen helt feagtig, ligesaa Haven. Dertil stille og stjerneklart. Jeg elsker Maaneskin i August og September; det er aldrig saa dejligt som i de to Maaneder! Mogensen var nede om Efterm. for at invitere dem + til Indhøstningsgilde. der blev kørt ind hele Søndag, da det havde set lidt truende ud Lørdag og Søndag Morgen! Men desværre! endnu ingen Regn og ikke mere Udsigt dertil end i lang, lang Tid. Vi saa i Lørdags flere Gadekær i Allested og der omkring helt udtørrede. Men saa har Folk jo da faaet indhøstet næsten allevegne allerede. – Frøken Jensen har igen udsat sin Ankomst til Begyndelsen af September. Fr. Bendtsen fik jeg Brev fra i Gaar hun kommer Tirsdag 8 Dage. Hun var glad ved et Brevkort fra Dig. – Far har det brillant og er saa fornøjet, skrev Mis. Nu faar Du ikke mere lille Putte! Kun de kærligste Hilsener til Eder alle tre fra Mor.
Du kan troe, vi er glade ved Dine Breve og ved alt det, Du fortæller om. Jeg længes meget efter næste Brev fra Eder, ja at høre om Syberg er rask. Nu har vi køligere
[Skrevet langs sidens venstre kant:]
Vejr her. I vel ogsaa.
[Skrevet langs venstre kant på brevets side 1:]
+ vi spiste de store Kyllinger Onsdag da Pan rejste men de var mange.
[Skrevet langs højre kant på brevets side 1:]
Hvordan gaar det med Thoras Hals??
Fakta
PDFDa
Datoen ses af poststemplet
Astrid var sammen med sin søster, Thora, og Hempel Syberg på kurophold i Carlsbad. Globus var navnet på det hotel, som de boede på.
"Husene" var landarbejderboligerne, der lå nær gården Erikshaab.
Nybøllegård er en lille gård i Hillerslev Sogn, Ringe Kommune.
Alhed, Andreas/Jeppe og Johannes Larsen samt Berta og Ludvig Brandstrup rejste sensommeren 1899 til en af Larsen-familiens skovgårde i Småland. Laura Warberg stødte til dem kort efter.
Adressen er skrevet på kuvertens forside
- Bendtsen, Frøken
Wilhelmine Berg
Berta Brandstrup
Ludvig Brandstrup, billedhugger
Julie Brandt
Thora Branner
Louise Brønsted
Katrine -, Erikshaab
- Jensen, Frøken, Erikshaab
Marie Juul
Hanne - -, kokkepige Erikshaab
- Kolding
Hans Jørgen -, Kusk ved grevskabet Muckadell
Andreas Larsen
Johanne Christine Larsen
Johannes Larsen
Marie Larsen
- Leth
Christine Mackie
Christian Mogensen
Otto Emil Paludan
Ellen Sawyer
Harris Sawyer
Hempel Syberg
Albrecht Warberg
Andreas Warberg
Astrid Warberg-Goldschmidt
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, LW til Astrid 1899-08-21, 2398
Nej
Gave fra et medlem af Warberg-familien, 2022