1938-08-30

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
31 Aug – 1938
(Tinge – Mary)
Fru A. Warberg - Müller
Bakkevej No 8
Hareskov St.
” mand 22 1-07
læst søn. 18-9-05.

[ Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard, Dræby St.

[I brevet:]
Lindøgaard
pr. Dræby

Lugge spurgte saa varmt og deltagende til dig d. 30-8-1938.
Kære lille Dis!
Bibbe siger, at nu kan hun ikke længere udholde at høre mig gaa og snakke om, at jeg skal skrive til Dis – og ikke gøre det. Nu overtager hun altsaa Madlavningen og jeg har altsaa ”fri” til at skrive. Ulykken er, at når vi kommer lidt op ad Dagen, har jeg ikke Kraft til det. Du aner ikke, hvor faa Kræfter jeg har i Sommer, jeg er tit fortvivlet over det, for her er meget at gøre og Bibbe kan selvfølgelig ikke overkomme alt. Jeg gaar jo med en Betændelse i Skulderen, faar ikke mere Massage, kun Gymnastik med Armen og saa Medicin. Elle har trøstet mig lidt med at fortælle, at Kurt i lang Tid gik med en Kæbehulebetændelse; han havde ikke Smerter, men mistede efterhaanden Kræfterne og blev svagere og svagere; da han saa blev opereret og fik Betændelsen renset ud, fik han lidt efter lidt sine Kræfter igen. Doktoren sagde, sidst jeg var der, at hvis det ikke blev bedre i Løbet af to Maaneder, maatte jeg hellere komme ud paa Sygehuset og faa det opereret væk og det er da ogsaa det eneste rigtige. Naa, det var en lang Snak om den Ting. Men det var altsaa kun for at pynte lidt paa min lange Tavshed; når jeg har fri fra Husarbejdet, ligger jeg paa Divan eller sidder og hænger af med en Bog. Meget af det er nu at jeg ikke kan taale den evindelige Medicin; den slaar sig paa Maven, hvilket jo ogsaa slider paa Kræfterne, det er jo det triste, at de Stoffer, man skal have ind for at gøre det af med en eller anden Sygdom, undertiden er skadelige for andre Dele af Organismen.
Forøvrigt er Sommerferietiden jo altid lidt anstrængende, men dejlig jo!
Dit lange Brev til Bibbe var rigtig nok interessant! Jeg synes nu, at jeg har forstaaet lidt af, hvad det var, der fik Bølgerne til at gaa lidt højt hos Jer omtrent samtidig med at vores Mary-Katastrofe indtraf. Var det ikke, at Buf vilde have Janna til at flytte ud til sig? det var rigtig stygt af Buf at ville skille dig og Janna. Gaar Buf i det hele taget til den gode Side, synes du? Mon ikke Maries manglende Indflydelse gør sig gældende? Hvor det er Synd! Og ogsaa for Janna. Naturligvis vil hun, som holder saa meget af sin Far ikke kunne se det, men saa meget mere vil det tænkes at kunne influere paa hende. Skriv lidt om dette, maaske er jeg fejl paa det.
2.
Hvad mig angaar, er jeg ikke kommen stort videre end at jeg daarlig kan tænke paa andet end hele Mary Sagen; der sker jo stadig væk noget, der holder en i Aande, og det der sker er en Pine, fordi man synes snart, at man vader i Smuds F. Ex. sagde Mary forleden, da hun talte med ikk [”ikk” overstreget] Tinge – han havde bemærket ”Der er jo ingen Skilsmissegrund ” – ”jo der Karlekamret, som vi blev henvist til at bo i, mens din Mor skulde have sin Suite til at modtage Gæster i” Jeg tror for Resten ikke, at stakkels Mary er hol [”hel” overstreget] helt normal. Svangerskabet kan jo virke helt mental-forstyrrende, og saa er det hendes Ulykke, at hun ikke har haft besindige og kultiverede Mennesker i sine Omgivelser, som kunde raade hende. Mary sagde ogsaa til Tinge ”naar jeg bliver trampet paa, sætter jeg haardt mod haardt”. Det er saa helt udenfor Virkelighedens Omraade. Kort efter at jeg havde skrevet til dig sidst, kom der Sagførerbrev til Tinge, at hun vilde have Understøttelse ikke bare til Barnet, men ogsaa til sig selv. Der er jo ikke rigtig Logik i det. Du saa af hendes Brev til mig, at Gaarden var saa elendig, at hun ikke turde lade sit Barn vokse op ikk [”ikk” overstreget] her. Deri ligger dog at hun kan skaffe det bedre økonomiske Vilkaar andre Steder. Og naar hun rejser herfra og berøver Gaarden sin Arbejdskraft – hvad der jo er en stor økonomisk Faktor – er det lige haardt nok at den stakkels ”elendig forgældede” Gaard skal rede Penge ud til hende personlig. Det er Mary da for Resten gaaet fra, vel vidende, at Retten ikke vilde give hende Medhold i det, men nu staar det paa, at hun vil have Boet delt. ”Hvad der er dit, er ogsaa mit” sagde hun til Tinge. Mary lod jo alle sine Ejendele afhente, Brudegaverne deltes saaledes, at hver beholdt det, som deres Forbindelser havde givet, pudsigt nok [”nok” indsat over linjen] havde Mary skrevet en detallieret Liste paa alt det, de skulde have med, og den Liste blev liggende her og den har vi, saa lille Mary skal ikke dø i Synden, hvis hun stikker Værdigenstande til Side derude, naar Vurderingsmændene kommer. Tænk Dis, frivillig at ville gaa alt det igennem, at have fremmede mennesker ind at vurdere alle ens Sager; og det er saa meget vildere, som Tinge jo intet ejer. Mary ved godt, at Møblementet derovre – d. gl. Hjørnesofa m.m. [”m.m.” indsat over linjen] fra Agrarens Forældre – ikke tilhører Tinge, det er ganske minimalt, hvad han ejer, det er jo sandsynligvis ogsaa bare for at chikanere ham, Og saa vil Mary paastaa, at hun holder af ham!
3
Der maa være mange forskellige Maader at holde af paa. I Dag er Tinge tilsagt paa Politikontoret. Æv! Har jeg ikke Lov til at sige, at vi vader i Smuds. Du kan ikke tænke dig som de forvrænger og laver om paa det hele. Jeg kan ikke lade være med at sige til Tinge. Tror du ikke, at hvis de havde haft lidt mere af den – af dig – saa foragtede Kultur, saa vilde de tage det lidt anderledes.
Kirsten Thorsen, der jo blev gift med Klakses Søn, kender lidt til Marys Kusine i Odense, Bibbe var hos Kirsten forleden og fik refereret et Par større Holmgange mellem de to; K. havde ikke lagt Fingrene imellem i sit Forsvar for os. Kusinen var jo – fra at vi var de bedste Venner af Verden – pligtskyldigst blevet meget vred paa os! ! Hun sagde bl.a. – ”og saa har de ladet Mary ligge paa Halm”. Jeg har altid misundt dem deres friske rene Halmunderlag, hvorover der saa var Madras og Underdyne. Alma (Kusine) havde bl.a. sagt at Mary var gaaet bort fra at give mig Skylden for hendes Flugt. Du ser, det er ikke et Spørgsmaal om, hvad der er Sandhed, virkelig Sandhed, men om, hvad der kan ”bruges” i Sagen. Enhver ved jo, hvor inderlig skikkelig jeg er, saa den gik ikke. Jeg kunde komme med mange Exempler, men gider ikke og er for Resten ikke aldeles oprørt, men har den dybeste Medlidenhed med hende og er saa Angst for, at hun ikke skal holde til det eller at det skal skade Barnet. Bibbe trøster mig med, at det er jo Naturens Værk, at hun er bleven saadan og saa maa Naturen vel ogsaa indrette det, saa Barnet ikke tager Skade. Det stakkels lille Barn, det er jo Alfa og Omega i hele Tragedien.
Dedde og Lugge har været i Kjert. hos Elle og jeg tog derned en Formiddag; det var morsomt at det vakte en saadan Glæde hos dem at se mig; de skulde om Efterm. paa en lille Biltur til Hindsholm og det blev en dejlig Tur. Lige før man naar Nordskov ligger der paa højre Haand en lille Skov, kan du huske det? der tog vi til og der var vidunderligt; over Engene bag Skoven gik vi ud til Stranden og var oppe paa en mægtig Bakkeknold, hvis yderste Grænse mod Vandet stadig ædes op af Bølgeslaget og hvorfra vi saa Sjællands Kyst, saa klar og smuk. Vi sad saa lidt i Udkanten af Skoven, røg, spiste Chokolade og snakkede hyggeligt og først og sidst nød det vidunderlige Landskab og den gode Luft. De kørte mig saa hjem, men vilde ikke ind, da de skulde have Fremmede om Aftenen. Et Par Dage efter, om Søndagen, skulde Elle til Bryllup i Munkebo Kro, ”hvis Datter”, hun har spillet med i en Aarrække og dermed fik vi den Glæde at have Dedde og Lugge Resten af Dagen
4.
Elle skulde Møde Kl 4; de kom saa her lidt over og vi havde pæn Kaffe til dem; derefter besaa vi saa nogle Kæmpehøje her i Nærheden (benyttede Bilen) og gik derefter alle Mand ud paa vor sædvanlige Spaseretur ud gen. Markerne og ad Stranden hjem Vejret var godt og det hele var saa henrivende og vellykket. Det er saa dejligt for mig at alle vore tre Børn falder saa udmærket i Slav med alle mine. En anden Aften, da jeg havde været i Kjert. inviteret til Aftensmad af Dedde sm. med Elle og Minna i Louisenlund, hvor vi for Resten havde haft det henrivende og nydt varm Mad, Snaps, Madeira o.s.v. kørte de mig ogsaa hjem, og da det var tidlig paa Aftenen, gik de med ind til en Kop The og vi havde igen en dejlig Aften, Minna var henrivende sød og hun hører ogsaa til dem, der gouterer Lindøgaard.
Da var Lugge rejst, men saa havde vi Minna i Stedet; hun havde ferieret i Nakskov og var kommen Aftenen før.
Og saa har vi haft et dejligt Besøg af den hjemvendte Ugle og Lasse; de kom til Malerens Hus fra Jylland og havde vistnok haft en dejlig Tur. De kom derud i Lørdags midt om Formiddagen og blev til 10½ Aften, saa vi havde rigtig Tid til alt; det var saa sødt af dem, at de havde taget alle deres Akvareller med fra Rejsen; de var saa skønne, at de næsten tog Vejret fra mig; Lasse bliver en stor Maler, skal du se. Jeg har maaske aldrig set Uglen saa vel ved det før; det var som al hendes Nervøsitet var strøget af hende, og hun var glad, livlig og sød. Hun og Lasse rejste hjem i Mandags, Marie derimod blev.
Sagen er, at Agraren fylder 60 Aar d. 26nde Sept. – Kongens Fødselsdag, sender du ham et Kort? – og saa vilde vi den Dag samle lidt af Familien og spurgte saa Marie, om hun ikke kunde komme her [”her” indsat over linjen] over den Dag; da Uglen hørte det, mente hun, at Marie hellere maatte blive her i Stedet for at rejse igen, og saadan blev det altsaa. Las er vist desværre endnu ikke kommen fra Sverige til den Tid.
Jeg havde Brev fra Pan i Gaar, hun er saa glad for sin Sommerferie, men har vel selv fortalt dig derom; hun skrev lidt om det med Jannas, [”s” sidst i ordet overstreget] men Pan er jo ikke altid let at blive klog paa; vil du ikke nok – selv om det snart er en gammel Historie fortælle mig Gangen i det fra først af; Jannas Ve og Vel ligger mig saa meget paa Sinde og jeg gaar og tumler med det i mine Tanker, men vil vide Besked.
Tinge kom hjem i Aftes fra sin Politifærd. Det havde drejet sig om etn [”t” midt i ordet overstreget] lovbefalet Sammenkomst mellem Politimesteren, Mary og Tinge, hvor han skal forsøge at mægle. Det er jo ganske unyttigt og tages da ogsaa som en Formsag. – Tinge skal betale til Barnet og det er jo da ogsaa rimeligt nok. – Tiden er omme og jeg naar ikke mere. ”Skriv snart”!
Tusinde Hilsner, din Junge.